Nitrox
Nitrox! hvad er det?
Nogle har sikkert læst lidt om det, eller hørt lidt i klubben
uden rigtigt at sætte sig ind i det. I vinters til en
aktivitets-aften fik vi snakket og regnet lidt på nitroxdykning.
Da det vi fandt ud af den aften, lød meget interressant,
besluttede nogle af os at prøve det.
Teori
Først skal man jo sætte sig ind i teorien omkring Nitrox. Det er ikke så svært, når man først har læst lidt om det. Man bruger Nitrox til at forlænge dykkertiden i dybden 20-45 meter ved at berige luften med ilt (så er der mindre N2). Da det er nemmere at forklare hvordan det virker end at skrive det, kan du bare spørge mig om det. Jeg regner også med, at vi igen skal have en aktivitetsaften om det.
Første problem var, hvor får man fat i Nitrox? Efter lidt søgen rundt omkring var resultatet, at det var nemmest at lave det selv. Slange med manometer blev hurtigt lavet og et lille regneark blev stillet op, så man hurtigt kunne lave den blanding, man have brug for. En ilttester blev lånt indtil vores egen er blevet færdig (eller købt).
Første Dyk
Første dyk blev planlagt til 27 meter (Hven Prammen) med en 40% nitrox, så vi kunne bruge 18 metertabellen og derved få 60 minutters dykkertid uden deko. Da jeg ved,, at nogle vil regne dette efter, så ved jeg godt at ved 27 meter og 40% Nitrox, giver det en tabeldybde på 18,03 meter, så man faktisk skulle bruge 21 metertabellen. Men vores max dybde skulle kun være 26,7 meter,, og vores Nitrox skulle være over 40%.
Desværre skete der en lille fejl på et manometer under blandingen, så vores Nitrox blev kun" på 37%. En hurtig udregning gav så en tabeldybde på 19,43 meter så 21 metertabellen blev brugt. Det giver stadigvæk 15 minutters længere dykkertid i forhold til 27 metertabellen. Efter 40 minutter på bunden og 3 minutters sikkerhedsdeko kom vi op til en hylekoncert fra vores computere, som mente at vi nu var klar til tryktank.
Det tredie dyk skulle foregå på Robert i Øresund med max. dybde på 40 meter. Det skulle give en tabel dybde på 33 meter med en 32% Nitrox. I tal betød det at vi i stedet for 15 minutter plus 5/5 minutters deko kunne tage 25 minutter plus de 5/5 minutters deko, så vi kom hele vraget rundt og stadig havde god tid.
Nitrox brug
Nitrox til vores brug egner sig bedst til dybder imellem 21-42 meter. På lavere vand end 21 meter har vi i forvejen masser af tid på bunden, og på dybder over 42 meter får man ikke så meget mere tid, at det kan betale sig.
Under dykket mærker man ikke at man ånder Nitrox . Det eneste, der ikke var så rart var, at ens computer mente, at man skulle blive nede og lave deko, da man gik op. Det er imod mine normale reflexer! Ellers tror jeg, at det er en teknik, jeg vil til at bruge på nogle af de dyk, der normalt giver lang deko.
Nitrox i klub regi
Det skal lige sige at disse Nitrox dyk ikke er sket i klubregi og sikkert ikke i nærmeste fremtid vil ske i klubregi. Flasker med Nitrox må ikke stå i flaske rummet.
Der vil nok i nærmeste fremtid blive lavet nogle regler ang. Nitrox og klubben. Hvis du har lyst til at prøve at dykke med Nitrox vil jeg anbefale at du sætter dig ind i teorien omkring Nitrox og kommer og snakker med mig om det.
Henrik M.