Lysekill vinteren 96´

Vinteren 96´?? Er det ikke nok med at tage derop om foråret! Det er ihverfald koldt nok. Nej vi skal ikke derop til vinter, men overskriften hentyder bare til det kolde vejr, vi var udsat for deroppe i foråret. Vi er jo vant til sommertemperaturer på de ture.

Turen

Der skal jo skrives lidt om turen så her kommer det. Turen i år skulle have kørt på en lidt anderledes måde, så der skulle have været mere tid til „ikke dyk". Men på grund af, at der stort set kun var dykkere med på turen, blev det kun til dyk. Det skal også siges, at vi i år ikke havde vejret med os. Det var gennemgående meget koldt og blæsende.

Turen derop gik rigtigt godt, og vi var fremme ved 2100 tiden onsdag aften. Desværre var der ikke nogen, der have taget Whisky med til Irish coffee, så det blev ikke så sent den aften.

Da vi den første dag kun var 8 dykkere, og vejret var godt, (koldt men ikke blæsende) kom vi rimeligt tidligt afsted til første dykkested. Som den gamle tradition foreskriver, blev det Berggylte Skär, der blev vores første mål. Efter et flot dyk gik det hjemad for at spise frokost, fylde flasker og hvile lidt. Og så afsted igen til Gäven. Et godt dyk selvom Hans Jessen gav et foredrag om brug af Standardtabellen! (ellers ikke et ondt ord om Standardtabellen) Så var første dag gået, og de næste dage forløb på næsten sammen måde, dog blev det koldere dag for dag.

Amasis

Vejret var tvivlsomt, koldt blæsende og lige på vippen. Så imens et hold med flere bådførere tog indenfjords, hvor de hurtigt løb tør for benzin og blev nødt til at blaffe sig til nærmste tankstation, tog Peter og jeg ud mod Amasis med et par modige matroser. Vejret var faktisk ikke så slemt på vejen derud, og da der var lagt en bøje på vraget, (pænt af Dive-Inn. Tak!) gik dykningen meget nemt og hurtigt. Vandet var meget klart, så det blev bare et perfekt dyk på et flot vrag. Desværre var vejret ikke blevet bedre imens vi havde være nede og dykke, så vi fik en rigtigt hård tur ind til de andre i fjorden. Da vi havde fået kæmpet os ind, var de færdige med at bunke og havde lige fået det første hold i vandet. Kom ikke og sig at Havbasser ikke er effektive!!

Isdyk

Sidste dag var også den koldeste dag, vandet var 6 grader og luften 4 grader, og som om det ikke var nok, blæste en hård vind fra øst. Men vi skulle jo dykke og turen gik til Brandskär. Efter at have forhørt mig om besætningen på Havgassen selv kunne finde vej til Brandskär, sejlede jeg derud. Ude fra Brandskär kunne vi observere Havgassens vej mod Brandskär. Det så ud som binær søgning eller zig-zag sejlads. Da vi havde grinet færdigt, gav vi dem et ledelys, så de til sidst kunne komme i sikker havn. Da vi var færdige med at dykke, skulle vi jo hjemad, og Havgassen havde fået besked på at sejle lige efter mig, så de ikke igen skulle fare vild. Alt skulle være klart til afgang, da de på Havgassen fandt ud af, at de ikke havde husket og tanke og derfor ikke havde benzin nok til at komme hjem. Vi kunne jo ikke forlade dem derude, så vi lånte dem lidt benzin, og så kom vi hjem til havnen.

Opbrud og fest

Efter dette sidste dyk var der en del, der gerne ville hjem, så der blev pakket, ryddet op og sagt farvel til halvdelen af holdet. Vi andre havde en aftale med en flaske Whisky og nogle øl om aftenen. Vi fik lavet lidt sjov med Torben og hans Whisky og efter vi havde fået drukket den, var det stadigt sjovt. Sent på aftenen, efter at fårene var blevet skilt fra, sad Lennart og jeg tilbage og tørstede grusomt, men der var ikke mere tilbage at drikke, ud over Peters „rødvin" som man ikke kunne sige noget pænt om, troede vi. Dagen efter - under oprydningen - så vi i Peters bil, at han havde en hel kasse øl gemt af vejen. Det var grimt gjort! og han fik da også lov til at køre den hele vejen tilbage til Danmark. Sådanne luskede trick - endda på min fødselsdag - burde udløse et dykkerforbud! Hermed et forslag til næste generalforsamling.

Køreturen hjemad gik fint på trods af en lettere hovedepine forårsaget af nattens vædskemangel. TAK Peter! det skal sent glemmes.

Henrik M.