Havedderkopper

De dyr man møder under havets overflade er ofte meget forskellige fra dem på landjorden. Det skyldes hovedsagelig forskelle i den måde åndedrættet fungerer. Landdyr har luftfyldte lunger (eller noget der ligner) mens vanddyr bruger gæller eller blot lader ilt sive ind gennem overfladen. Derimod skulle man således tro at vanddyr i ferskvand og saltvand er ret ens. Det er også rigtigt for nogle organismer, som f.eks. fisk. Der er mange arter af ferskvandsfisk som har slægninge i saltvand, og de ligner hinanden meget. Men for nogle vanddyr er der også store forskelle mellem ferskvand og saltvand. Visse dyregrupper som findes i saltvand ses ikke i ferskvand, som f.eks. pighude (det er f.eks. søstjerner, slangestjerner, søpindsvin og søpølser), og polypdyr (som f.eks. vandmænd og søanemoner). Noge ferskvandsdyregrupper ses stort set ikke i saltvand, og det er især nogle undergrupper af leddyr som f.eks. insekter. De fleste leddyr er enten krebsdyr, insekter eller spindlere, og kun krebsdyr er talrige i havet. Edderkopper (som hører til spindlere) findes ikke i saltvand. Men der er en lille gruppe af leddyr der ligner edderkopper som findes i havet. De hedder hav-edderkopper, og mange har 8 ben, nogle arter flere, op til 14.

Havedderkopper er små dyr, typisk 1 til 10 mm i diameter for hele dyret. Der findes dog enkelte dybhavsarter der er op til 50 cm, og hvor selve kroppen er over 5 cm. De kravler gerne meget langsomt rundt, og græsser især på hydroider. Kroppen er oftest meget lille i forhold til længden af benene, og for mange arter er selve kroppen ikke meget tykkere end de lange tynde ben. Forrest har de en kort snabellignende sugemund, et par klosakse og 2 par korte følehorn. De 4 øjne er små og sidder i nakken. De kan ikke se ret godt, men nok kun fornemme tilstedeværelse af lys. Da hovedet er meget lille og tyndt, er der nok ikke ret meget intelligens at finde her. Hunnerne kan i ynglesæsonen bære en ægklump på benene. De er oftest meget vanskelige at få øje på, og hager sig som regel fast til brunalger, andre makroalger, hydroider og mosdyr. En del arter kar små kroge i spidsen af benene. Nogle af den kan dog af og til ses svømmende. Det ligner dog en form for træden vande. De kravler langsomt rundt, med alle deres lange ben, og ligner mest en indfiltret tot sytråd.

Nogle havbasser har set havedderkopper! På ministrygeren er der set et flot eksemplar af Nympheon gracile (figur 1). Den var ikke ret stor, omkring 1 cm i diameter. Den sad på en sten der lå på bunden lige ved siden af de kæderaslekasser som blev brugt til at udløse akustiske miner. Mellem et par totter hydroider, var den på vej til en ny tot, mens den selv lignede en omvandrende tot. Langsomme adstadige skridt, og helt umulig at få til at reagere ved lys, eller let berøring. Utroligt at en så lille hjerne kan styre så mange ben. Men det så nu også ret ukoordineret ud. Denne art forekommer på lavere vand ved de fleste europæiske atlanterhavskyster, fra Norge til Marokko. Så hvis du ser en trådtot der bevæger sig, kan det være en havedderkop. Og hvis den ligner figur 1, så se lige efter om de 2 yderste led på palperne (følehornene lige bag klosaksene) er lige store, eller det næstyderste led er mindre end det yderste. Det er det bedste kendetegn mellem N. gracile og N. brevirostre.

Figur 1. Baggrund. Her ses en Nympheon gracile, en almindelig men uanseelig uldtot. Læg mærke til klosaksene, sugemunden og øjnene. (Det er ikke den oppe hjørnet)

Figur 2. En Nympheon i færd med at suge på en hydroide, som den holder fast i med en klosaks.Det tager ca. 10 minutter at udsuge et hydroide bæger.

Figur 3. En anden havedderkop Pycnogonum littorale, som er almindelig i danske farvande, fortrinsvis på lavt vand.

Hans Jessen