Sporten kort


Så er turneringen i UV rugby slut for denne gang. Sæsonen blev en noget blandet fornøjelse med alt for mange nederlag. Det er ikke fordi vi spiller dårligt - vi er faktisk ganske konkurrencedygtige i 2. division. Problemet er måske at vi ikke udnytter det.

Når de mange kampe er blevet tabt, er årsagen i et svagt fremmøde til både træning og kampe. Når vi skal spille kamp er alle opsat på er gøre en god indsats - hvilket viser at holdet faktisk er motiveret, men desværre ender den gode tanke alt for ofte i et noget ustruktureret spil. Det skal vi have ændret.

Den magiske trylleformular hedder træning. Sportsudvalget har erkendt behovet og forsøger sig derfor endnu engang med en udvidelse af udvalget. Vi har taget et skridt tilbage (eller er det frem?) og har sagt faaaaarrrvel til Wieseformanden (trods en usynlig indsats siger sportsudvalget tak - TAK) og to skridt frem, og har istedet hyret to friske fyre som skal sætte krudt i tropperne. Sportsudvalget består nu af:

Peter Kring, Mikkel Petersen og Bo Hjorth Jensen

Disse ændringer gør, at vi fremover starter med opvarmning kl. 20.40 OMKLÆDT VED BASSINET. Der vil ALTID være en træner klar til at sørge for at DIN forkurve bliver opadgående. Resten er op til DIG.

Slutteligt lidt om placeringen. Med en målscore på 20-62 bliver det ikke til lagkagefest i år. Istedet fik vi en sikker sidsteplads i divisionen. MEN det får formodenlig ingen indflydelse på vores fremtidige placering i divisionerne, da Rødovre blev diskvalificeret i 2. division. Vi forventes derfor at fortsætte i 2. division næste sæson.

I den tilbageværende del af sæsonen, byder sportsudvalget på et klubmesterskab og en sommerafslutning med de velkendte usmagelige undervandslege.

Sportsudvalget siger tak for denne sæson og på gensyn....

Bo