Og de levede lykkeligt....

Til deres dages ende ! Ja sådan slutter de fleste historier, og også vores gyserhistorie, kaldet : "MOTORMASSAKREN". En historie der efterhånden var ved at udvikle sig til "The never ending story", Hvilket Hans dog fik sat en effektiv stopper for. Og jeg skal i øvrigt hilse og sige, at den nye motor ingen intentioner har om at blive ny aktør, i et ligende drama.

Den 14/4 var dagen, da den nye motor skulle på "jomfrutur". Solen stod højt, og skinnede fra en skyfri himmel, vinden var let til frisk fra NV og ALT skulle være klar til at "smide" båden i vandet, dreje nøglen, starte og derefter følge en nøje plan, for tilkørsel af en HELT NY motor. Så let gik det bare ikke, kan allerede nu røbe, for at fastholde de læsere der er ved at falde fra. Faktisk var der tæt ved at blive skrevet det første kapitel i en ny gyser, som vi KUNNE have kaldt: MOTORMASSAKREN II".

Faktisk gik det rigtig godt i starten, båden kom da hele vejen til Rungsted og ned i vandet, uden der var sket skade på hverken materiel eller personel. Det store øjeblik var kommet, alle holdt vejret af spænding, da Wieseformanden førte sin hånd ned til startnøglen, for her at fatte med højre hånds tommel og pegefinger, trykke nøglen ind og påvirke den en 1/4 omgang med uret, og det var med stor undren at vi kunne konstatere at det eneste der kom ud af den operation, var et enkelt forkølet host fra motoren, og herefter kun tavshed!

Batteriet var fladt, helt fladt. Til al held, var Manley i stand til at starte sin båd, og vi kunne efter at jeg var gået 2 km hen til min bil efter startkabler, få liv i motoren. Den gik som en drøm, et kort øjeblik, da vi opdagede at en kobling på benzinslangen var særdeles utæt. Jeg kunne så endnu engang gå turen tilbage til bilen efter værktøj, så vi kunne få fixet det lille problem.

Efter at have modtaget starthjælp et par gang, synes vi nu klar til afgang, da der lød en øredøvende og skinger alarm , som er motorens måde at fortælle at den ikke er helt tilfreds med forsyningen af olie. Men med et utal af ingeniører, mekanikere og bedrevidende til stede, skulle man tro at det lille problem hurtigt ville blive løst, men nej! Og Peter blev så desperat at han foreslog at vi bare klippede alarmen af, for der kunne jo ikke være noget galt med en ny motor, men med håndspålæggelse og nordjysk besindighed (Holgersen), lykkedes det at få luftlommem ud af olieslangen.

NU VAR VI KLAR, men som et gammelt ordsprog siger: af skade bliver man klog, men sjældent rig. Et ordsprog der til dels passer her i klubben, forstået på den måde at vi i hvert fald ikke er blevet rige på de skader der er forvlodt motoren, tværtimod. Men hvorvidt vi er blevet kloge, vil jeg derimod nok have lov at sætte et stort ? ved.

For Wieseformande havde sat sig til rattet, uden at der var nogle der kom med misytringer, eller ved rent fysisk at fjerne ham derfra, og det var altså ikke særligt klogt, for ikke så snart vi havde lagt fra kaj, sejlede vi rundt i det næsten tomme havnebasin, som om båden var styret af en blind, fuld og tosset ingeniør fra Tele Danmark, hvilket man en overgang med rette kunne postulere, men vi blev dog hurtig klar over at det bare var en blind, fuld og tosset ingeniør fra Novo Nordisk der havde sat styrekablerne omvendt på, således at motoren drejede den modsatte vej i forhold til rattet.

Nå det problem fik vi også rettet og endelig var vi nu i rum sø. Motoren skulle gå i en time og vi benyttede det gode vejr til at sejle rundt om Hven. Motoren gik virkelig godt, og vil når den er tilkørt ikke blot gøre os i stand til at sejle fra Manley, men også sejle os så hurtigt ind i problemer at man tro det er løgn. Jeg vil derfor komme med en opfordring til kommende "piloter" og gaster på HAVGASSEN om at bruge den sunde fornuft når i sejler og gøre opmærksom på at alle om bord, har et ansvar for at klubbens materiel bliver behandlet på en forsvarlig måde, vi har nemlig ikke råd til andet. Nå tilbage til vandet hvor vi efter en god tur, kom tilbage til Rungsted havn i god behold.

Manley havde medbragt en flaske Champagne som på behørig vis, blev drukket efter at Henriette havde hældt halvdelen ud over sig selv, hun havde vist set et eller andet på TV, hvor de havde rystet en sådanne flaske, men ikke set det lille trick med at sætte en finger over flasken. Men bortset fra de små beskrevet uheld, gik alting godt, og der forestår nu kun 9 timers tilkørsel af motoren.

JUHL