Bestyrelsen arbejder


Der har været afholdt 2 bestyrelsesmøder siden sidste blad; 12/1 og13/2. Bestyrelsesmødet d. 15/3 blev aflyst.

Dette er et sammendrag af de to bestyrelsesmøder.

Siden sidst

Har vundet 2 kampe og tabt resten. Suk.

Hvad der er mere glædeligt: motor og båd er ved at være klar til jomfrurejsen, og Gud nåde og trøste den, der gør det til Titanic om igen!!

Der har været afholdt generalforsamling.

Der har traditionen tro været afholdt fastelavn i Furesøen. En rigtig dejlig ischj-kold oplevelse.

FSU junifest

Fest for Farums svømmeunions bestyrelsesmedlemmer og udvalgsformænd - og kvinder afholdes lørdag d. 1. Juni. Kirsten er i festudvalget for Havbasserne.

Havbassecup

Afholdes d. 27. April. Bo går i aktion. Stop press, Havbassecup er blevet aflyst endnu engang, dato kommer senere.

Redningskuffert

Dette punkt er ved at udvikle sig til et af de faste punkter på dagsordenen.

 

Bo oplyser, at prisen på det udstyr han kan skaffe gennem sit firma er 2500 + moms. (For 2 kufferter.) Han vil undersøge om vi kan få rabat ved køb af 3. Idet de 2 af kufferterne vil kunne bygges sammen til én stor. De seneste rygter melder dog, at FFS kun vil betale for to kufferter, som oprindeligt aftalt. Stop press, 3 stk kufferter er indkøbt.

Uddannelsestur for elever

Nikolajs uddannelsestur bliver på Sjællands oddes vandrehjem i uge 26. Der skal 6 erfarne dykkere med som støttepædagoger. Peter, Ole og Niels har bl.a. meldt sig. Der har foreløbig været stor tilslutning fra eleverne.

Eventuelt

Kontingent for de nye elever skal først betales fra 1. Juni. Der bliver derfor trukket 100 kr. fra deres giro.

 

Bådskursus tages op på næste bestyrelsesmøde.

 

Hans Jessen laver nogle spørgeskemaer vedr. aktivitetsaftnerne for at finde ud af hvilke emner, der skal tages op, og hvor ofte de skal afholdes.

Birthe