Øreproblemer

Alle dykkere har oplevet problemer med ørene. Da jeg selv har oplevet at sprænge trommehinden på ca 30 m dybde, vil jeg her opsummere nogle problemer man kan få med organet for den 2. sans.

Øret kan inddeles i 3 dele, det ydre øre som består af øremuslingen og øregangen, mellemøret med det eustatiske rør og de 3 høreknogler, samt det indre øre som består af buegangene og sneglen. De 3 dele er adskilt af elastiske membraner, h.h.v. trommehinden og det ovale og det runde vindue (se figur A). Problemer med ørene under dykning er næsten altid forårsaget af forskelle i tryk i disse 3 dele.

Lydsvingninger får trommehinden til at vibrere. Herved overføres svingningerne til det ovale vindue gennem høreknoglerne hammeren, ambolten og stigbøjlen. Svingninger i det ovale vindue overføres gennem væske i det indre øre til sansehår i sneglen, som så gennem nerver sender informationer videre til hjernen. I buegangene er der sansehår som styrer ligevægtssansen.

I forbindelse med dykning kan mange problemer opstå med ørene.

Infektion

Infektion i øregangen (otitis externa) forårsaget af bakterier eller svampe. I øregangen er der sædvanligvis svagt sur pH, men vand i øregangen kan forrykke balancen og give anledning til bakterievækst.

Behandling sker med antibiotiske øredråber (mod bakterier, mod svampe eller en blanding) der kun fås på recept, men infektion kan måske forebygges med hjemmebryggede sure øredråber, så som 1/3 eddike og 2/3 vand. F.eks. 4 dråber i hvet øre før og efter vandgang. Infektion opdages oftest ved svien i øregangen efter dykning.

Ved infektion bør der ikke komme vand i øregangen i flere dage, og behandling bør fortsættes en uge. Undgå brug af vatpinde o.l.

Udadgående øresqueeze

Udadgående øresqueeze er forårsaget af trykforskel over trommehinden der buer udaf. Det kan være p.g.a. ørevoks, en tætsluttende hætte, eller ørepropper. Man bør ikke bruge ørepropper, da der er fare for, at de bliver trykket ind i øregangen og kan gøre skade. Symptomerne svien og ubehag vil gradvist fortage sig af sig selv uden behandling.

Udadgående øresqueeze kan også opstå på grund af for højt tryk i mellemøret under opstigning, som ikke kan udlignes gennem det eustatiske rør. Det er dog sjældent, det sker, da det eustatiske rør åbner ned mod næsehulen, og man bør da gå lidt dybere ned og forsøge udligning med synke-bevægelser. Man skal ikke prøve med at holde for næsen og blæse. Hvis det er umuligt, må man gå op med smerter i øret, og hvis man herefter oplever høretab eller svimmelhed, bør man søge læge.

Indadgående øresqueeze

Indadgående øresqueeze er forårsaget af trykforskel over trommehinden der buer indad og kommer under nedstigning. Desuden buer det runde vindue også ind mod mellemøret. Det modvirkes ved udligning gennem det eustatiske rør, og det er vanskeligheder hermed, der oftest giver problemer under dykning. Alle dykkere har på et tidspunkt oplevet dette. Det kan skyldes infektion, der får slimhinderne til at svulme, men visse personer har altid problemer med trykudligning. Det kan også skyldes polypper eller allergi. Næsedråber, såsom Nezeril, Otrivin eller Iliadin, kan i visse tilfælde hjælpe. Et tidligere benyttet stof, ephedrin, burde ikke bruges særlig mange dage, men det problem er ikke så udtalt med de andre nævnte. Visse præparater kan fås i små engangsspray-ampuller.

Trykudligning bør foretages ofte under nedstigning, f.eks med synkebevægelser mens underkæben skubbes frem med halvåben mund, eller evt kombineret med at holde om næsen og blæse. Det er en fordel at gå ned med benene først, da hovedet nedad vil flytte noget væv bagerst i hals og næse, som kan vanskeliggøre passage i det eustatiske rør. Hvis man ikke får udlignet trykket, vil det gøre ondt i det øre, der er problemer med. Man kan evt. forsøge at holde hovedet bagover op se op mod overfladen under trykudligning og ellers gå lidt op ved et nyt forsøg.

Ved yderligere nedstigning vil det gøre mere ondt, og trommehinden kan springe (se figur B). Det kan ske ved et så lille overtryk som 0.2 bar, d.v.s. hvad der svarer til et par meters yderligere nedstigning. Hvis trommehinden brister, kan man høre et smæld. Smerten vil umiddelbart forsvinde, og man kan høre, at der løbende sker en automatisk udligning ved yderligere ned- eller op-stigning. Det lyder som en knagende smågurglen. Det andet øre må udlignes normalt. Hvis man har sprængt trommehinden, eller har mistanke herom skal man straks afbryde dykket og gå op. Især ved yderligere nedstigning, kan der trænge vand ind i mellemøret via perforationen, hvilket kan forårsage svimmelhed (som ikke er særlig smart at få under et dyk) og på langt sigt mellemørebetændelse og i sjældne tilfælde meningitis.

Med hul i trommehinden kan man evt. høre at der kan blæses luft ud af øret ved at holde for næsen og blæse. Det er dog ikke noget, man bør gøre.

Trommehinden vil i de fleste tilfælde vokse til igen af sig selv uden speciel behandling, men kun hvis den er sprunget på en „pæn" måde. Det er klogt at søge læge for at få vurderet mulighederne for sammenvoksning, og få ordineret antibiotika til forebyggelse af infektion. Øredråber bruges ikke. Trommehinden vil vokse sammen på et par uger, men man føler ubehag ved et „forkert" tryk i øret, en nedsat hørelse, og en susen for ørene i adskillige uger. Man bør ikke gå i vandet med hul i trommehinden, men i løbet af 6 uger vil man kunne dykke (og spille UV-rugby eller svømme) igen. Man vil dog med siliconeørepropper kunne svømme i overfladen.

Under nedstigning øges trykket også i det indre øre, men da det indeholder væske kan det ikke presses sammen. Ligesom trommehinden buer også det runde vindue ind mod mellemøret. Hvis trommehinden er kraftig kan det runde vindue briste først (se figur C), hvorved man oftest mister hørelsen og bliver svimmel indenfor et døgn efter dykning. Selv med en lille sprække i hinden (en fistula) bliver man ofte svimmel umiddelbart.

Andre symptomer er kvalme, opkast og øresusen. En del af disse symptomer kan i visse tilfælde komme hurtigt, og ellers i løbet af et par døgn. Hvis man næsten mister al hørelse indenfor et døgn, kan det være nødvendigt med en operation af det runde vindue, hvilket bør foretages indenfor få dage. Ellers er behandlingen efter lægebesøg søvn og hvile i adskillige dage.

Dykkersyge

Dykkersyge i det indre øre kan forekomme, d.v.s. med luftbobler i væsken i snegl og buegange, og kan have samme symptomer som hul i det ovale vindue, d.v.s. høretab, svimmelhed, opkast og øresusen. Det er dog sjældent at dykkersyge kun viser sig her. Behandlingen er tryktank så hurtigt som muligt.

Sammendrag

Hvis man under eller efter et dyk bliver svimmel, får øresusen, høretab, kvalme eller opkast, bør man overveje dykkersyge, men hvis dykket ikke sandsynliggør dette og symptomerne vedbliver, må man overveje om det runde vindue er sprængt. Hvis trommehinden er sprængt, har man oftest stærk mistanke om dette og behandling bør foretages derefter.

Under dyk er alt væv udsat for det større tryk, og især ørene kræver speciel opmærksomhed. Man bør foretage omhyggelig trykudligning, og også holde øje med om makkeren har problemer.

Pas på ikke at „trække" makkeren for hurtigt ned. En langsom nedstigning forebygger også dybderus. Hvis der er problemer med trykudligning p.g.a. influenza eller forkølelse, bør man ikke dykke.

Hans Jessen