Turudvalget
Ja så skal man til
det igen, finde på noget at skrive som skal fylde ca. 1 side og
det inden deadline. Først lidt om hvad der er sket siden sidst.
Lysekil
Vi startede sæsonen med en tur til Lysekil hvor vi igen i år havde godt vejr. Vi fik nogle gode dyk, lidt råhygge og masser af god mad da vi igen i år havde været på indkøb hos Skipper.
Til trods fra mange forsøg fra Wieses side overlevede Havgassen turen uden mén. Og husk at når man skal have båden op, har vi lært at hjulene ikke må få bremserne under vandet og der menes der hjulene på traileren og ikke på bilen.
Sommerferie
Så var vi jo også en tur til Sjællandsodde i sommerhus igen rimeligt vejr og et godt sommerhus der dog ikke helt kunne klare en overbelægning på 100%. Det gav sig blandt andet udslag i, at vi ikke havde toilet en hel dag. Vi fik da også en ekstra regning på 40,25 kr fordi vi havde brugt for meget strøm, kompressoren have kørt i døgndrift.
Uddannelse
Året i år har været præget af mange elver på uddannelsesdykkene og for få erfarne dykkere, så hvis du har en ide til hvordan vi lokke dig til at deltage i uddannelsen af nye dykkere (eller får færre elever ) så kom lige ud af busken og mød op på et bestyrelses møde. Det skulle gerne gå bedre til næste år med fremmødet, så de få der har gjort et meget stort arbejde i år ikke bliver trætte af uddannelsesdyk og bliver væk. Kom med foreslag og gør det NU!
Norge
Hvis du kunne tænke dig at komme med til Norge 23/9-95 til den 30/9-95, så er du lidt sent ude, men prøv med det samme (i dag, nu, med det samme) at ringe til mig, så kan det være, at du kan komme med. Det vil koste ca. 1700 kr for transport og ophold for en uge, dertil kommer dyk og mad. Turen vil gå til Lillesand i Sydnorge og bliver først og fremmest en dykker tur med både stranddyk og dyk fra båd. Turen er for alle der har CMAS bevis (også de nyuddannede).
Dyk i efteråret
Resten af året vil vi dykke, når vejret er til det, dyk i weekenden vil normalt blive aftalt om torsdagen efter UV-rugby, hvis du ikke kommer torsdag, og vejret ser godt ud, kan du ringe til mig på min mobil telefon (40623320) og høre.
Henrik Manley