Bestyrelsen arbejder
Der har været afholdt bestyrelsesmøder på flg. datoer siden sidste blad: 21/4, 31/5, 11/8 og 5/9.
Dette er en sammenfatning af referaterne fra de 4 møder.
Siden sidst
Bladet er udkommet i den største udgave og det største oplæg (120) nogensinde. Klubmedlemmerne er blevet gode til at komme med indlæg. (Det gælder dog ikke det aktuelle blad.)
Bådførerkursus har været afholdt d.23/4 (det sidste).
Der har været materieleftersyn d.29 og d.30/4 med pizza og øl bagefter.
Der har været tur til Lysekil fra den 25 - 28 maj.
Tirsdagsdyk har været godt i gang.
De nye elever har fået Takt og Tone, Havbassebladet, klubbens vedtægter og sidst men ikke mindst et girokort.
Der er blevet indkøbt GPSer. Den virker og er nem at bruge.
Sct. Hans aften slog vi os på svømmehallens arrangement. Det var god mad til en billig penge.
Der har været afslutning af UV-rugby.
Ferietur til Ødegård i Sverige i uge 28.
I uge 29 var der en velbesøgt sommerhustur med dejligt vejr og masser af dykning til Nyrup ved Sjællands Odde.
Velkomstfest for de nye elever. Lars er den bedste til at kæve bajer gennem snorkel!!
Post
Dykkerblad fra Barracuda.
Referat fra repræsentantskabsmøde (F.I.F.). Derfra skal vi minde om at Havbasserne har adgang til svømmehallen mandag fra 20.50 - 22.00, torsdag fra 20.40 - 22.00. Havbasserne kan disponere over det dybe bassin og bane 1 og 2 på det lave til svømmerne.
Dyk (det nye alternativ til Sportsdykkerforbundets blad) er kommet.
Et referat mere fra repræsentantskabsmøde. Herfra kan vi nævne, at det er muligt for klubmedlemmerne at leje fællesrum, men det er på klubbens ansvar. Vi diskuterer regler for det på et senere tidspunkt.
Båd
Der bliver indkøbt 2 nye metalbenzintanke à max 400,-.
En ny redningskuffert vil koste 4000,- og så er det ikke engang en luksusmodel. Nikolaj (vist nok) undersøger hvordan vi kan få den finansieret.
Og surprise - surprise!! Begge både er velfungerende og ved godt helbred!!!
Og surprise - surprise - surprise det er bådmotoren sandelig ikke mere.
Forskellige muligheder for at financiere en ny (brugt) motor via lån blev diskuteret uden at der dog er taget beslutninger.
Stramning af bådførerregler, fx ansøgning til bestyrelsen for at blive anerkendt til bådfører er ligeledes blevet diskuteret.
OBS OBS OBS! HUSK at fylde benzindunkene op og rydde op i båd og garage efter brug af båden! Din mor gør det ikke.
UV-rugby
Klubben fortsætter i 2. division, og næste års strategi er at spille dér, hvor Nakskov ikke spiller.
Turneringstilmelding er kommet.
Kasserer
Kasserer Juhl er draget ud for at tjene fædrelandet, og kan ikke tage sig af klubbens finanser det næste halve år. Mariann har venligst lovet at tage sig af regnskaberne imens, men ønsker ikke at have noget med kassererens øvrige funktioner at gøre! D.v.s. hvis der er vrøvl med kontingentet, adresselisten e.l. skal du kontakte Wieseformand Vice, og han vil gøre sit yderste for ikke at gøre ondt værre.
Fælles klublokaler
D. 22/8 er der FSUmøde om indretning af de fælles klublokaler. Kirsten vil på Havbassernes vegne foreslå at klubberne får nogle skråhylder til div. materiale og post, der kan være af interesse for medlemmerne. (Det bliver ikke set, når det ligger inde i det lille klublokale.) Ligeledes kunne vi tænke os at klublokalerne blev lidt hyggeligere. Fx. at klubberne deles om vægpladsen, så vi kan hænge klubrelikvier (vrag og den slags) op.
Vi vil også foreslå at få nogle lysdæmpere til brug ved fester, da mange af klubmedlemmerne efterhånden har nået en alder, hvor de tager sig bedst ud i halvmørke. (Officielt er det også for hyggens skyld) Og så kan vi tænke os et musikanlæg (hvis der er råd, hvad der måske er tvivlsomt).
Kirsten og Sørens anlæg har ikke haft så godt af at blive slæbt frem og tilbage.
Mødet har nu været afholdt, og for at have nogle penge at gøre godt med, betaler Farum Svøm 6000, Familiesvøm 6000 og Havbasserne 3000.
Køb af vægtsæt og indstilling af benvægten blev diskuteret.
Vi har fået omlagt lån til klublokalerne, så om 7 år er de vore.
Eventuelt
Det var blevet besluttet at klubtrøjerne skal ha lille tryk i hvidt på grå trøjer og gråt på hvide trøjer.
Den grå viste sig at være grim i farveprøverne, syntes Juhl (heldigt for ham at han er taget til Sarajevo), så det er blevet til et lille grønt tryk på hvide og grå T-shirts. "Carlsberggrønt" så det ikke kan ses, når du har spildt øl.
Det var desværre ikke muligt at få T-shirts i børnestørrelse.
Peter Juhl undersøger hvilken lås der skal på garagen for at forsikringen dækker ordentligt.
Kirsten undersøger om gummibelægning på bådens bund.
Søren spørger Thorvald om anker og ankerplads. (Nu Vice ikke har fået det gjort.)
Skyldner listen er blevet gennemgået. Der er ret mange, der får en rykker. Man har 14 dage til at betale det skyldige beløb. og HUSK det koster 400kr + det skyldige beløb at blive meldt ind igen, hvis man er røget ud af klubben p.g.a. restancer.
Instruktørlønningerne er blevet diskuteret. Det bliver taget op igen på næste bestyrelsesmøde.
Snak om en social" tur til Polen eller Norge.
Vi har fået en ny aktivitetsoversigt af Hans Jessen.
Samme herre afholder dykkerlederkursus d. 2. og d. 23. november.
Og så mangler der klistermærker Hr Henrik Manley!
Julefrokosten er den 25/11.
Bestyrelsesmøderne er fastlagt til fred. d. 6/10, fred. d. 10/11 og tirsd. d. 5/12 alle kl. 19.30 hos Søren og Kirsten.
Birthe