Sporten Kort
Turneringens 1.
runde er overstået, og Havbasserne har gennem et
stabilt" spil formået at placere sig i den øverste
halvdel af 2. division. Som det ses på nedenstående skema med
kampresultaterne, har vi gennemgående klaret os godt - også mod
divisionens stærkeste hold. Eneste undtagelse var kampen mod
Nakskov, hvor vi var så uheldige at møde et halvvildt
ungdomslandshold med en aggressiv træner. Andre hold i
divisionen har ligeledes været udsat for en sådan oplevelse,
hvilket sportsligt set er meget utilfredsstillende. Heldigvis
menes problemet at være løst, da Nakskov forventes at rykke op.
Ud af de 9 tilmeldte hold, sluttede Havbasserne 1. runde som nummer 4 med 9 point - hvilket er rimeligt tilfredsstillende. Anden runde er inddelt således, at 4. hold spiller om oprykning til 1. division, og 5. hold om nedrykningspladsen. Vi burde derfor være med i oprykningsspillet. Men på grund af en fejlagtig registrering af vores kampresultater, har turneringsledelsen i første omgang kun tildelt os 7 points og dermed en 5. plads. Denne lille" fejl er dog blevet rettet. Desværre blev den først opdaget efter slutspillet var begyndt, hvorfor det blev besluttet, at Havbasserne spiller slutspillet færdigt i divisionenes nederste halvdel. Uanset resultatet heraf, forbliver Havbasserne i 2. division næste år. Alt taget i betragtning er dette en acceptabel løsning på en besværlig situation.
UDVISNINGER
Som noget nyt er der blevet ført lidt statistik over Havbassernes mere eller mindre fortjente udvisninger. Af tydelige tendenser kan ses, at Hans Jessen oftest bliver smidt ud for udskiftningsfejl. I en enkelt kamp formåede Hans at indskifte forkert umiddelbart efter en udvisning. Herefter fik han yderliger to minutter til at sætte sig ind i reglerne - Skulle det ikke være nok, gives specialkursus i udskiftningsteknik- og regler ved henvendelse til sportsudvalget. I den mere voldelige kategori, ligger Formanden flere længder foran sine nærmeste forfølgere. Ved flere lejligheder er Formanden bogstavlig talt kommet i slagsmål med modspillere, og har derefter haft et par minutter på kanten til at tænke grundigt over hændelsen. Fra sportsudvalgets side ser vi på de nævnte episoder med stor glæde.
Mht. til skader har vi i UV-sektionen været forskånet fra de slemme ting, dog har Leif haft en skrammet næse, og Rune har på det seneste trukket sig fra en kamp pga. en flænge under det ene øje. Vi ønsker dem god bedring.
NYE HÆTTER
Som den opmærksomme UV-spiller har opdaget, har vi både fået nye hætter (To sæt af hver 13 stk.) og et højteknologisk system til opbevarelse af disse. Anvendelsen af opbevaringssystemet skulle ikke medføre problemer for brugerne. Derimod kan det være lidt besværgeligt, at finde ud af lukke-mekanismen i hætterne. (Som udgøres af tre ringe og en snor.) Dog må det siges, at når den rette teknik er opnået, så er systemet en del bedere en de traditionelle to snore.
Når vi nu har fået nye hætter, skal det indskærpes, at disse til enhver tid opbevares i svømmehallen og altså IKKE under nogen omstændigheder må tages med hjem. Dette er meget vigtigt, da vi ellers står og mangler hætter, når der skal spilles kamp. For at have lidt orden i tingene er det ligeledes vigtigt, at hver hætte efter brug ophænges på de dertil indrettede bøjler - af brugeren.
Resultatet efter turneringens 1. runde.
Havbasserne - Amager 6 - 5
Havbasserne - Holbæk 6 - 0
Havbasserne - Murænen 5 - 1
Havbasserne - SUG 10 - 1
Havbasserne - Søhesten 1 - 4
Havbasserne - Nakskov 0 - 17
Havbasserne - NASO 2 - 8
Havbasserne - HTT 4 - 4
2. runde.
Havbasserne - SUG 4 - 1
Havbasserne - HTT 1 - 14
Pointmæssig efter 1. runde:
Nakskov 16
Søhesten 11
NASO 10
Havbasserne 09
Holbæk 07
Murænen 06
Amager 06
SUG 04
HTT 03
Bo