Kan man plukke svampe på Holmen?

Ja det er et spørgsmål, der ikke kan besvares umiddelbart, i hvert fald ikke uden en præcisering af hvad der menes med svampe og hvilken holm, der er tale om. Svampe kan være planter som f.eks champignon og gær, og det kan ikke udelukkes at der er sådanne svampe på enhver holm, måske ovenikøbet også på Holmen. Nu er gær jo ikke sådan lige til at plukke, men hvis man kommer med en god grobund for gær-svampe, skal man nu nok kunne påvise gærceller på alle former for holm.

Men det var jo nok alligevel ikke den slags svampe jeg mente, nej svampe findes også i dyriske former. En af de bedst kendte er vaskesvampe, som findes i ethvert veludstyret badeværelse, dog uden at gro særlig godt lige her, men eksisterer kun som et dødt skelet af en hornagtig substans ved navnet spongin. Vaskesvampen vokser bl.a. i Middelhavsområdet på lavt vand og er ved at være en truet dyreart. Den er meget efterstræbt af bl. a. fridykkende Homo sapiens, der ynder at slå den ihel med kemikalier og sælge skelettet til turister.

Har vi sådanne svampe på vore breddegrader? Ja der er omkring 20 forskellige arter i havvand og et par stykker i ferskvand. Når nu de vokser under havets overflade må holmen være undersøisk? Ja lige nord for Kullen på 27 m vand ligger et mindre vrag af en dampslæbebåd ved navnet Holmen VI. På skrogets ydersider vokser en del fastsiddende dyr, heriblandt omkring 100 svampe med en størrelse på op til 25 cm i diameter. Her kan flaskedykkende Homo sp. nyde synet af disse dyr, der kan give hovedpine af at tænke over om hver enkelt er et individ, flere få individer eller en koloni af mange tusinde individer af enkeltcellede organismer. Suberites luetkenii, der er et flercellet dyr med mange celler som stammer fra en enkelt celle, virker som en helhed uden dog at fungere særlig koordineret sammen.. Den har ingen mund, tarm, mavesæk, nerver el. lign, men består af en samlet masse af meget få typer af celler. Der er overfladeceller på ydersiden og i de store kanaler, finreceller i nogle kamre i det indre, og så en tredie slags celler der sammen med spongin og nogle små kiselnåle danner resten af svampen. Vand kommer ind gennem overfladens mange små huller, og forlader dyret gennem en større enkelt åbning som kaldes et osculum. Det er fimrecellernes svingtråde (cilier) der får vandet til at strømme gennem dyret. Dyret lever af små alger og andre partikler der er i det gennemstrømmende vand. De små kiselnåle (spikler) virker sammen med det lidt hornagtige spongin som en slags skelet. Andre arter af svampe kan have spikler af kalk, hvorimod f.eks. vaskesvampe ingen spikler har. Mange marine svampe kan afgive nogle ildelugtende kvælstofholdige stoffer der menes at smage dårligt for fisk og andre dyr. Men nøgen snegle kan tilsyneladende godt klare hørmen og græsser gerne på svampe.

Den almindeligste af de danske havsvampe er brødkrummesvampen, som kan danne klumpede gule overtræk på op til ½ meter i bredden og flere cm tyk. Vandet trækkes ind gennem mange små porer i hele overfladen og sendes ud gennem flere oscula der ligner et minilandskab med vulkaner.

Forskere på Zoologisk Museum er interesserede i et par eksemplarer af arten for med sikkerhed at fastslå hvilken art, det drejer sig om og for evt. at undersøge hvilke dyr, der kan benytte svampen som skjulested. De har ikke set den i hel tilstand, men kun som små stumper der er kommet op med en skraber, som er trukket efter et skib. Det er ikke en særlig almindelig art, der på eksemplarer der er taget op af vandet kan være vanskelig at skelne fra figensvamp (Suberites ficus). Desuden har det hidtil været umuligt at analysere for de ildelugtende kampstoffer med gas-chromatograf, idet prøven måske har været for lille. Man er derfor interreseret i at plukke et par svampe på Holmen, som kan blive konserveret i formalin eller sprit og blive en del af samlingen på museet, samt have et eksemplar nedfrosset til kemisk analyse. Svampeplukningen kunne foregå ved hjælp af en spartel og en lille spand med låg. Man kan så hælde formalin direkte i det havvand der er i spanden hvorved man har fået en meget nænsom prøvetagning.

Hans Jessen