Eisfish/Proteus d. 14/2 2020

Endelig en vejrudsigt der gjorde det muligt at komme på vandet. Vi ville ha’ dykket et hurtigt dyk fra Helsingør, men ingen ønskede at dykke i 2-3 knobs strøm, så vi sejlede ud fra Gilleleje, hvor vejret var lige så fantastisk og strømmen ubetydelig.

Travlhed før afgang

Afgang fra svømmehallen ved 12-tiden og en forventet afgang fra havnen kl 13. Det lød nemt, da det blev planlagt, men jeg nåede det kun lige netop med nogle minutters forsinkelse. Vi havde en skarp bagkant, for der var flere i selskabet, der trodsede eller i det mindste udfordrede deres forhold ved at dykke på Valentines Day i stedet for at være kærestekedelige… Men vi havde jo heller ikke været ude med båd i en måneds tid, så det var jo på tide.

Så er der faldet lidt mere ro på og vi er på vej…

Gilleleje bød på heeeelt fladt vand uden så meget som en krusning. Vi var alligevel lige ved at få fyldt båden i havneindløbet, hvor lodsbådens kølvand næsten var for meget for Havgassen.

Turen ud var meget behagelig, sol og fladt vand og vi var hurtigt fremme ved positionen. Og nu skulle den nue GPS stå sin prøve for alvor. Der var noget med indstillingerne, der ikke var helt på plads, men loddet blev smidt i det strømløse vand, og jeg fulgte hurtigt efter.

Juhl har en pointe, måske…

Vandet var fint klart det meste af vejen, men på bunden, hvor loddet lå, var der ikke meget sigt. Jeg fandt flere ting på bunden, der viste at der var et vrag i nærheden, men det var længere væk, end jeg kunne flytte loddet, så jeg returnerede til overfladen, hvor jeg var lige ved at få båden i hovedet, de lå og holdt fast i bøjen, så der hurtigt kunne gøres klar til et nyt forsøg.

Samme procedure, i med loddet og i med mig, og resultatet var næsten det samme. Jeg fik dog halet loddet hen til vraget gennem en del løse vragstumper og plader, og fandt til sidst frem til noget på skibssiden, der kunne holde Havgassen – men der skulle heller ikke så meget til i det fine vejr.

Er det mon noget jeg har sagt?

Sigten var ikke ret god midt i vraget, hvor der var bundet på, men over stævn og agter var sigten et par meter. Af dyreliv var der en masse eremitkrebs og en del mindre taskekrabber. Torsk var der også, men de var ikke meget for at vise sig; der var ellers nogle store imellem. Lidt rundt på vraget og her så jeg Jørgen og Eskil, der bevægede sig rundt på agten. Jeg var ikke glad, for jeg kunne ikke få mit kamera til at virke, kameraet låste på grund af, at noget trykkede på kameraet. Og huset skulle endda klare 60 meter…

Fladt vand og solskin – Whats not to like?

Men, da jeg nåede op på 10 meter kunne jeg igen tage billeder,,, Jeg var lige gået glip af Tech-Søren iført dobbeltsæt på vej ned ad tovet. Jeg var langt fra gået i deko, men sikkerhedsstoppet kunne jeg jo godt tage, når nu vandet var 7 grader. Mens jeg lå der, hoppede Steffen i vandet, og han var utålmodig efter at komme i dybet, men der har jo også været ”langt mellem snapsene” denne vinter – og så skulle han jo også nå noget bagefter…

Juhl sluttede feltet – og han var den, der havde den tidligste aftale efter turen…

Oppe i båden kom Juhl hurtigt i grejet og røg ud over kanten, omtrent samtidigt med at Jørgen kom tilbage i båden. Eskil havde stadigvæk lidt deko tilbage, så han havde nok været nærig med procenterne.

Stemningen var helt i top!

Men efterhånden fik vi alle ombord, fik en hurtig og velfortjent hjertestyrkning, mens vi sammen glædede os over, at vi endelig havde haft et ”rigtigt” dyk. Trykkerdammen kan selvfølgelig bruges til vedligehold, men der mangler nu noget…

Forholdene var fine til hurtig sejlads

Tiden var nu så fremskreden, at der var aftaler og måske noget andet i fare, så vi fik sat kursen sydpå, og Havgassen har aldrig sejlet hurtigere fra Eisfish til Gilleleje. Og her gik afrigningen også tjept, og vi fik hurtigt fundet til Farum, hvor båden blev sat ind i garagen med rekordfart…

Kim R