Grej aften til uv-jagt d. 3/2 2020

Så blev en våd vinteraften i klubben brugt på at fremvise alternative og hjemmebyggede fiskeredskaber til den kommende jagtsæson.

Teknologiske fremskridt der vil ændre verden for altid…

Mads T. startede med at præsentere en 3d printet demo model af en snare der kan fange fisk om natten. Den var opsat med elastikker og aftrækker så der var kraft på når den blev udløst. Med denne metode er der håb for ny natjagt.

Så skal man bare meget tæt på – er nok ikke god til pighvar 🙂

Efterfølgende viste Mads nogle af sine flotte hjemmebyggede harpuner.

Lys skal der til både nat og dag…

Morten K. havde sit hjemmebyggede net med som kan bruges til undervandsjagt af havørreder om natten. Morten forklarede hvordan nettet er opbygget og omkring lukkemekanismen.

Imponerende hvad en dum lovgivning ka tvinge voksne mænd til at gøre…

Vi så forskellige anordninger til pighvarjagt på lavt vand og Frank viste sit flotte fjæsingejern hvor han fortalte om jagt metoden og man er velkommen til at låne det af ham, hvis man er på de kanter.

Fjæsingerne har ikke en chance!

For nogle var aftens højdepunkt da der blev trukket lod om bådene til Skorpena Cup. De blev jo nærmest delt efter anciennitet af Kong Nepun tror jeg. Der er stadigvæk et par ledige pladser til Scorpena Cup hvis man vil med.

Jess