Vragdykning i Storstrømmen d. 19/1 2020

Denne søndag var noget mere egnet til dyk fra åben båd end gårdsdagen, hvor den hårde vind spolerede muligheden – i dag var vinden kun frisk…

Fine forhold i havnen

I Smålandsfarvandet havde Anders sat stævne på havnen i Vordingborg, hvor vi skulle dykke på en gammel tysker med lidt isenkram fra krigens tid.

Så kan vi ikke tåle mere kaffe….

På havnen var vejret helt fantastisk, læ og solskin, og vi havde ikke travlt med at komme af sted, så vi nåede lige kaffen i ro og mag inden afgang. Nu var det jo rigtige dykkere, der var med på denne tur, så vi havde tre kander kaffe til tre mand og havde ikke travlt med at komme afsted. Da vi endelig tog os sammen og rykkede, blev det dog hurtigt klart at der var både strøm og vind, til gengæld modsat rettet, så der var noget krapsø. Vi nåede dog vores destination uden at blive nævneværdigt våde, noget der ikke ville være tilfældet, hvis turen havde været i Havgassen.

Fremme på positionen fik vi hurtigt droppet loddet, og undertegnede var klar til at hoppe i efter loddet. Der løb dog noget strøm, men det var lidt svært at vurdere pga. bølgerne. Jeg hoppede i oveni bøjen og holdt godt fast, hvilket var en god ide, for strømmen var til den friske side. Til gengæld var der lang vej ned af tovet, for der var lagt rigeligt ude. Undervejs kunne jeg mærke kæden rutche hen over noget på vraget, men  loddet blev dog hængende.

Tja, den var nok bedre i gamle dage…

På vraget var der ok sigt, ca. 5-6 meter, hvor der ikke var mudret op af strømhvirvler, og der var fint udsyn til masser af gamle sko og andre sager fra krigens tid. Der lå bl.a. en fin kaffekande, der desværre ikke var hel. Den havde været lidt kønnere end de termokander vi havde i båden, men den ligger der endnu og venter på en der kan og vil klinke skårene.

Af liv var der primært strandkrabber og mange, rigtigt mange, sortmundede kutlinger. Der var også et par ynkelige skravlede torsk og selvfølgelig blåmuslinger i hobetal. Efter at have  hvirvlet rundt på vraget i tre kvarter susede jeg med strømmen op ad tovet, hvor jeg mødte Ole, der var på vej ned med godt tag om rebet, for strømmen var ukomfortabel kraftig. Vi passerede hinanden på lidt klodset vis, men ingen af os havde mod på at slippe tovet.

Et psr nye snørebånd og lidt skosværte ville nok hjælpe

Og så til dagens allerstørste udfordring – op i en RIB uden stige i 1,5-2 knob strøm med bølger modsat uden at binde af. Det lykkedes efter visse udfordringerer, og jeg endte i båden med en faretruende høj puls…

Oppe i solskinnet kunne jeg lige briefe Anders om forholdene på vraget og han hoppede i med et godt tag i tovet. Herefter ventede jeg på at Ole skulle komme op. Jeg var forberedt på de udfordringer han skulle igennem, og det gik da nogenlunde med at få ham og hans grej ombord.

Herefter ventede vi på Anders, som også fik sine tre kvarter inden han bandt af. Han var den heldige, der kunne ligge i fred og ro, bortset fra bølgerne, der slog mod strømmen, og komme i båden stort set ved egen kraft.

Hjemad efter en god tur på vandet

Vi fik en rolig sejltur ind på tværs af bølgerne og først vende snuden op i vinden, da vi var kommet lidt i læ. Herfra gik det kvikt med at få båden op og gøre klar til den lange tur hjemad…

Kim R