Libra 28/12

Lidt stille vejr i et ellers forblæst efterår kunne lokke 8 Havbasser og en gæst sydfra ud af de lune stuer på denne lørdag.

Nøgensnegle og messing – det bedste fra to verdener!

Jeg var helt sikkert ikke den, der stod senest op, men enden af det hele blev, at jeg kom frem til garagen med halvtomme flasker, mens de fleste andre var klar til at tage af sted mod Hundested for et enkelt dyk.

“Hurtig” klargøring…

Jeg fik fyldt både ilt og luft uden at flytte for meget på mine grejer – dejligt med det ny fyldepanel.

Kim, Peter og jeg stak mod nord med Anders bag rattet. Det var vidst første gang nogensinde, at Anders satte sine fødder Nord for Hillerød. Kim følte sig udenfor, for han var den eneste i bilen, der ikke var biavler. (En biavler kan i øvrigt kendes på røde finner)

Man kunne godt skaffe lidt til en forret!

Alle kom frem og båden kom uden alt for meget travlhed i vandet, og vi begav os ud over Kattegat med Hesselø i horisonten. Kim hoppede i for at binde på, og jeg gjorde klar til at følge efter. Jeg havde renoveret og serviceret mit grej efter en lidt hård og meget lang hjemrejse fra Narvik, så det hele var lidt spændende. Det viste sig også, at jeg måtte nasse en inflatorslange fra Kenneth, inden jeg kunne glide mod bunden.

Der var masser af trådnøgensnegle

Det mest interessante ved Libra er livet på bunden rundt om vraget, således tog jeg en rundtur helt nede på bunden og kiggede ind under alle plader og stødte på en masse store, flotte spisefisk, som alle nød godt af EU-harmoniseringer på fiskeriområdet. Torsk, sej og Lange var der i hobetal.

Sympatisk vragdykker-buskhoved med rust på næsen

Der var også masser af fine taskekrabber, men tanken om alle de forbudte fiisk tog helt modet fra mig, så krabberne fik også lov at vokse sig større inden de kommer med hjem til en suppe en dag. To hummere sad og vogtede deres huler. For små til at gå med fremmede.

Hummerne var slet ikke fotogene – de var endda for små til at frygte nytårsbordet!

De mindre klassiske spisefisk var også repræsenteret: temmelig tamme glyser, rigtig mange buskhoveder og et par savgylter, nøgensnegle og rejer.

Buskhoveder er altid morsomme og charmerende

En tur ned og runde maskinrumet afslørede, at dækket over er ved at give efter for de mange år på bunden. I hvert fald var der flere og større huller oppefra, end jeg husker. Nu kan man faktisk se ned til maskinen oppefra.

Der var masser af nervøse rejer

Jeg var ikke helt tæt. Om det var Hennings hjælp med lynlåsen eller hvad, skal jeg vente med at konkludere til jeg har undersøgt nærmere.

Vandet var klart og køligt under båden

Men jeg trak i hvert fald over i kedeldragten så snart jeg kom op, og stod der og småfrøs i noget fugtigt undertøj. Det var ikke noget rart øjeblik da det gik op for os at der ikke var Underberg om bord til at bekæmpe nedkølingen.

Så er sidsteholdet på vej op…

Jeg havde ikke kropsvarme til en kold øl, men nogle fik en mens vi tøffede mod land. Tiden var nemlig fremskreden i forhold til den tidsplan jeg havde meldt ud derhjemme. Der blev drukket ud og snart efter bed fartvinden i kinderne. Nogen havde efterladt vindskærmen i land, så selv bag rattet var der ikke rart at være. Vi fandt havnen, og med lidt hjælp fandt jeg også både indsejling og slæbestedet.

Julesmåkager varmer ikke helt så godt som Underberg

På vej hjem i bilen fik vi endnu engang vist at der er forskellige synsvinkler på det meste. En garvet østersødykker kunne fx melde at det var godt at vraget ikke var mere begroet med farverige anemoner, så man stadig kunne se skibet. Mens det for andre netop er de flotte anemoner, der trækker os til Kattegat.

Hurtig pakning. – og forfatteren savnede det gamle manuelle spil, der kunne give varmen…

Bilen blev hurtigt tømt, slanger leveret tilbage og os, der havde lovet at være hjemme, stak af inden båden var bakket i garagen.

Tak for en god dag, hvor vi også havde en båd i Øresund for at jage torsk. Med ganske STOR succes forstås

Dennis