Rødehavet november 2019 – South & St. Johns

Lørdag d. 9/11
Afrejsedag, og vi skulle ikke engang tidligt op. Vi mødtes i lufthavnen ved 10-tiden (vi var Lennart, Juhl, Lotte, Kasper, Mads, PIV, Kim og Flemming Dela) og kom ubesværet gennem check-in og sikkerhedskontrollen. Der var selvfølgelig altid lidt med dykkerudstyret i håndbagagen, men også her var der mindre postyr end sædvanligt…

Efter en hurtig tur i Taxfree gik det lige over i den nærmeste bar, for vi var jo på ferie. At klokken kun var halv elleve generede ikke nogen, så de kolde øller gled ubesværet ned.

Stemningen var helt i top!

Vi hyggede os gevaldigt, så pludselig skulle vi til at skynde os for at nå det, men der var heller ikke kø ved paskontrollen. Lørdag formiddag er åbenbart det ideelle rejse tidspunkt.

Selv om vi var på ferie, havde vi et stramt program!

Flyveturen gik også glimrende, vi fik et par drinks endnu, så vi rigtigt kunne slappe af de næste 4-5 timer.

I Hurghada gik det også formidabelt, næsten ingen kø, og en handler fra Apollo, der klarede visum helt ubesværet. Og så var der kun lige bagagen, men den kom til sidst. Busturen til Port Ghalip behøver ikke megen omtale, men vi fik købt lidt dyr tonicvand hos den sædvanlige kiosk-fætter på vejen.

Om bord på Echo skulle vi lige kitte op, så vi kunne sikre os funktionsdueligt grej inden afgang, og mens vi riggede til, beundrede vi det meget farverige dykkerudstyr, der allerede stod monteret på det allerede godt fyldte dykkerdæk.

Farver og tingeltangel på dykkergrejet…

Lyserød var meget fremherskende og dykkertasker med Hello Kitty var populære. Vi snakkede om, hvor misundelig Lis ville ha været, hvis hun havde set det. De andre gæster ombord viste sig at være to amerikanere og 13 thaipiger af begge køn / alle køn / forskellige køn – det er jo svært at finde den rigtige terminologi uden at enkelt eventuelt kan blive stødt. Og så skulle der komme en tysker senere.

Vi er glade for at Lennart tog sig sammen og arrangerede turen 🙂

Vi fik ordnet de nødvendige papirer, fik et par sandwich og blev indkvarteret. Da det praktiske var på plads, faldt der ro over forsamlingen, dvs. ro og ro, den ene af vores amerikanske medturister kunne ansættes som hornblæser, han pustede næsen helt ren (hele natten og hele ugen) med absurd høj lyd…

Søndag d. 10/11
Den første morgen på Echo gik med at vente utålmodigt på at komme af sted. Ikke uventet og helt som det plejer. Vi fik lidt morgenmad og ventede på tilladelsen fra havnebetjenten/kystvagten, men vi kom dog af sted til sidst og fik så turens første dykkerbriefing på turen ud. Der var lidt nordenvind, men det er jo forventeligt på denne tid af året.

Morgenstemning i Port Ghalip – vi var mange der ventede på grønt lys…

Vi skulle dykke på Abu Dabab 3, hvor vi tidligere har dykket checkdyk. Vi kom i vandet, fik justeret lidt på afvejningen og fik efterhånden også set mange af de ting vi var kommet efter. Stedet er ikke det mest ophidsende, men det er altid en forløsning at komme i vandet.

Vi var ikke alene.

Vi bemærkede at de thailandske gæster dykkede meget disciplineret og organiseret – og de havde alle god svømmestil.

I vandet…

De øvrige gæster havde lidt forskellig erfaring – den ene amerikaner var meget udfordret, han stod lodret op og cyklede i højhastighedstempo igennem vandet på 30 m dybde samtidig med at alt blev dokumenteret med GoPro. Med over to meters højde og iført solgul lycra var det noget af et syn…

Måske har ormen lært list af eremitkrebsene…

Efter lidt forplejning skulle vi have andet dyk ca. samme sted, blot rundt om hjørnet. Et meget bedre dyk, hvor der var fine koraller og mange fisk. Bl.a. så vi en krokodillefisk. Vi fandt igen huset fra en Cone-snail, og denne her indeholdt en orm (?)

Krokodillefisken lever et ustresset liv, den skal kun smile til fotograferne…

Tilbage til båden, hvor fortøjningerne hurtigt blev taget ind og vi sejlede mod syd og St. Johns. Besætningen havde ventet på os, de var nok allerede klar over at alt tilgængelig tålmodighed skulle mobiliseres – alle de andre dykkere var allerede om bord. Vinden var i ryggen og sejladsen var behagelig, bortset fra at udstødningsgassen fulgte med os.

De ventede kun på os

Aftenen gik med G&T og lidt rom på agterdækket. Vi var åbenbart de eneste om bord der have havde overskud til at nyde livet, så vi havde det hele for os selv, da de andre skulle tidligt i seng.

Mandag d. 11/11
Vi nåede frem til revsystemet omkring St. Johns og skulle dykke på Gotta Soraya, et fint sted hvor vi ikke var alene… Man kunne svømme rundt om revet, og der var fine vægge hele vejen rundt, Der var masser af fisk, stimer af Black snapper i strømskellet (der var ikke meget strøm), og vi så Long Nose Hawkfish i en koralbusk i dybet. Masser af muræner og andet godt.

En barracuda fik sig lige lidt morgenmad…

I slutningen af dykket var der en stor barracuda der jagede en stime mindre fisk i det helt klare vand. Da vi var tilbage ved båden kunne vi se en velvoksen oceanic under bådene, så vi blev hængende lige under båden indtil vi blev banket op af slag på stigen. Vi skulle hurtigt videre, hajen havde gjort guiden usikker og vi skulle heller ikke dykke der, hvor det først var planlagt, for der var ikke dækning til overfladen.

Ikke en hawkfish men en pipefish, som er nemmere at tage billeder af, og den lever de samme steder

Vi skulle dykke Um Aruk, St Johns Wood, et område med masser af smukke koralsøjler. Der var masser af anemonefisk, så underholdningen var sikret på forhånd. Vi så også meget andet fint, det var et easy dive uden alt for høj puls… Og vi fandt også en velvoksen muræne, der var meget fredeligt anlagt, den gad ikke spise de kameraer, der nærmest blev stoppet i kæften på den.

En kirurgfisk bliver soigneret


Vi fik brugt den udmålte dykketid godt og vel, vi er åbenbart de eneste, der vil dykke igennem, vi var nu alene i vandet, så vi ville lige besøge murænen igen for at se om den var mere modig nu, men den var forduftet. Thai’ene frøs lidt, men vandet var jo også kun 28 °C

Der var masser af tøndesvampe

Der blev serveret glimrende forplejning mens vi sejlede mod Dangerous Reef. Her skulle vi dykke to gange, først i dagslys og så turens første natdyk.

Der var underholdning på vejen

Igen var der andre, så vi lå ikke helt optimalt. Vi fik dog dykket nogenlunde alene, da vores guider forsøgte at aftale og time det med de andre både. Tak for det. Her var der det meste af det man kan forvente af det sydlige Rødehav (i Ægypten), bortset fra hajer og delfiner og skildpadder…

En hoppende og flagrende søstjerne

Natdykket afventede lige at det blev vores tur i køen. Ikke den mest optimale måde at natdykke på, for dyrene bliver forstyrret af aktiviteterne. Specielt kunne man se på fjerstjerner og medusastjerner hvor lysfølsomme de er, de ”visner” ned, når lygten rammer dem.

Det bliver jo vores tur på et tidspunkt

Vi så flere jagende muræner, men vi så ikke nogen fange noget, men vi så mange forskrækkede fisk, der var tæt på at blive natmad. Der var en fin lille blæksprutte oppe på revet, og vores tid i det mørke vand fløj af sted.

Vi gjorde det vi var gode til…

Op til en tiltrængt forfriskning og lidt aftensmad. Vi hyggede på dækket og snart efter var vi mere eller mindre alene tilbage… Måske skulle vi arbejde med vores sociale færdigheder, eller også skulle de andre 🙂

Tirsdag d. 12/11
Vinden var faldet lidt, så vi kunne dykke Habili Ali, som er den store favorit i St. Johns for flere af deltagerne. De store skove af fanekoraller er imponerende og de er helt uspolerede.

Der er altid noget på væggene

Vi blev sejlet rundt om revet og kom hurtigt nedad mod fanekorallerne. Strømmen var kun svag, så vi havde masser af tid til at beundre det fantastiske liv på den fine væg. Der blev skimtet en grå revhaj i dybet, men ellers var det småt med de store ting. Det klare blå vand var bemærkelsesværdigt tomt…

Helt tomt var der nu ikke, der er jo altid lidt i strømsplittet…

Desværre skulle vi videre, for der var kø alle steder. Næste mål var St Johns Caves, hvor der også var en stram tidsplan bådene imellem. Vi blev inddelt i to grupper, der skulle dykke på en række gennem hulesystemet. Det var ikke så sjovt, som når vi selv dykker i hulerne, men der var ikke noget at gøre. Og vi skulle i øvrigt passe på med at hvirvle op.. Der var en fin lagune med flotte koraller, men huledykning på række har ikke meget fremtid…

Lyset var smukt men der var trængsel

Selvom der var masser af spændene ting og flotte koraller glædede vi os til at dykke lidt mere frigjort, og vi fortrak mod Paradise Reef, hvor vi heller ikke var alene, men måtte dele med andre. Dykningen var ukompliceret og selvom der var et fint dropoff, opgav de fleste i gruppen på grund af en yderst svag modstrøm. De efterlod ex-formanden helt alene på afgrundens ran – så kan han lære det! Nu virker nitrox adfærdsregulerende og snart efter var gruppen ”samlet” igen og kunne se mange af de samme fisk som tidligere.

Der var flere store kolonier sf anemoner og klovnfisk

Der var en stor koloni af anemonefisk på toppen af en koralsøjle, hvor der var heftig aktivitet.

Her kan man se nøgensneglene uden briller, hvis man ellers kan finde dem…

Natdykket skulle være samme sted, og det var næsten, som aftenen før. Masser af liv, bl.a. Spanish dancer, som dog ikke blev inviteret op til dans. Igen masser af medusa- og fjerstjerner. Herefter sejlede vi nordpå mod Fury Shoals

Fjerstjernerne kravler opad om aftenen

Der var begyndt at være urolige maver så der var flere der drak te og spiste tørt brød. Det kunne dog ikke stoppe hyggen på dækket, men der er flere, der hænger efter de mange timer i vandet…

Onsdag d. 13/11
Første dyk skulle være på Shaab Claude, endnu et hulesystem, hvor der dog ikke er så mange muligheder for at gå forkert. Der var smukt lysindfald i en stor ”grotte”. Dykningen var fin nok og vi kunne dykke som vi plejer, hvilket gjorde alting meget sjovere. Der var masser af forskellige arter og de var ikke voldsomt sky.

Pyjamas-snegl

Vi skulle derefter dykke Shaab Hamam, ”Stairway to Heaven”. Der var en lille bue med blødkoraller og en smal slugt med overdådige koraller. Meget smukt og meget let dykning. Der var også her fine fisk, der ikke var voldsomt sky, det hjælper åbenbart at de er vant til dykkere. En ørnerokke kom susende forbi ligesom vi kom ud fra slugten, og en fru napoleonsfisk var særlig interesseret i at hun pludselig havde fået gæster. Der var et svagt skrånende plateau og hvis man gik næsten hele vejen rundt fandt man også en fin lodret væg fra 30 og nedefter, men den besøgte vi naturligvis ikke.

Fingrene skal holdes i ro…

På vejen tilbage blev der igen set en cone-snail konkylie og den blev flot anbragt på toppen af en koral, så de andre turister også kunne få glæde af den.

Rødehavsvimpelfisk

Back to the boat og så videre mod næste dyk, som var på Abu Galawa Soraya, hvor der ude i det blå var stimer af vimpelfanefisk og batfish, og hvor der udover de flotte koraller, også findes et vrag efter en sejlbåd. Den har vi besøgt før og det er ikke en vragoplevelse, der er et dyk værd, og vandet omkring vraget var ret klamt og plumret.

Er det mon nogen vi kender?

Vi fandt dog en fin muræne inde vraget, så vi morede os lidt med den indtil guiden kom med vores urutinerede amerikanske medturist.

Den her satan øder vores koraller – Tornekronesøstjerner er ikke vores venner!

Vi fortrak op på toppen af nogle af de store koralsøjler der var i området, og heroppe på ganske få meters dybde var der et gevaldigt liv. Man kunne ligge i timevis og på alle de kampe der hele tiden blev udkæmpet. Man forstår ikke at man kan have flere fisk i et saltvandsakvarium, for fiskene er ikke gode ved hinanden…

Der var masser af småfisk i korallerne

Natdykket var samme sted, bortset fra at båden blev flyttet lidt og det var også fint nok. Der var masser af små rejer og krabber, en 8-armet blæksprutte som trods ihærdige forsøg og med anvendelse af en bred vifte af kamouflagemodeller, ikke mestrede at skjule sig.

Man kan jo altid ligne underlaget…

Natdykket bød selvfølgelig også på sovende papegøjefisk i deres hjemmefixede soveposer og maskepufferfisk/banditfisk som havde sat sig i spænd på koraltoppene for at tage en lur. Under båden var der en grøn strobe, og en af amerikanerne lavede en fælde ved at bære en grøn strobe på flasken. Det var lige ved at lokke os på afveje, men vi fandt tilbage, da geografien pludselig ikke passede…

Torsdag d. 14/11
Tidlig afsejling mod Elphinstone, hvor vi kunne se en armada af dykkerbåde ligge. Der var ikke nogen mulighed for os at ligge på revet, så vi måtte drive for vinden og dykke fra gummibådene. Vi startede på Syd-plateauet, for de fleste andre dykkere var sejlet mod den nordlige ende.

Der var noget vi ikke måtte på Elphinstone…

Vi havde fået en meget omhyggelig briefing om hajerne og hvordan vi skulle gå op i båden m.m. Vi så hajerne under bådene, men det var jo ikke lige der vi var…

Gad vide om Thaierne havde denne fisk med?

Elphinstone var hårdt ramt af de mange dykkere, der kunne blæse charmen ud af ethvert dyk, så den storslåede oplevelse, som det kan være, det var det på ingen måde. Men der var jo masser af fine ting alligevel. Der var masser af skorpionfisk mellem bløde og hårde koraller og trompetfiskene er stadig mestre til at skjule sig bag udåndingsboblerne for i et snuptag at forsøge at æde motivet når man ligger stille et øjeblik.

Den elsker dykkere

Og selvom der lå en armada af både linet op over revet, og der var et heftigt mylder af gummibåde som fræsede rundt over vores hovedet, kom vi alle levende op i gummibådene og kom tilbage til Echo og fik lidt morgenmad.

Der var ingen hajer under gummibåden

Næste dyk var på Nordplateauet, fordi alle de andre nu skulle dykke den sydlige ende, hvor de kære oceanics fortrinsvis ses. Vi havde det nærmest for os selv og strømmen var ikke så stærk, at man ikke kunne komme frem til spidsen, selv om de fleste i gruppen var blevet så trætte efter en uges dykning, at de ikke havde kræfter eller mod til det. Der var dog ingen hajer i dybet foran plateauet, men det kunne der jo ha’ været…

Denne fisk passerede tæt forbi, men blev desværre ikke hos os ret længe

På vejen tilbage så vi oceanics flere gange i overfladen og en enkelt var så venlig at komme helt tæt på, men den blev dog ikke ret længe.

Der var hele tiden en boblende baggrund

Op igen i den travle ende af revet, og så gik det mod Abu Dabab 4, mens vi fik lidt frokost. Vi skulle jo nå endnu et par dyk inden dagen var omme.

Hvad blev der lige af vores solferie?

Vi fik os lagt pænt i læ for nordenvinden og var klar – meget klar – til at hoppe i vandet, da vi pludselig skulle slippe fortøjningerne, da der ville komme storm fra syd (+). Der var nu ikke meget storm, men åbenbart nok til at man i al hast fik sejlet en trosse i skruen og næsten sunket en af gummibådene, og de to bådførere modvilligt måtte hoppe over bord. Og med den sydlige vind og tordenvejret, der nu var kommet, drev vi ganske langsomt mod revet. Vi blev holdt fri af et par gummibåde, der trykkede os væk, alt imens en eller flere af besætningen forsøgte at save trossen omkring skrueakslen over.

Tja, hvad skal man sige… Der var heldigvis andre både tæt på!

I mellemtiden var der kommet en anden dykkerbåd til, der sendte en trosse over og kunne holde os fri af revet, indtil vi kunne bruge motoren igen.

En trosse og et bakgear hjælper med til at holde os fri af revet.

Herefter skulle vi lige pludselig dykke alligevel, og det var jo fint nok, for det var jo derfor vi var der. Der blev set en masse forskelligt, bl. a. napoleonsfisk, skildpadder muræner m.m.

Maskesommerfuglefisk findes kun i Rødehavet

Tilbage til Echo, hvor middagsmaden blev serveret lidt tidligere end normalt, for vi skulle ikke natdykke, det var blevet for sent… Til gengæld skulle vi ligge for anker midt i den beskyttede bugt, så vi rullede hele natten. Men det var ikke mere end et par solide GT ‘er eller tilsvarende kunne klare.

Fredag d. 15/11
Dagens første dyk var på Abu Dabab 4. Vi kendte jo området og fik os et langt og roligt dyk, hvor vi hyggede os med en skildpadde og andre spændende marine organismer. Der var forskellige morsomme optrin, som kunne få den opmærksomme dykker til at smile bredt, blandt andet en flok goatfish, der fandt noget interessant, som så blev stjålet af en lille fisk med langt næb, og den måtte flygte med maden i munden med en horde efter den, der snildt kunne æde den i en mundfuld…

Skildpadderne var ligeglade med nørgående turister

Ellers var det mere af det samme, men vi havde også dykket meget på samme biotop-type, altså sandbund med spredte koralblokke.

Op til morgenmad og sejlads til Marsa Shona, hvor der skulle være suppeskildpadder og måske en dugong. Direkte adspurgt om hvornår søkoen sidst var set, blev der talt helt uden om…

Vi var ikke alene på sitet

Vi forsøgte at danne en kæde ud over søgræsset for at finde dyrene, men sigten var elendig, max. Et par meter, og det skyldtes de 20-30 dykkerbåde, der alle skulle det samme hen over den bløde bund, mens de samtidigt lukkede køle/spildevand ud.

Bluespotted stingray var der en del af på revet

Vi fandt ikke skildpadderne, men bjærgede et bedetæppe, så nu kan besætningen bede om en søko til næste gang. Vi havde tilmed visse udfordringer med at finde vores egen båd (ud af de mange der var) uden at sondere fra overfladen, for under bådene var der ingen sigt overhovedet.

Big-Eye har en flot farve og er ikke så sky…

Da vi var retur på båden begyndte flere af de andre skibe at løsne fortøjningerne og sejle i havn. Alle på vores båd skulle først flyve sent, så vi fik et ekstra dyk.

Den gemmer sig godt og ser megasur ud!

Og det var et helt igennem glimrende dyk at slutte af med, blot var sigten middelmådig, selv efter danske forhold. Men der var masser af fisk, stimer og grupper af fisk. En skildpadde havde vi også fornøjelsen af, og masser af dragefisk og skorpionfisk. Og endelig, som en ekstra bonus var der en stor stenfisk (og en lille ikke langt derfra). Den var helt ligeglad med vores nysgerrighed.

Brugt ferie er ikke opmuntrende…

Tilbage til Echo og rigge grej af. Mange af Thai’erne sprang sidste dyk over og der hang lyserøde dekobøjer og andre lyserøde dykkergrejer til tørre på båden, så man blev helt skræmt.

Debriefing

Men vi fik også plads til vores grej på soldækket og så fik vi en lille forfriskning. Og efter middagen var der landlov, hvor vi kunne sætte os i en bar og se på folk med dykker T-shirts og dykkerure.

Lørdag d. 16/11
Lørdag var feriens absolut sidste dag og den startede tidligt, selv om det var sent i forhold til de foregående dage. Det sidste grej skulle pakkes og vi skulle have det sidste måltid om bord på Echo.

Farvel og tak for denne gang!

Vores medturister fra Thailand havde iført sig endnu mere farverige gevandter end de plejede og de gjorde klar til at komme med bussen en time før os andre, de skulle til Luxor med bus, så vi var ikke misundelige, for vi kunne nøjes med ca. 3 timer til Hurghada, hvor vi havde valgt at fordrive ventetiden på et All-inclusive Hotel, i stedet for at vente på at komme ind i lufthavne, for vi skulle først flyve 20:50.

Pludselig var der stille…

Da Thaierne var væk var der pludselig stille, den hyggelige pludren og de muntre grin var væk, men vores bus var lige kommet og vi skulle have bagagen læsset. Meget morsomt, for bagklappen duede ikke, så dykkertaskerne skulle ind gennem et vindue… Vi kom dog af sted til sidst, og bortset fra et kort stop hos fætteren på ruten, gik det gnidningsløst.

Vi skulle ikke have noget med hjem…

All-inclusive overlevede vi, selv om Flemming karakteriserede restauranten som ”Forgården til Dødsriget”. Om det var maden eller klientellet (eller begge dele), der blev hentydet til må være op til den enkelte.

Kun et par timer til bussen kører…

Timerne gik dog og til sidst blev vi gennet indenfor, for der skulle sprøjtes mod skadedyr udenfor. Det var vist ikke farligt, for der var folk der blev ude og spiste på terrassen (?) .

Teenagerne er kommet ind i sikkerhed…

vi blev hentet og kørt til lufthavnen, hvor vi blev chokeret 2 gange. Først over at det gik nemt og glat med check-in og gennem security, og så over at Burger King var lukket.

Vi kom af sted til sidst og efter en rolig flyvetur landede vi lidt før 01. Og bortset fra at vente på bagagen i Kastrup, var turen gået glat.

Kys og kram og på gensyn næste gang…

Eftertanker:
Logistikken i lufthavnene var noget af det bedste vi har prøvet, lørdag er åbenbart den helt rigtige rejsedag.
Rødehavet er blevet lige populært nok, vi “holdt i kø” på de populære steder. Heldigvis koordinerede guiderne Hany og Lily vores dykning efter bedste evne, så vi ikke dykkede i “myldretiden”
Maden var god, men der var et par svage maver der havde lidt svært ved synes om den…
Og – ikke mindst – vi havde en fortræffelig tur – igen!

/Crew