Otto d. 17/11 2019

Vi var 5 + en letmatros der begav os på dykning denne søndag. Vejret og flere af deltagernes gerninger lørdag aften var ”kun” til dykning efter klokken 12. Efter lidt forskellige udfordringer med strømmen på bilen, begav vi os mod Helsingør, hvor vi rimeligt hurtigt fik smidt båd i vandet og fyldt den med grej.

Letmatrosen styrer…

Mikkel var med som letmatros så han fulgte nøje med i betjeningen af båden, mens han listede UV-J-egnede vrag ud af Allan.

Der var masser af mad til torskene

Der var både en smule vind og strøm – dog ikke meget, så vi fik hurtigt smidt loddet (godt nok ved siden af vraget) og derefter Thomas, som hurtigt fik bundet på. Der var en sjælden set effektivitet, så inden vi så os om, var både Rene og Peter hoppet i – Allan var også næsten klar, inden det gik op for ham at Thomas dårligt var hoppet i  – men nu han havde fået grejet på, så hoppede han også i, hvilket efterlod Mikkel og jeg i båden.

Der er altid mange slangestjerner på vragene i Øresund

Det var ikke rigtigt varmt, men i hyggeligt selskab går tiden jo hurtigt, og før jeg så mig om, var Thomas i båden og jeg var på vej ned af tovet. Den første del af tovet imod strømmen – men fra 5-6m dybde skiftede retningen og jeg blev skubbet ned på vraget. Jeg ramte daviden med benene, før jeg så vraget. Sigten var noget skiftende, og der var en strøm på tværs af vraget – lidt over komfortgrænsen – men trods alt ikke værre end at man kunne bevæge sig rundt på det meste af vraget. Sigten var i den lave ende for Otto – men med 2-3m absolut brugbar.

Kvastsnegl – den gule model i dagens anledning

Der var ikke voldsomt med liv i dag – men et par enkelte torsk, taskekrabber og en ordentlig portion nøgensnegle blev det dog til.

Det er et vrag der i de 8 år jeg har dykket virkelig har været ramt af tidens tand… fra at være et klassisk ”Anders And” vrag til nu at blive mere og mere ødelagt – især i agten – men efterhånden kan man se nedbrydningen på det meste af vraget.

Eremitkrebsene leverer altid underholdning på Otto

Da jeg kom tilbage i båden var humøret højt, men heldigvis ikke højere end at de havde ventet med at gå ombord i Underberg’ene til jeg var i båden. Mikkel fik sejlet os i havn, hvor vi fik startet Havkassen med lidt hjælp fra Peters bil og før vi så os om var vi tilbage i Farum, hvor vi kunne sige tak for en god eftermiddag på havet.

/Steffen