Hvenprammen d. 10/11 2019

Med udsigt til stille og tørt vejr var der (kun lidt) interesse for et søndags båddyk. Da så Steffen meldte ud at han først kunne efter frokost, afgang 12:30, et dyk, se så væltede det pludselig ind med tilmeldinger.

Der kunne godt skrabes et hold sammen til en lille tur

Vi endte med Steffen, Henning, Hørning, René, Søren Skovlund, Allan og Eskil. Måske vi skulle gå hyppigere efter eftermiddagsdyk her i vintertiden?

Da sidste mand i Farum dukkede op 12:20 kørte vi afsted. Den moderate vind der var, var i det nordøstlige, så vi ville helst blive i Øresund. De lovede rigelig strøm ved Helsingør, så det blev en pram fra Rungsted. Hvenprammen blev sat som mål.

Båden var hurtigt klar og pakket med glade dykkere, og Steffen førte båden:

På vej fra broen slukkede GPS’en, men tændte igen lige bag efter. Hvis man rørte stikket længst mod bagbord kunne man trigge det. En WD40 blev hentet i bilen, og WD40 og motion af stikket hjalp lidt.

Vi nåede frem med kun få udfald undervejs. Bl.a. et under vragsøgningen. Så der blev talt om at det måske var på tide med en ny navigator

Da dræget var kastet, måtte Steffen spørge om vi skulle tage ind igen. Ingen råbte i munden på hinanden for at binde på. Truslen virkede til sidst, og Allan gav sig.

I gamle dage kunne vi klare os med landkending og søkort…

Allan fik bundet på et øje i den lave ende, og sendte flåddet op, og jeg kunne hoppe i det klare vand. Nær vraget blev det dog pludseligt helt uklart med ½ m sigt. Allan havde allerede håndfanget torsk (tag dem i halen!). Der var mange torsk i et sammenfaldet hul i dækket.

Vraget vrimlede også med savgylter, dækket var dækket af hydroider (med mange bitte små nøgensnegle), 1cm store søstjerner, og hele det sædvanlige væld af søanemoner, sønilliker, slangestjerner, eremitkrebs.

Prammen er også sjov med de store åbninger man kan svømme igennem.

Efter 46min med et par ture rundt gik jeg op, og mødte Steffen på vej ned.

Solen var begyndt at skinne, og i det utroligt klare vand de øverste 10-15m strålede solen flot i luftboblerne omkring mig. Båden var helt glasklart tydelig fra 12m.

Allan kunne vise sine to store flotte torsk og en stor tunge frem, lidt efter kom René med endnu en torsk.

Vi havde 12 grader varmt vand på vraget, men 10 grader på tovet. Den lidt lavere temperatur på tovet kunne tydeligt mærkes. Men det køler også godt at sidde på båden og vente på Rebreather-Steffen. Det er ved at være årstiden, hvor det er rart at have noget varmt med i termokanden. Der var ikke mange, der skulle have kolde øl.

Steffen fik os hurtigt tilbage i havn.

Stor begejstring for det elektriske spil, som nu gør det til en leg at trække båden op.

Hyggelig biltur hjem til Farum.

Et dejligt, første havbasse båddyk efter over et halvt års pause pga knæskade.

Eskil