Gammelmands jagt d. 3/11 2019

”Alt godt kommer til den der venter”. Det var mottoet for Gammelmandsjægerne, der efter utallige forhindringer endelig kom på vandet søndag d. 3. november. Hele 3 gange måtte jagten aflyses, grundet hård vind på Øresund.

Tobias, ny mand, der kan hjælpe de gamle…

Optakten til dagen havde krævet mange kræfter og overvejelser fra deltagerne. I en ikke tidligere offentliggjort messenger-korrespondance mellem Frank og Torben, blev de fysiske besværligheder vendt i et omfang, så Skipper Krarup til sidst måtte bryde ind i denne ”samtale” inden hypokondrien/ynkeligheden blev for overvældende.

I en senere messengertråd, hvor væsentlige detaljer om turen skulle koordineres vælger Frank og Niels så at debattere bøffens størrelse på en restaurant de begge frekventerer. Prioriteterne er på plads hos en Gammelmandsjæger 🙂

Skipper havde altså rigeligt med at holde sammen på tropperne både inden og under selve Gammelmandsjagten. På selve dagen fik jeg hjælp af en svensk handicaphjælper med navnet Tobias. Ved at indskrive Tobias som medlem af Havbasserne kort inden jagten, kunne Skipper bedst skjule over for Niels og Frank, at der skulle hjælp til, hvis dagen skulle blive en succes. Det blev en meget lang arbejdsdag for Tobias, men han tog det med oprejst pande.

Havtasken blev afhentet i klubben. Båden blev gennemgået af Frank, som nærer forhåbninger om på sigt, at blive ophøjet til bådfører. Skipper overvågede nøje Franks gennemgang, men glemte at tjekke om lygtebommen var skruet fast af det sidste hold der havde brugt den. Dette var ikke tilfældet, så da vi netop var kørt ud på motorvejen, signalerede medtrafikanter at den var gal. Heldigvis var lysbommen kun røget halvvejs af, men der gik nogle lidt syrlige tanker til ungdomsholdet der sidst havde været på tur med Havtasken.

Niels stod klar i Skovshoved, da vi ankom. Frank mente på forhånd at vide, at Niels ikke kunne jage på grund af en dårlig skulder, men Niels var allerede i dragten og fuld af kampgejst. Den torsk skulle bare nakkes. Tobias skulle lige informeres lidt inden vi lagde fra land, da det var første gang han skulle med på sundet. Der opstod en lille krise da Frank insisterede på at medbringe en oppustelig rollator (stor flåde). Intet kunne overbevise ham om, at den fyldte for meget. Rollatoren var fyldt alskens hjælperedskaber, dog ikke det skohorn som Torben plejer at medbringe. Niels og Frank udtrykte stor begejstring over skohornet anvendelse, når de lange stramme finner skulle på. Uden det ombord var der en smule nervøsitet blandt de ældste deltagere på turen.

Med svag vind fra syd gik det så mod Ryggen, hvor vi startede jagten. Frank havde bådvagten og vi 3 andre hoppede i vandet ved 2. bøje og drev med den nordgående strøm. Der var ingen fisk. Det vil sige, der var faktisk en del torskehoveder. Umiddelbart lignede det, at torskene var spist, og teorien var, at der havde været en sæl på spil (sælen vender vi tilbage til senere)

Hvor om alting var, så var alle enige om, at det var bedre at afprøve Drogden Fyr. Med en kraftig nordgående strøm hoppede Tobias og undertegnede i vandet et stykke syd for fyret. Niels havde overtaget roret, mens Frank fik styr på rollatoren. Tobias og jeg drev over muslingebankerne og spejdede forgæves efter torsk, men der var intet at se. Frank var stadig i båden, da vi passerede fyret. Uden skohorn tog det lidt længere tid….

Da Frank endelig væltede over bord, var vi drevet 300 meter nord for fyret, og krydsende strømme vivlede tang opad i vandsøjlen, så vi måtte kravle op i Havtasken på ny. Igen var der helt tomt for torsk. Sigten var fin, men synet var nedsat (det er det generelt hos Gammelmandsjægere).

Vi besluttede endnu engang at rykke jagten. Denne gang mod Svalerumpen, hvor dybden er lav og torsken lad. En super kombination, hvis reaktionstiden er en smule nedsat. Endnu engang blev Niels i båden. Det kneb lidt med hørelsen. Frank blev væltet i vandet, mens Tobias så bekymret til. Han var efterhånden ved at blive lidt kold. Tobias havde grundet sin lidt unge alder endnu ikke fået et isolerende lag spæk på kroppen, som andre på båden.

Efter kort tid i vandet sker det endelig. Skipper bliver overrasket af en lille stime fine torsk, der svømmer rundt på bunden. Desværre for skipper, så er fisk i stimer mere årvågne. Dette kombineret med en aldersbetinget nedsat reaktionsevne medfører, at der ikke afgivet skud, førend torskene er over alle bjerge (eller måske rev i dette tilfælde). Uheldigvis er det den eneste gang der bliver spottet torsk ved Svalerumpen, så de rutinerede jægere vælger at sejle tilbage mod Ryggen, for at give det et sidste skud.

Styrmand Frank

Skipper tager tjansen på båden, og dropper jægerne i ved den sydlige bøje. Strømmen er taget kraftigt til, så 2,2 knob giver lidt udfordringer. Tobias og Niels suser ned efter fisk (som ikke er der), mens Frank frustreret opdager, at han er drevet forbi Ryggen inden ”rollatoren” er blevet sat ordentlig op. Jeg forsøger 3 gange, at få placeret Frank ordentlig i forhold til strøm og evner, og til sidst lykkes det.

Niels driver stille rundt og nyder jagten, men skal lige sejles tilbage et par gange grundet strømmen. Her er det så at vi vender tilbage til formodningen om sæler i farvandet. Skipper var blevet oplyst om, at Niels grundet en skulderskade er besværet ift at entrere båden. Derfor bliver Skipper også en smule overrasket, da der pludselig ”flyver” en sort sælformet 100+ kilo jæger op i båden. Chokket forandrer sig hurtigt til en glæde over, at Niels helt øjensynligt har undervurderet egen styrke og opdrift uden blybælte. I hvert fald er det lige før han ikke engang rører pontonen på vej op i Havtasken.

Niels The Seal Klaris

Som et sidste desperat forsøg, blev Skipper smidt i kort før den nordlige knold på Ryggen. Endelig sker det så. På 10 meters dybde i slutning af et neddyk spotter Skipper en fin torsk på bunden. Den lå og tog en ”morfar”, så trods en vis afstand tør han godt forsøge. Skuddet sidder umiddelbart fint, men der er ikke luft til at svømme ned og gi’ den en krammer. Hele vejen op, sidder torsken på spyddet. Skipper løfter en knyttet næve mod båden i triumf, hvorefter han kigger ned på et tomt spyd…… Pis os. Den stakkels torsk havde på forunderligvis fået vristet sig løs i sidste øjeblik. Desværre til den sikre død, da skaderne helt sikker var fatale 🙁

Efter at have afsøgt det flade stykke Nord for knolden (spændende område i øvrigt) måtte vi sande, at dagens jagt ikke ville bliver den store fangstmæssige succes.

Rent indstillingsmæssigt lå vi helt i top på denne jagt. Desværre blev de store anstrengelser ikke belønnet. Det var dog heller ikke de store fisk, men det fremragende selskab der var målet med turen, som Niels formulerede: ”det er skønt at man ikke behøver at præstere”.

Gammelmandsjagt er kommet for at blive (det kunne nu også være rart med bare en enkelt torsk)

Beretning

Skipper Krarup