Undervandsjagt Øresund d. 20/10 2019.

Det lykkedes at stable 3 mand på benene til en tidlig morgentur med Familien Klaris. Mikkel fortsatte sin mission med at besøge alle vrag i Øresund. Denne gang gik turen til den østlige side af Saltholmen. Det var en smuk morgen og rolig dag på havet, efter den kraftige vind fra syd de forrige dage.

Fine fisk og for en gangs skyld er det ikke Mikkel, der vægttræner…

Det første vrag som er et kanonvrag havde en fantastisk sigt. Vi kunne skimte bunden fra overfladen og der var op til 12 meters sigt og nordgående strøm.

Meget bedre en storm og blæst!

Der var ikke mange gemmesteder på det gamle krigsskib, da det lå solidt forplantet på bunden. Vi nød synet af de store gamle kanoner, og det blev til en enkelt mindre torsk. Næste vrag var ikke værd at beskrive, da der ikke var meget at se bortset fra en gammel kedel.

Der skal jo arbejdes en del for at “være heldig”.

Vi afsøgte området syd for Peberholmen uden held, herefter et drev over Svalerumpen der virkede helt tomt for fisk. Vi sluttede af på et af de velkendte steder og der blev skudt et par fine torsk. De blev som sædvanligt spottet af Mikkel da han er hurtigt på vraget. Heldigvis havde han glemt at få harpun med ned, så det var nemt at spotte hans iver og begejstring over fiskenes størrelse.

Skipperen i egen person

Endnu en hyggelig tur på sundet og tak til Skibsfører Niels som forkælede os på båden med masser af kage.

Man mangler altid lige det sidste…

Red

Jess