Sidst og så på en søndag – Robert d. 20/10 2019

….måtte lige runde Rema for at få lidt frokost med. Kun en enkelt kunde udover mig, som så til gengæld havde fyldt det meste af en indkøbskurv op til randen- Ikke nok med det, lykkedes det henne også at vride sig frem til kassen tæt ved et sekund før mig. Et skæbnesvangert sekund, der I kombination med alle de friske dykkere, der havde meddelt at de ville komme, men i sidste øjeblik fandt ud af, at de hellere ville sove længe, bevirkede at jeg endnu engang tabte retten til beretningen.

Turen går til … Robert, Kenneths yndlingsvrag i Øresund!

Efter lidt snak om destination, med ønsker om alt mellem nord og syd og Kim der rent undtagelsesvis skulle på arbejde, og helst så hurtigt som muligt, blev Øresund og Robert valgt som dagens udflugtsmål. 

Da der endelig kom strøm på GPS,en, så kom vi af sted.

Rungsted havn bar tydeligt præg af vindstille. Der var tæt ved kaos på rampen, hvor nogen tilsyneladende mente, at man godt kan parkere, hvis man bare gøre det midt i det hele. Skulle hilse og sige, at det er en dårlig ide. Med Kenneth bag roret i Fiat’en gik det nu alligevel ganske fornuftigt med at få navigeret båden ned til vandet.

Thomas kan endnu

Fladt vand, let skyet og anstændige temperaturer. Det tegnede godt. Fin fart mod Hven, hvor mange træk af fugle havde valgt at søge den modsatte vej af os, i modsætning til sejlskibene, der slet ikke var på vej nogen steder hen.

En pyntekrabbe… Når sigten ikke er formidabel kan man finde de små ting

Da vi nærmede os vraget, var der lidt frygt for, at den svenske fisker, der gennem længere tid har pakket vraget ind i garn, lå i nær nærheden. Han var imidlertid på vej væk, hvorfor der var fri bane.

Rejerne er der heldigvis altid

Thomas valgte næsten sig selv som påbinder, og bundet på blev der nærmest samtidig med at loddet ramte vraget, Loddet havde tilsyneladende ramt en pullet agter i bagbords side og  bundet sig selv på. “Pøblen” i vandet med Kim og jeg som sidste “hold”.  Meget lidt strøm, og vandtemperaturer, der stadig ligger i den lune ende. Sigten på vraget var trods Peter’s advarsler, ikke så ringe endda. Ved godt at det ikke siger alverden, når det drejer sig om sigten på Robert, meeen et par meter kunne det godt løbe op i.  Glædeligt at opdage at agten var fri for “frit svævende garn”, hvorfor man her kunne bevæge sig nogenlunde frit rundt uden at blive fanget Ikke alle fisk kunne siges at have undgået den risiko, idet net langs vrag og bund, stadig gør hvad de lavet til. ØV.

Der er stadigvæk mange døde torsk i garnene på Robert

Ikke meget har ændret på Robert, udover at der denne gang var nogle flere tunger end jeg synes der har været længe. En halv rundtur og et besøg ved roret, som altid er et besøg værd, og så var den halve time gået. Utroligt. 

Den enes død, den andens brød…

Vel i overfladen kunne jeg konstatere, at Kim var kommet op før mig. Sådan plejer det til gengæld ikke være. Det viste sig at Kim i forsøget på at komme ud i stævnen, havde valgt at vikle sig ind i noget net. I forsøget på at skære sig fri, måtte han gøre sig fri af tyngdekraften, hvorved afstanden til vraget, blev længere end godt var. Fri af net, valgte Kim derfor den sikre vej mod overfladen, hvor Thomas meget elegant forsøgte at “redde” ham ved at smide skødetorvet ud til ham. Det havde givet vis også fungeret godt, hvis det var fastgjort til båden. Det var det ikke.

Og vi havde selvfølgelig masser af nøgensnegle

Lidt overfladetid der kunne nydes med sol og Hennings hjemmebragte kage af en eller anden slags. I området en armada af lystfiskefartøjer, der trak sild op i absurde mængder – Kaptajner i blodrus, der tydeligvis ikke havde tid til at koncentrere sig om søfartsregler. Kun det yderste af Kenneths selvbeherskelse hindrede ham i at kaste ting efter disse ignoranter. Et “Gajolcitat” definerer i øvrigt en fiskestang som en pind med en orm i den ene enden og en idiot i den anden. Føler mig overbevist om at det nok ikke er helt forkert, og formentlig også uden betydning, om ormen erstattes af noget andet.

Madpakkerne spiser jo ikke sig selv

Dyk 2 – Thomas og “ros” i vandet. Det vil sige, at Thomas nu ikke havde været i vandet særlig lang tid, før han befandt sig samme sted, hvor Kim kort tid forinden havde været, hvilket vil sig frit svømmende i overfladen 50 meter fra båden. Samme vrag, sammen net, men nu bare med det fortsæt, at skære nettet ned. Den operation gik også fint indtil den ikke gjorde det længere, idet sigten tilsyneladende blev reduceret til nul eller mindre. Thomas valgte derfor den sikre vej mod overfladen, hvor der denne gang var lidt mere kompetent redningspersonel om bord på Havgassen. 

Der er altid fest når vi når tilbage i dansk farvand

Ellers forløb alt vel og med alle ombord i god behold efter et par gode dyk  kunne vi tage hul på den obligatoriske “after dive rutine”, “Tøffefart” nord om Hven i fint efterårsvejr. Herefter i et lidt mere friskt tempo mod Rungsted, hvor ro og orden nu heldigvis var genoprettet. 

Tak for en fin tur – Henrik