UV-jagt på Samsø d. 6 – 8/9 2019

Min første tur som Havbasse blev turen til Samsø i september.  Vi var 6 deltagere: Andreas Fangel, Mads Gerlach, Jakob Toxværd, Morten Krarup, Mikkel Klaris og undertegnede.

Vi startede med at køre i to biler til Kalundborg hvorfra vi tog færgen ved. Mikkel, Andreas og Tox havde taget en tidligere afgang, mens Mads, Morten og jeg kom senere.
Vejret startede ikke så godt, men det ændrede sig heldigvis

Vejret startede ikke så godt, men det ændrede sig heldigvis

Andreas havde arrangeres overnatning på hans families gamle købmandsgård i Ballen, så boede i hyggelige rammer på den gamle gård, kun 50 meter fra havnen. http://kobmandsgarden.dk/ Vi ankom ved 21tiden hvor de tre først ankomne havde lavet en dejlig middag. Derefter var det på hovedet i seng.

Lørdag morgen viste vejret sig fra sin fornemste side, mens Morten vækkede dem der stadig sov med klaverøvelser

Udstyret blev pakket, båden sat i vandet og vi var klar til at skovle fisk op fra bunden. Vi startede med et lille vrag uden for ballen havn, som viste sig kun at være en mindre bunke brokker og kursen blev derfor hurtigt sat mod nogle banker nogle sømil syd for Samsø, med en syv-otte meter dybde, som vi forventede ville være gode spots til både torsk og flade.

Men her startede weekendens skuffelser: ingen fisk. Intet. Helt tomt. Vi rettede nu opmærksomheden mod havvindmølleparken lidt derfra, som helt klart måtte være det perfekte hjemsted for torsk, makrel og ørreder i massevis. Men nul-turen fortsatte.

Mikkel tog nu over og eftersøgte et par vrag. Første position blev ikke fundet, men nummer to ”Rita” blev fundet: http://www.vragguiden.dk/wreck.asp?id=1746
Vraget ligger på 15 meter til bunden og rager ca. 1-2 meter op, med enkelte gode gemmesteder for torsk:

Klargøring til den store jagt…

Mikkel førte an og fik placeret en line i vraget og vi gik i gang med at prøve at nå bunden, finde torsk og komme op igen. Mikkel fik ribbet 5 torsk, den største over 5 kg, men det lykkedes undertegnede, at få ram på to stk, som min debut i uv-jagt på vrag. Desværre viste dybden sig at være for stor for resten af holdet.

Fin torsk i god stand

Ved afslutningen af dykningen på vraget (Mikkel havde taget alle fiskene) fik vi fornemt besøg af de to kokke Mikkel havde arrangeret til at stå for middagen lørdag aften – Niels Klaris kom sejlende i det gode skib ”Wet Ever”  (!!) med hans kammerat Henrik ved roret.

En anelse bedre end en gummibåd…

Vi forlod vraget og prøvede en sidste gang med dyk på sydkysten, men heller ikke denne gang viste der sig en eneste fisk. Heldigvis var der varmt brusebad og kaffe på dækket af ”Wet Ever”, som blev nydt, men Mikkel arbejde på at overbevise de to intetanende kokke in spe om at det faktisk var deres tur til at lave middag til de sulte, trætte og ret tomhændede uv-jægere. Denne mission lykkedes med overraskende held.

Tilbage på gården blev udstyret ordnet og torskene renset professionelt af Andreas der også serverede Købmandsgårdens fineste årgangscider.

Morten havde sørget for vakuumpakkeren, så torskefileterne blev pakket og frosset.
Middagen er ved at gå fisk…

Middagen bestod af ovnbagt torsk med friske urter, nye kartofler og en lækker sovs, så alle takkede de to mesterkokke for en dejlig middag!

Undervandsjagt er en ekstremsport..

Mere inspiration til køkkenet: https://www.arla.dk/opskrifter/torskemousse/ & https://www.valdemarsro.dk/thai-fiskefrikadeller-fish-cake/

Søndag morgen kom vi tidligt ud af sengen, tak igen til Mortens klavertalent, og var sikre på at de store dagsørreder skulle hentes under kysten på den sydlige pynt af øen – nu med havblik og 6 meters sigt. Andreas valgte fornuftigt nok, at blive hjemme og ordne have.

0-turen fortsatte som en ond drøm. På trods af perfekte forhold, masser af liv i vandet og super sig forblev alle tomhændede. Skuffelsen var dyb, men ingen lod sig slå ud. Mikkel så sin chance og fandt igen vraget af Rita, hvor han skyndte sig at snuppe 3-4 torsk mere. Det lykkedes mig at tage en mere og kæmpe mig op til overfladen med den i favnen.

Mikkel holder sig sjældent tilbage 🙂

Da Mads, Tox og Morten havde fået nok af at vente i båden prøvede vi en sidste gang på nogle andre pukler lidt længere væk (ca. 2 km fra Kalundborg!) på 10-11 meters dybde, som igen så fine ud, men heller ikke havde nogle fisk. Det blev turens sidste forsøg, og vi måtte sætte kursen mod Ballen Havn og gøre klar til hjemturen.

Alt i alt en rigtig god tur, med fint vejr, god dykning, godt selskab, dejlig mad, men desværre ikke fisk til alle.

Mange tak til Andreas for at vi kunne bo på hans gård, og til Niels og Henrik for at lave mad og servere kaffe på agterdækket.

Guldet ligger for enden af regnbuen

Christian