Landgangsbåden 21/9

Efter en ufrivillig pause stod sol, vind og måne igen på linje, og det var tid til et enkelt lørdagsdyk.

Det startede med at hele familiens overvækkeur sov over sig, så jeg kun lige akkurat kunne nå at ramme de andre i Rungsted. Den plan blev så forpurret af at alle andre havde været ekstra tidligt oppe og var kørt fra Farum meget før tid.

Sidste mand på havnen, men med nød og næppe ikke sidste mand i båden.

Nå, men da alle var samlet satte vi kursen mod Robert med ukuelig optimisme om at der nok netop denne morgen ikke skulle være garn på Robert. Men ak og ve.

Det blev Landgangsbåden aka Lille Robert. Kim røg i og filtrede sig selv og lod ud af nogle kraftige liner inden han bandt på.

Masser af forskellige hvirvelløse dyr

Piv, Peter og Martin fulgte efter. Lidt efter også Steffen og så havde jeg lige et par minutter til at samle tankerne og klæde om inden Kim var på stigen. Jeg nåede også at glæde mig over at mit loddearbejde var gået godt, og GPS og VHF nu er koblet sammen.

Vi behøver kun ét sæt tørre handsker tilsammen.

Jeg havde hånet Steffen for hans succesrate med tørhandsker inden han hoppede i. Det ramte mig hårdt, da jeg hoppede i med en handske med et hul på størrelse med en 25øre. Det opdagede jeg heldigvis hurtigt, og i mellemtiden var Peter kommet op med en tør handske jeg kunne overtage.

På den igen.

Af sted mod bunden og en halvplumret sigt. Myriader af kvastsnegle og andet kravl.

Masser af kvastsnegle

Enkelte kæmpe taskekrabber mange eremitkrebs og ikke mindst store torsk, der i selskab af to dykkere på lukket system igen krøb frem fra deres skjul og svømmede frit over vraget.

Så mangler vi bare den sidste, så vi kan komme hjem

Tiden gik og efter en håndfuld minutter på tovet stak jeg hovedet i båden hvor de andre allerede var færdige med at drikke deres øller.

Man kan også kollidere med lav hastighed…

De fleste blev fristet af en Underberg inden vi satte kursen mod Rungsted igen. I fuld fart. Skipper havde vidst en aftale han skulle nå.

Økonomisk sejlads for at nå det hele….

I havn før kl 13. Dejlig lørdag formiddag.