Otto d. 5/8 2019

Vejrudsigten lovede helt vindstille og slet ingen strøm – alt for gunstigt til at være sandt, men hvis bare det lignede lidt, så ville det blive en fantastisk eftermiddag..

Der er fin bevoksning af sønelliker og hydroider overalt på vraget

Efter lidt jongleren med telefon og mail endte vi med at være fem, der ville i vandet efter jobbet.

Kasper var hurtig med lod og flag…

Afgang fra Farum lidt efter 17:00 og kurs mod Helsingør, hvor vi havde formidabel sigt sidst vi var på Otto. Vi ville gentage oplevelsen, og vi fik ret hurtigt gjort klar, dvs. Kasper manglede lige bagpladen til vesten, så vi måtte lige tjekke om vi kunne flikke en løsning sammen af det grej der var med. Alt kan lykkes, når Juhl er med, så vi troede på det og sejlede ud – heeeelt fladt og ingen strøm, og med en utålmodig Kasper bag roret, så loddet blev smidt, næsten før vi var fremme.

Buskhovederne er i topform i øjeblikket

Jeg fik fornøjelsen af at gøre fast, så min bagplade kunne komme op til Kasper hurtigst muligt, og jeg hoppede derfor i det lune – og helt strømløse – vand og glædede mig til at vraget skulle tone frem…

Der gemmer sig også noget i hydroiderne

Det gjorde det så ikke, kæden lå på bunden, men bunden var mørk, så jeg gættede at der ikke var langt til vraget, og med tovet i hånden svømmede jeg lidt opad og spejdede fremad, hvor en skygge i det fjerne viste vejen. Jeg svømmede op- og op, jeg havde fundet den højeste skibsside at gå op ad, så jeg kom op på bakken, hvor jeg gjorde fast lige bag ankeret.

Sigten var lidt svingende og ikke helt så god som sidst , men der var vel 5-8 meter. Der var som altid masser af liv, bl. a.mange små torsk frit over vraget, sønelikker overalt og masser af forskelligt småkravl.

Rejerne var der selvfølgelig også…

Da jeg kom tilbage til bundtovet efter min runde oppe og nede, var der et sandt lysshow, hvor der blev filmet og blitzet til den helt store guldmedalje. Jeg fortrak skyndsomt op ad tovet, kun fulgt af de hundredevis af brandmænd, der kom drivende med den svage strøm under springlaget.

Brandmændene sidder fast overalt, også på grej og ansigt…

Op og i overfladen var der ikke engang så meget strøm, at man kunne glide hen til stigen fra bundtovet, men man måtte selv svømme…

Der skulle heldigvis kun justeres ganske lidt…

I båden blev jeg hurtigt frigjort for mit grej og der blev justeret lidt på Kaspers flaskebånd – vupti, og Kasper kunne dykke!

Sidsteholdet…

Da grejet var fikset var der lynomklædning og øjeblikket efter var både Juhl og Kasper over siden.

Stilhed er relativ – også i dybet…

Men stilheden varer ikke evigt, først var Peter tilbage og kort efter kom Kenneth også.

Det er ikke tit at man kan svømme så ubekymret over Otto

Mens vi ventede blev vi underholdt af en flok marsvin, der lå hundrede meter væk og åbenbart havde en fest, så de blev der længe. Også efter at de andre var kommet op.

Meget fine forhold – igen!

Kim R