Stenfragteren og Mirs d. 2/8 2019

Det hele startede med en vejrudsigt til langtur, og vi regnede med en tur til trawlerne på Middelgrunden, men… Vejrudsigter har det jo med at være alt andet end fakta, så undervejs måtte vi erkende, at selv Henriks båd, og os der var i den, blev overmatchet og fik solide tæv af den grove sø, som skulle have været et fladt hav med en svag brise. 

Store taskekrabber over det hele…

Vi, dvs. Karin, Lærke, Henrik og undertegnede, fik justeret forventningerne og valgte en tur på Stenfragteren, der trods alt stadigvæk er et fint dykkemål. Vi sejlede de sidste mil derhen, og kort tid efter var første mand i vandet.

Nogle af søpindsvinene var lige så store som håndbolde…

Der var ingen strøm, så det var let at gøre fast og derefter tage en tur rundt på vraget. Der var masser af fisk, specielt torsk og langer var meget talrige, men også glyser og diverse småfisk, var der i stort tal. Og selvfølgelig en stime mellemstore sej, der cirklede rundt om vraget. Der blev også set en (for)lille hummer og masser af store taskekrabber, hvor mange bar rundt på den kommende generation.

Forventningens glæde er ikke den mindste – det næste dyk er altid det bedste…

Der var også andet spændende liv, nemlig brandmænd. De var godt klar over at det var deres højsæson, så vi fik alle varmet kinderne på tovet. Men hva’, det er en del af det med at være tæt på naturen 🙂

En af mange… De var overalt!

Da alle var tilbage i båden igen drev vi for vind og bølger mod Mirs vrag, som vi ville dykke på vejen hjem. Vi  fik snakket om mangt og meget og da vi havde haft mere end to timers overfladeinterval, startede Henrik båden op og vi var fremme efter 10 minutter.

Der er jo altid noget at snitte i…

Jeg fik igen fornøjelsen at gøre fast, denne gang med en smule indtrængende vand langs med halsmanchetten, men hvad, det har jeg jo prøvet før. Der var masser af fisk og taskekrabber. Sigten var nok 2-3 meter, men det var jo også nok, når vraget ikke er større. Efter et par runder gik det mod overfladen, så Henrik kunne komme ned og gøre det han skulle.

Der var ikke så langt ind…

Da vi alle var samlet i båden igen, gik det mod Gilleleje i nogenlunde adstadigt tempo, mens vi fik skyllet efter. I havnen fik vi rigget af og tre af os fik proppet vores grej i Karins bil og drog mod Farum.

Kim R