Cementbåden d. 29/7 2019

En kvælende varm  eftermiddag skal ikke bruges på land, så vi var otte personer, der ville en tur i vandet. Vi havde studeret vejrudsigterne, men når alt kom til alt, var der kun Øresund syd for Helsingør, der kunne bruges.

Kenneth instruerer – han har alligevel svært ved at tie stille 🙂

Her var vandet fladt og vinden ville først komme senere, end vores dyknig var planlagt til.

Det var varmt inde på land

Vi fik storsvedende bakset alt vores grej ned i båden, og de fleste af os havde ikke mod på at iklæde os uldent undertøj og vamsede inderdragter, så vi kom hurtigt ud af havnen med en debutant bag roret. Lærke styrede – guidet af Kennet, så vi bliver nok nødt til starte forfra 😊

En af de sædvanlige på denne årstid.

Men vi kom frem til Cementbåden og der var ingen – slet ingen – strøm, og vind var der heller ikke noget af, så vi fik hurtigt smidt loddet. Undertegnede skulle iklædes det varme outfit, og det var en sveddryppende affære. Det var derfor en udsøgt fornøjelse at komme i det let svalende overfladevand, der var 20 ˚C.

Sigten var fortræffelig lige ned til springlaget, hvor brandmændene også dukkede op. Sigten aftog ned mod bunden, hvor den var omkring en meter, altså der, hvor der ikke var hvirvlet slam op.

Også en af standardarterne under springlaget

Loddet var smidt midt i noget, der ikke var nemt at overskue, og det var samtidigt sløjt med steder at gøre fast. Her tænkte jeg, at vi nok ikke alle kunne finde tilbage, men betingelserne for fri opstigning var jo ok.

Efter en halv times tid mødte jeg en trio bestående af Karin med Lærke i snor og Asbjørn, der havde en mere fri rolle. De forsvandt op mod den høje del af ”vraget”, og jeg gjorde mig klar til at stige op, uden at have set alverden og et , sammenlignet med de seneste uger, et middelmådigt dyk, både mht. sigt og mht. dyreliv.

Klargøring til en tur i vandet…

Op ad tovet til den varme sol med yderlige varme i ansigtet fra fra de talrige brandmænd.

Herefter gik det slag-i-slag, først René og Jesper og kort efter Kenneth og Henning. Vejret var eventyrligt, stadigvæk ingen vind og…lunt!

Karin og familien fandt tilbage til tovet og var kort efter i båden, de havde heller ikke set alverden, men sådan er det jo – ikke alle dyk er det bedste.

Når hælremmen springer må man være lidt omstillingsparat

Efter kort tid var næste hold på tovet og efter yderligere nogle minutter var sidsteholdet også klar i overfladen

Jeg forsøgte efterfølgende at hale bundtovet op, men det var ikke let, og da loddet åbenbart sad i noget garn og var dumpet ned i vraget jf. Kenneth, mente jeg ikke vi kunne sejle det frit, så jeg fik gennet sidsteholdet ned igen, men denne gang var tovet strammet hårdt op, så de kunne skære loddet frit af garn og liner.

Hjemad i solnedgangen…

Kort efter var de tilbage i båden og loddet lå på dørken.

Hjemad mod solnedgangen og tilbage til Farum, hvor vi mødte limholdet, der baksede med vores ”Dronning”.

En fin aften på Sundet, selvom Cementbåden ikke behøver vores nærvær i den nærmeste fremtid!

Kim R