UV-jagt på vrag i Øresund d.17/7 2019

Onsdag den 17/7 gik turen endnu engang til Øresund for at udforske nogle vrag.

Her er en lille video fra turen sammensat af Tom:

Vores nyeste UV-medlem Tom, Fadi og Mikkel sejlede afsted fra Rungsted havn mod Hven. Forholdende var ganske udmærkede på trods af lidt bølgegang og strøm.

Første vrag på vejen var ikke imponerende, men til gengæld fik vi finpudset teknikken og fundet en god rotation i dykkene. Efter lidt tid konstaterede vi, at der nok ikke var noget at komme efter her, og vi sejlede videre til næste vrag.

Vi fik hurtigt fundet næste vrag, og da alle mand kendte deres plads, var vi hurtigt i gang med at afsøge vraget. Det viste sig, at dette vrag var noget større end det forrige, og med en ringe sigt helt ned til 10 cm, da det var værst, tog det lidt tid før vi fandt torskens gemmested.

Holdet lærte en masse på turen, og kan forhåbentlig spare en masse tid næste gang, da vi ved hvor de spændende steder er på disse vrag. 2/3 af holdet fandt også ud af at vores anker/lod er tung og især efter mange dyk til bunden. Men så var det godt at dagens skipper lige var vendt hjem fra Norge, hvor Skipper var blevet bomstærk efter alle de mange kilogram fisk han skulle slæbe op og ned af en Norsk bjergside.    

Mikkel