Det muliges kunst – Hvenprammen d. 6/7 2019

Vejret har sandt for dyden ikke været med os gennem den seneste tid, vind og mere end nok af den, og regn i tilgift. Vi var tre desperate optimister, der trodsede en på papiret umulig vejrudsigt… Vi kom af sted til Rungsted og fik båden i vandet – og klædte om inde i Havkassen, for det var selvfølgelig ikke tørvejr…

Der er da i det mindste tørvejr indenfor…

Men vi fik gjort os klar og kom af sted. Der var ikke meget liv på Rungsted Havn, men regn og blæst er jo heller ikke videre befordrende for havneturisme. Der lå dog nogle imponerende speedbåde ude ved restaurenten, eller var det mon ved benzinstanderen?

Endelig afsted – Kenneth ville vist nok helst bakke hele vejen derud.

Vi kom videre og efter en ikke alt for behagelig tur nåede vi frem til Hvenprammen, som var det eneste mål vi kunne holde til at sejle ud til – og vi vidste endda, at det ville blæse op i løbet af eftermiddagen..

Sigten var ikke prangende – men der var heller ikke så meget at bruge den til…

Vi nåede frem til Hvenprammen og fik smidt loddet. Der var ikke strøm af betydning i overfladen, men vind og bølger kastede os lidt rundt.

De trofaste kvastsnegle er der altid – hvis man kan få øje på dem!

Der løb en halv knob nordgående strøm hen over vraget, men det kunne så fjerne det, der blev hvirvlet op. Sigten var ikke prangende, men der var et par meter. Der var lidt tvivl om loddet lå hvor det skulle, men det gjorde det lige akkurat, og havde der været den mindste strøm, var loddet blevet trukket af. Der blev gjort fast i bøjlen på siden.

Tentaklerne fra en søpølse

Herefter gik turen rundt på den firkantede klods. Mest spændende var torskene under den lave ende, ellers var det så som så med fiskene – og igen var der ikke en eneste rødtunge 🙁

Den havde lagt sig godt tilrette i det gamle net

Men man kan jo lige så godt gøre sig nyttig, når man nu er der alligevel, så jeg frigjorde et par taskekrabber, der havde filtret sig ind i noget af det garn, der ligger ovenpå vraget. Det var ikke supernemt, og jeg overvejede at give op, inden jeg kom til at sidde fast som krabberne, men til sidst gik det og krabberne blev smidt ud på bunden, hvor de forhåbentlig kan komme sig inden vi ses igen.

Der er lige så træt af Hvenprammen som vi er 🙂

Herefter op, så de andre kunne få deres tur i vandet. Bølgerne var ikke blevet mindre, men den regnbyge, de andre havde haft glæden af, var lige blevet afløst af strålende solskin, men det kunne jeg godt leve med.

Nu har de haft en time og er alligevel ikke klar…

Herefter var der fred og ro, bortset fra lidt nærgående skibstrafik, lige til de andre var oppe igen.

Der fotograferes tæt på…

Vinden var drejet 90 grader og taget til, så det gik retur med meget rolig fart, så vi og grejet ikke skulle lide alt for meget overlast. Trods sneglefart blev vi ind imellem sjasket godt og grundigt til

Der var mange nøgensnegle…

Turen var måske ikke den mest mindeværdige, men vi kom da i vandet…

Kim R