Lysekil torsdag til søndag

Torsdag 30/5
Vi vågnede til et monster regnvejr og stormende kuling fra vest. Morgenmaden tog derfor lidt tid at synke. Vi valgte, med undtagelse af Henrik som stadig var underdrejet med snot, at tage første dykket på Skär.

Fladt vand på Skär

Alle havde vist et fint dyk. Der blev set al slags Hummer, monster mange søpølser i dybet, en enkelt blæksprutte, Troldkrabbe og alt det andet.

Da vi havde spist frokost havde vinden taget til og regnen bare væltede ned:( Så vognene med Hjul og Lennart sov hele eftermiddagen og vi andre fordrev tiden med forskelligt.

Aftensmaden var resten af vores alle sammens Borsjtj som vogn 1 + 2 har stået for det meste af ugen, med hjemmebagt fladbrød. Det er nok den bedste og mest spiste ret nogensinde i Lysekil og omegn. Alle på turen på, nær fulderikken Kenneth + Kenneth Krull, har spist af retten;) Jeg tror ikke, den har koster over kr. 10 pr. mand! Slå lige den:) Efter aftensmad var vi nogen der ville dykke natdyk på Släggö/havnen. Det måtte vi opgive, da de havde spærret hele havnen af på grund af badebros-udvidelse på badeanstalten.

Hjul fandt et nyt/gammelt sted man kunne gå i på den ande side af Släggö. Men ak! Vi andre var alle kørt hjem med alle flaskerne og hældt adskillige GTer i kraniet:) Og sådan fortsatte aften ud på de sene timer bl.a. fordi Hjul og Lennart ikke kunne sove på grund af den meget lange eftermiddagslur. Det er ikke sundt sådan at vende om på nat og dag:)

Fredag 31/5
Vågnede til sol og blå himmel og meget mindre vind end dagen før. Morgenmaden blev som vanligt indtaget i vogn 1 for vogn 2’s vedkommende.

Førstedykket blev taget på Gäven i lagunen. Et ganske fint dyk hvor der blev set almindelig- og Troldhummer, Havtaske:) som Blåstakkene føle sig truet af:) og alt det andet liv.

Korallerne på Berggylteskär (Dødningehånd, bærgerkoral og rødkoral

Efter frokost tog vi andet dykke på Berggylteskär selv om det var blæst lidt mere op. Det var dog ikke værre end vi kunne ligge i læ i revnen som vi plejer. Alle havde vist et godt dyk selv om Røde Mads og Deko Allan mente de var blevet taget af strømmen og var kommet alt for hurtigt tilbage til båden.

Endnu en troldhummer

Lennart og jeg havde en fin tur ned og se på Rødkorallerne, Troldhummer, Hårhvarre, Blåstak, Berggylter og meget mere. Lennart forlod mig efter ca. 40 minutter. Jeg selv kiggede mig lidt mere rundt på det lave inden jeg klappede ankeret sammen og fik næste samme flyvetur henover klipperne og ud i det blå, som jeg fik forleden:)

Finnsbo

Efter dykkene sejlede vi båden om til havnen ved Finnsbo (ved færgen). Jeg hentede Henrik og Kim i Kassen. Der komme en (piv stiv svensker) beboer ned til os for at forklare os, at han gerne ville have noget havneøl. Vi blev inviteret ind i hans hus og blev budt på Whiskey som vi pænt takkede nej til. Vi aftalte, at vi bare stillede en ramme øl eller to (de gamle blå) på hans veranda senere på aftenen når vi dykkede Alsbäck.

Aftensmaden stod vogn 3 (Hjul og Lennart) for. Der blevet lavet dejlige byg selv burgere med nogle ganske store bøffer, så alle var parate til (næsten) at opgive natdykket. Vi kom da afsted ved 2200 tiden til Finnsbo.

På plads i Alsbäck

Turen til Älsbäck gik uden problemer og snart lå vi på vores nu faste plads for enden af molen. De har ikke gjort det nemt for dykkere, der kommer fra land da det nu næsten er umuligt at komme på land med dykkerudstyr, hvis man endelig skulle komme forbi bommen ned til havnen. Er man i båd er det intet problem.

Bliver aldrig træt af blæksprutter
Kutling på det lave

Alt det liv som der plejer at være var jo på plads dog ikke tærbe men så var der en rød knurhane i stedet for. Alle var glade og på trods af de store burgere var der ingen sure opstød, bare lidt almindeligt mavekneb.

Lørdag 1/6
Vi vågnede igen til en lorte dag med regn og stormende kuling fra sydvest 🙁 Aaaaaaaaaa altså. Vi fik indtaget morgenmaden i vogn 1 + 2 som bestod af rester af forskelligt. Vi havde bestemt ikke travlt, da der også skulle fyldes flasker fra nattens dyk på Alsbäck.

Båden lå jo i den lille havn ved færgen, så vi valgte at dykke på Gåsen. Altså de fleste med undtagelse af Allan og Henrik, der begge vist var lidt underdrejet.

Det blæste noget da vi sejlede der over og lagde os helt henne ved sprækken/hulen for at få læ. Det gik fint. Jeg for i vandet og startede med at studere en Hummer på 6 meter vand lige over hvor sprækken begynder. Så gik turen ned til den første hylde og studeren forskelligt der.

Næsten havblik

På hylde nummer to var der bl.a. Sortvels og endnu en Hummer. Og så til næste hylde osv. Derfra gik turen langs den modsatte væg hvor jeg først fandt et fridykker blybælte på ca. 40 m. Det slæbte jeg op på c. 30 m og lagde det på en hylde lige ved tovet. Måske de finder det der engang? Så fandt jeg sprækken som startede på ca. 35 meter, og fulgte den helt op på 6 m. På vejen mødte jeg adskillige Hummere, Sortvels, bunker af Blåstak og Rødnæb, Sej i alle størrelser, Rødtunger og Bergylter. Der er bare et moster liv i den sprække. Ved sprækkens slutning på ca. 6 m hilste jeg på den sidste Hummer. Der efter igen ned på ca. 30 m hvor jeg bl.a. hilste på en stor Troldkrabber. I dybet var vandet krystal klart. Fra 20 m og op var det noget mere skiftende. Jeg tror alle havde et ganske godt dyk.

Da jeg kom op var det som om alt stod i et. Der var modvind overalt på båden og rigeligt af den. Og bølgerne var pænt store. Mads og Jørgen var de sidste der kom i båden. Herefter tøffede vi tilbage til Færgehavnen og fik læsset alt grejet af, så Jørgen og Kim kunne sejle båden over.

Lettere brugt dæk byttes til nyt

Regnen var forlængst holdt op og solen tittede frem i ny og næ. Men vinden var taget til. Vi skulle lige tage båden op, så Lennart og jeg sammen med Jørgen blev sent i havnen for at tage den op. Da vi skulle bakke ned til slæbestedet kunne vi konstatere at venstre baghjul på traileren hverken kunne dreje frem eller til bage og dækket var punkteret. Det kunne vi ikke lige lave, så vi tog tilbage til camping pladsen og fik det fikse og tilbage efterhånden:)

Frokosten bestod bl.a. af restemad fra aftensmaden og hvad vi nu kunne finde i køleskabet.

Tangspræl på det lave

Andet og turens sidste dyk kunne vi tage på Skår. Mads og Jørgen var kørt hjem og Juhl ville heller læse bog og sove til middag, så vi var en lille håndfuld, der dykkede det sidste dyk for denne omgang.

Reje på det dybe

Et ganske fint dyk hvor alle så flere slags Hummer, Søpølser, Rejer i dybet og meget andet. Jeg selv havde den fornøjelse at hilse på en blæksprutte på ca. 37 m. Den ville gerne lege og var meget optaget af min lygte:)

Søfjer på mellemdybe

Inden aftensmad fik vi pakket kompresser, iltflasker, madkasser og alt muligt andet i Havkassen. Aftensmaden havde vi alle stået for. Dog mest Juhl der var blev hjemme fra dykket. Velsmagende Spagetti med kødsovs og efterfølgende Sorbet til dessert.

Den længe ventede dessert

Resten af aftenen gik med at drikke øl og løgnehistorier og selvfølglig pakke pakke.

Søndag 2/6
Morgen begyndte omkring 530 da det begyndte at pusle omkring kaffemaskinen og derefter var det jo bare at komme i gang med at få pakket det sidste og få kørt affald ud så de fleste spor af os var væk. Lidt i 800 var vi ude af klappen.

Som altid var vejret fantastisk da vi kørte fra Sivik Camping.

Sol og moderate vinde over Gulmarfjorden

Turen syd på gik uden problemer og uden trafik godt hjulpet af den nye fartpilot i bilen (rigtigt god). Men alt godt får en ende og cirka 25 km fra Helsingborg imens vi var ved at evaluere turen sagde bilen pludselig BIIIIIP! og skrev STOP i displayet, motoren var løbet varm og vi fik drejet af motorvejen og slukket for den. Konstateret ret hurtigt at der løb vand ud af bilen i bunden. Vi havde 1 liter vand som kom i køleren og så kunne vi køre ca. 2 km til en tank. Det var så en automat tank uden vand, men vi kunne da købe flaske vand til 30-40 kr literen. Vi fandt dog vand på en raste plads 100 meter derfra og fik fyldt køler og den store gryde. Så trak vi sydpå igen og så måtte vi se hvor langt den kunne køre før den skulle have vand igen. Det viste sig at den kunne køre ca. 20 minutter på en opfyldning så vi kom lige til færgen uden problemer. Vi blev ret lettet da vi først var kommet ombord og på vej til Danmark.

Resten af turen gik med køre ind ved diverse tanke og fylde på køler og gryder. Cirka 2 timer forsinket fik vi båd og bil i garagen.