Lysekil mandag til onsdag

Mandag 27/5
Vi vågnede til overskyet og lidt regn som vi blev vækkede af allerede ud på morgen. Fik spist morgenmad med hjemmebagt brød i vogn 1.

Alle klar

Første dykket tog vi på Gäven i lagunen. Turen gik fint der ud trods gamle dønninger. Solen tittede frem et kort øjeblik. Alle havde et fint dyk hvor der blev set Hummer, nøgensnegl, Leopardkutlinger, Trolhummer og en masse andet.

Gäven i lagunen
Fjerstjerne
Hummer

Vi måtte tage afsked med Mads som skulle hjem til en god vens begravelse. Øv øv. Han lovede at komme tilbage tirsdag nat.

Efter frokost havde vi den plan at sejle båden over i fjorden og lægge den i den lille havn ved siden af færgen, og tage eftermiddagsdykket på Gåsaklippen og lade båden ligge der og tage natdykket ved Alsbäck. Som sagt så gjort!

Klar på Gåsen

Dykket på Gåsen var ganske fint selv om der var meget lort i vandet fra alle søpungene. På det dybe var der Troldkrabbe og store sej i klippesprækkerne som mest ligner nogle enorme hylder. Der blev også set Rødtunger og meget andet.

Pudestjerne

Så var det hjem og indtage aftensmaden som vogn 1 stod for. Det var en velsmagende andendags Borsjtj. Og så kunne vi lige nå at få en lur inden vi skulle på natdyk med afgang 21.15.

Alsbäck fra søsiden

Ovvvvvvv hvor var det fedt at finde Alsbäck fra søsiden. Det var bare nemt at finde og det tog vel ca. 7-10 minutters sejlads. Alt lignede sig selv med undtagelse af, at trappen man kunne gå opad når vi var færdige med at dykke ikke var der længere. Men skidt pyt, vi var jo i båden.

Alsbäck sprutte
Mere sprutte
Endnu mere sprutte

De fleste havde et godt dyk. Vi så mange blæksprutter (hvis det ikke var de samme vi så:). Og så var der alt det ande. Søfjer og Søstrå i massevis. Jomfruhummer på det dybe. Og så var der millioner af rejer og småfisk og stimer af fisk når man lyste op i vandet.

Jomfruhummer ude og gå
Cylinderrose på mudderbunden

For pokker da et godt dyk. Og bare fedt at være der igen!!!

Vi kørte hjem kl. 01.00 hvorefter vi faldt om på divaneseren.

Tirsdag 28/5
Det var lidt hårdt at komme op efter natdyk dagen før. Så alle var lidt trætte. Henrik var ikke bare træt, men også snot-syg + ondt i halsen. Så han blev liggende resten af dagen og sundede sig.

Efter morgenmaden, som igen blev tage i vogn 1 med hjemmebagt brød, så dukkede vores allesammen ven Søren Bergstrøm op sammen med Luna (hans hund). Der blev hilst og krammet (ikke for meget, men pænt), serveret kaffe m.m. og vi fik talt lidt sammen inden vi tre kørte over i den lille havn ved færgen, hvor båden havde overnattet. Planen var at tage første dykket på Gåsen og derefter sejle båden tilbage til havnen i Valbrodalen. Som sagt så gjort, var ved Gåseklippen og gøre klar. Først mand i vandet var Kenneth L. og derefter fik jeg Henning i.

Så var freden forbi

Så var der bare stille i en rum tid, hvor jeg fik lidt at drikke og nød den solbeskinnede klippe. Så var det min tur. Vupti var jeg nede i Grotten og studere Hummer og en stor Sortvels på den øverste hylle. Og så var det ned i dybet og følge revnen fra ca. 38 meter helt op på 5 meter. En ganske fin tur hvor jeg kom forbi mindst 4 Hummere, fine store Sej i den dybe grotte. Troldkrabber og selvfølgelig og et mylder af Blåstak, Rødnæb, Berggylter og en masse andre fiskearter. Når jeg kiggede ud i det blå og opad, var der stime af småfisk der kom forbi og hilse på.

Fløjfisk

Efter veloverstået dyk satte vi Kenneth af i den lille havn hvorefter Henning og jeg sejlede båden tilbage til havnen i Valbrodalen.

Så var det frokost tid inden vi skulle dykke igen.

Henrik var stadig sygemeldt og min ven Søren, havde ikke sovet meget den nat og havde kørt hjemmefra kl. 03.00. Han var derfor stærkt dehydreret og svimmel og måtte derfor drikke meget vand og ligge på sofaen sammen med Henrik, der hostede fælt. Sikke et kønt par;-)

Det kønne par

Planen var en tur så langt ud vi kunne komme i skærgården. Men ak, der var bølger med tænder helt ind i havnen. Så vi valgte at dykke Släggö/havnen som jo ligger rimeligt beskyttet for vinden. Alle havde et fint dyk hvor der igen blev set indtil flere Hummere, Torsk og meget andet. Jeg fik vist Henning og Kenneth den lille jolle.

Der kom en Teddy look allike op

Aftensmaden stod vogn 3 for. Det holdt dog lidt hårdt, da de glemte at sætte timerne på ovnene:) Nå det gjorde jo ikke noget. Vi slog tiden ihjel med en del GT, Pernod og lignede. Og en del løgnehistorier.

Der blev serveret fiske-lasagne. Vi spiste næsten hele bradepanden, så den må have været rigtigt god. Desserten nåede vi aldrig til fordi Kenneth havde drukket sig fuld i en halv GT, så Henning måtte hjælpe ham i seng. Da vi næsten var færdig dukkede Mads op igen og fik lidt mad. Det var godt han kom fordi vi var løbet tør for GT. Så Mads disked op med lidt af hvert. Efter et styk tid faldt vi alle om og sov.

Onsdag 29/5
Vi vågnede til sol og blå himmel med lidt for meget vind til at vi kunne komme i skærgården:( Henrik var stadig underdrejet, så Mads og jeg valgte at tage førstedykket på Skär.

Skär som det plejer at være i blæsevejr

Inden da fik vi morgenmad med æg og det sidste af hjemmebaget fra dagen før. Henning var blevet smittet af Henrik og ville køre hjem sammen med fulderikken Kenneth som stadig var fuld, efter morgenmad.

Dykket på Skär var ganske godt med rimeligt klart vand, flere slags Hummer, Søfjer og Søstrå, Søpølser, Troldkrabber, Langebarn, Fløjfisk og meget andet. Mads forlod mig efter 20 minutter da vi var ude på klippen. Så jeg tog en tur i dybet. Efter en times tid var jeg tilbage og kunne konstatere jeg havde fået sok:(

Sort hummer, de røde er bedst

Efter frokost var Henrik kommet til hægterne så meget at han ville dykke med Mads på Släggö. De havde vist et ok dyk med flere slags Hummer, Torsk og Sej og meget andet.

Troldhummerne er meget tamme på Släggö
Og lidt tættere på

Jeg fik eftermiddagen til at gå med at lime min venstre støvle der var sprunget læk.

PIV uden batterier

Hjul og Lennart dukkede op ved 16.30-tiden og vi fik drukket lidt øl og talt om forskelligt mens vi ventede på Jørgen der kom lidt efter. Allan og Kim regne vi med at se ca. Kl. 19 så de kunne nå middagen på Luna sammen med os andre. Kim ringede dog fra en kø i Göteborg hvor han var indblandet i en trafik ulykke.

Der var ikke helt plads nok til at overhale.
Den lille skade og de mange falckmænd

Han var blevet ramt bagfra men heldigvis var der ikke sket noget særligt med bil og Kim og Allan. De skulle dog afhøres om de nærmere omstændigheder. De nåede frem til middagen på Luna kun  med en halv times forsinkelse i god behold:)

Så fik vi bestilt den store pakke med 6 retter og 7 vine + det løse. Det var som altid bare mums!!! Vi smagte også hans egen vin der var lidt bedre end sidste år. Men den er stadig ikke rigtig god.

Javier imellem retterne

Vi forlod restauranten ved midnatstid, hvor Kim og jeg lige skulle skulle efter slukke med en enkelt øl inde vi fald om på divaneseren.

Læs videre her: http://www.havbasserne.dk/20190601-lysekil-torsdag-til-soendag/