Ormestad og Hönö (Bededagstur 2019)

Vejret var som så mange gange før ikke helt med os når vi har planlagt langture – men denne gang var der en nødplan – planen hed at dykke Lysekil de dage, hvor det ikke ville være muligt at dykke fra båd. Derfor blev planen kort før afgang defineret til at hedde dykning fredag i Lysekil og lørdag/søndag ved Hönö.

Der er masser af skaldyr i Lysekil.

Der var allerede faldet en god portion fra af diverse årsager herunder konfirmationer, jobskifte og sygdom så vi var kun 5 der skulle af sted i første bølge og 1 enkelt i anden bølge.

Det var vist ikke ku Havgassen, der var godt læsset.

Det blev halv sent torsdag aften før Kasper og jeg havde fyldt bilen med kompressor, ilt osv. og sat kursen nordpå – og så havde vi ikke helt taget højde for mængden af folk der ville med færgen sådan en torsdag op til en forlænget weekend, så vi kom til at sidde en rum tid og vente på at komme ombord på færgen..

For at gøre ondt værre, så var alle de gode spisesteder lukket (Kasper har jo et vist kendskab til den slags som gammel langturschauffør..) så vi endte med en kedelig burger på MacD halvvejs mod Lysekil. Jeg tror vi ramte Lysekil omkring kl. 1, hvor Dennis, Bjørn og Henning allerede var ankommet. Efter en hurtig øl så sov vi hurtigt – og selvom Dennis mente, at han kunne høre os snorke helt over i den anden vogn, så hørte hverken Kasper eller jeg noget…

Det kender vi jo godt, og der er strøm til kompressoren i skuret…

Fredag sov vi halvlænge og indfandt os i førerbunkeren, hvor Dennis havde arrangeret morgenbord og kaffe! Han bedyrede dog hurtigt, at han ikke skulle dykke for hans øre var fyldt med snot. Vi andre lod båden stå, hævede penge og kørte mod Ormestad hvor det viste sig at Henning havde hævet en enkelt 500 SEK – hvor vi skulle bruge 100.

Næsten som i Trykkerdammen

Med lidt overtalelse fik vi listet koden ud af en af de lokale, som ikke havde noget at bytte med – mod at Dennis kom over og betalte de 100 SEK for os.

Kasper glæder sig vist!
Der skal bæres lidt…

Vi fik i roligt tempo kittet op og kom i vandet som var noget oprørt og deraf var sigten begrænset indtil man kom ned på 10-12m dybde – derunder blev det dog helt klart.

Vi dykkede alle 4 sammen og sank roligt ned langs væggen – heldigvis havde Henning en halvfed nitrox på så vi var begrænset til ca. 40 meters dybde ellers er det jo ikke til at vide hvor vi var endt med det selskab…

Sur Langfingerkrebs

Der var en del at se – masser af krabber og et mylder af store langfingerkrebs – det er faktisk utroligt at se hvor store de er i Lysekil sammenlignet med det små kravel vi ser på vragene i det sydlige Kattegat. Derudover er væggen flere steder dækket af sabellaer – et virkelig flot syn.

Den her er mere reserveret

Tiden går jo hurtigt når man har det sjovt og inden længde var der løbet så meget tid på computeren (i hvert fald min), at vi måtte søge mod lavere dybder og derefter sætte kursen mod land.

På land var Dennis dukket op med frokosten og inden længe sad vi og nød spegepølse, leverpostej osv. i solen, mens der blev delt røverhistorier på kryds og tværs.

Man kan kitte op helt ude ved vandet

Tiden gik og inden længe blev det tur til at kitte op og komme i vandet – denne gang ud over mudderbunden og de små plateauer i den østlige ende af vigen.

Guldmus

Her var der endnu mere liv, og der blev fundet endnu flere langfingerkrebs, jomfruhummere, flotte mudderroser, guldmus og meget andet.

Man behøver ikke mere end seks til hver…

Der var store smil hele vejen rundt efter dykket – vi fik hurtigt pakket sammen og sat kursen mod Sivik igen, hvor vi havde lånt os til lidt strøm så vi kunne fylde flasker til morgendagens dyk. Der gik et par timer før alt var fyldt og yderligere et par stykker før vi indfandt os i nogle lækre hytter på Hönö ved 23-tiden.

Her var Thomas stødt til og havde overvåget Dennis’ madlavning nøje hvilket havde resulteret i hvad størstedelen af os synes var nogen rigtig lækre fiskelasagner (vi nævner ikke hvem der spurgte, hvor denne færdigret kunne erhverves henne..).

Udsigten kan man ikke klage over…

Vi fik vel et par øl mens vi diskuterede mulige dykkermål for lørdagen – i bund og grund kunne vi vælge hvad som helst – men det endte med at blive S.S. Hohenhörn mens Dennis sad og var lidt tvær – for hans snotnæse/øre var ikke blevet det mindste bedre og truede med at køre hjem. Det var vi nu lidt kede af – både for selskabet og opvartningen.

Som sagt så gjort – dagen efter stak Dennis og hans snottud af – mens vi andre fandt et slæbested.

Båden skal jo nok komme i…

Båden kom i vandet og blev fyldt med grej og efter vi havde fundet et sted at smide bilerne var vi på vej over et aldeles fladt Kattegat. Det var ingen sag at slå Hohenhörn på ekkoloddet – men det var lidt svære at få det hårde slag på ca. 35 meter som vi mente vi skulle kunne finde – til sidst så slog vi os til tåls med 40 meter – og senere skulle det vise sig at de 35m nok var svære at ramme med loddet – eftersom det var toppen af kranen.

Forventningsfulde dykkere…

Thomas hoppede i for at binde på og der gik ikke mange minutter før flåddet var i overfladen og vi kunne binde på, så Kasper og Bjørn kunne følge efter.

Kasper på vej i dybet

Henning ville følge med mig så vi tog en slapper indtil Thomas var tilbage i båden. Han meldte om fine forhold med 3-5m sigt nede på vraget og noget bedre helt oppe i toppen af kranen som står lænet op af broen. Spændte hoppede vi i og sank mod bunden.
Der var bundet på forest på broen i styrbord side så vi kom ned og så den massive kran som var flot overbegroet med sønelliker. Sigten på toppen var rigtig fin – men lidt nede var der mange partikler i vandet – ikke noget der gjorde det umuligt at komme rundt på vraget, men nok til at de var irriterende. Vi tog en tur rundt om broen, der er ret åben, og derefter undersøgte vi området bag broen med resterne af skorstenen og maskinskylights’ne samt alle de kahytter, der ligger i samme område.

Der er et væld af detaljer på vraget og flere steder kan man kigge ind i kahytterne, hvor der er stadig (rester af) skabe, håndvaske osv.

Desværre går tiden ret hurtigt på de her dybder, og inden jeg så mig om sagde computeren, at jeg havde længere tid til overfladen end jeg brød mig om, så vi forlod vraget.

Nok ikke en Michelin-kok værdigt, men på havet ryger det meste ned

Overfladetiden gik med frokostbord og en masse snak om vraget mens vi studerede Allans hjemmeside for billeder og detaljer om vraget så vi kunne planlægge nr. 2 dyk.

Selv med et langt overfladeinterval går tiden hurtigt i godt selskab – så før vi så os om lå Thomas igen på deko og Henning og jeg kunne kitte op.

Ventetid….

På 2. dykket tog vi en tur ned i lasten, hvor der skulle stå rester af diverse krigsmateriel. Sigten dernede var under 2 meter og med mange partikler i vandet. Vi kom ned over spillet og kablet til kranen og ned til resterne af en lastbil  – lastrummet befinder sig dog på ca. 50m dybde så vi brugte ikke meget tid og nåede derfor ikke at finde motorcyklerne der angiveligt også skulle være her. Vi svømmede bagud i vraget som burde være forholdsvist højt – men dybden blev ret hurtig stor og sigten mindede meget om lastrummet – uden at vi dog fandt ret meget interessant at se på, så vi vendte om inden vi nåede helt agter.

Vi brugte igen lidt tid ved kahytterne inden vi igen stak mod overfladen.

Billedet taler vist for sig selv…

I båden var der lutter store smil og vi satte kursen mod havnen, hvor vi fik fyldt flasker og spist pizza inden vi trak tilbage til hytterne. Jeg tror muligvis det er første og sidste gang jeg har fået en pomfrit-pizza… – og nok også sidste gang vi overlader tjansen med at hente pizza til Kasper og Thomas i forening 😉

Flaske og mavefyldning på havnen…

Søndag ville vi satse på et enkelt dyk – og da vejret fortsat var godt ville vi sejle ud til Constance, der ligger ca. 18 mil ude og på lidt lavere vand.

Fred og ro…

Det startede godt ud med høj sol og så fladt vand som Kattegat nærmest kan præstere – vi kom ca. 10 mil ud før tågen pludselig – nærmest ud af det blå – lå tykt omkring os.

Der var ikke tåge i havnen

Tågen var så tæt at vi ikke var så meget i tvivl – vi vendte om og ville dykke Torsten som ligger tæt under land – og hvor vi forventede at tågen ville være væk (som da vi sejlede ud). Vi satte kursen mod land – kort før land lettede tågen så meget at nogen troede på det – jeg var fortsat lidt skeptisk. Vi havde et par forskellige positioner på Torsten – men ingen af dem passede, så til sidst så endte vi med at sætte kursen mod Hohenhörn igen – både fordi den position var sikker – men også fordi den lå et sted hvor vi ikke forventede meget trafik.

Jeg var tilsyneladende den eneste som havde kvaler med at dykke i den tætte tåge og jeg blev overtalt af af de andre til at give den et skud.

Proceduren her var næsten som dagen før – Thomas først i og derefter fulgte Bjørn og Kasper. Henning og jeg holdt lidt øje med tågen, der skiftevis var tæt og så et øjeblik efter lettede. Pludselig var der en deko-bøje i overfladen. Vi bandt af – og næste øjeblik var bøjen væk… hmmm nå heldigvis dukkede den op igen og blev oppe – og kort efter kom Kasper til syne i overfladen.

Så kører det igen…

Han havde været en tur godt ude i agten hvor sigten var virkelig dårlig – og hvor vraget et par steder tilsyneladende gik stort set ud i bunden. Pludselig havde han været i tvivl om hvad vej der var hjem – og med 1 minut til deko syntes han alligevel med alt min dommedagssnak om dårlig sigt (i overfladen), at han ville skynde sig til overfladen inden han risikerede at drive uden for synsvidde..

Nå, men med ham i overfladen kunne vi kitte op og hoppede i kort efter Thomas var i overfladen. Vi tog en tur til i lastrummet – hvor Henning denne gang vist også fik set lastbilen – eller resterne af den – og så fik vi nærstuderet kahytter, maskinskylight og meget andet godt inden vi til sidst måtte binde af og sætte kursen mod frokosten i båden.

Synshandicap så man ikke kan se skiltet er vel også godt nok…

Derfra ventede nu kun at få rigget af og sat kursen mod Danmark.

Tak for en god tur!


Vi gør det i gen næste år.

Steffen