Slaget på reden, hold 5

Scorpena Cup 2019 var en milepæl for Havbasserne, hele 5 hold fra deltog!

  • Hold 2 (Havgassen) Skipper Jørgen, Jess The Boss, donkeymand Tox og bådsmand Mads.
  • Hold 1 ( Havtasken) Skipper Mads med stort K, 2. styrmand Jimmy og  koksmat Rasmus B.
  • Hold 3 ( Dronningen) Skipper Torben, maskinmester Frank og matros Martin.
  • Hold 4 (??) Skipper Anders, skibsassistent Kenneth og ungkok Lasse.
  • Hold 5 (sejlbåd)Skipper Andreas, motormand Fadi og dæksdreng Klaris Sr.

Jess The Boss havde hyret skonnerten Fortuna, som hotelskib for Havbasserne. I god Havbasseånd havde Jess sørget for, at som Havbasserne ankom til Flakfortet, tog Tox imod og gav rundvisning på Fortuna. Om det var sproglig barriere eller bare en misforståelse, i hvert fald fortalte Tox ved rundvisning på banjen, at dobbelt køjen altså var optaget, for her skulle Jess og ham sove!  

Hotelskib

Lørdag morgen stillede ca. 35 både til start. Vejret viste sig ikke fra den bedste side og fik stor indflydelse på konkurrencen. Vestlig blæst som gik over i nord, masser af vind, høj sø og dårlig sigtbarhed under vandet, gjorde bare konkurrence endnu mere udfordrende.

Byttet gøres op

Kl. 0903 gik starten. Ingen hørte startskuddet, men brølet fra Havgassen satte gang i feltet.

Hold 5, den mest miljøvenlige deltagerbåd længe set, havde valgt en anden taktik end resten af feltet. Skipper Andreas havde nemlig forberedt sig til konkurrencen. Skipper havde læst om vragdykning op til konkurrencen og fremviste stolt ved afgang fra Rungsted en hemmelig app med alle hans vragsteder, så hvad var mere naturlig end vragdykning. Første stop var nord for Flakfortet, derefter vindmøllerne, så Trekroner molerne og til sidst Ryggen. Hvilken sejltur og hvor havde vi god tid! Motormand Fadi blev ”man of the match” med en torsk og en fladfisk, alle landet på Ryggen. Målt på benzin forbrug vs fangst, forstod vi ikke vores placering!

Der kan blive lang kø ved toilettet efter en lang dag på havet.

Stille og roligt kom alle både ind før deadline/indvejning. Fangsterne var små, men som lørdag aften skred fremad, blev fiskene større og større. Tror faktisk Torben vandt her.

Sandhedens time

Maden fredag og lørdag var et kapitel sig selv, ja hvem kan klage over hakkedrenge, pomfritter og bearnaisesovs den ene aften og flæskesteg med hele molevitten den anden aften!

Så mangler der kun det grove.

/hold 5