Havbassetræf i Fakse Bugt d. 11/5 2019

Dette er så historien om, hvordan en tur bliver planlagt til at foregå på et nyt vrag 25 sømil øst for Rødvig og ender med, at hele tre både med Havbasser tilfældigt mødes i Fakse Bugt.

De lokale hilser på i havnen…

Kim, Steen og jeg, havde aftalt at sejle med Anders til et nyt vrag, som jeg for nyligt har fået af en svensk fisker. Men som så ofte før, ændrede vejrguderne dette, så i havnen ændrede vi dykkemålet til Jacoff Prosoroff, som altid er et dyk værd. Mens vi pakkede båden, havde vi fornøjelsen af at hilse på Dennis med flere, som kom for at nasse positioner. Ikke nok med det, så dukkede Peter og Mette også op, men det var også et dejligt vejr til en tur på havet, bare man ikke skulle for langt østpå.

Udstyret skal lige med i båden og så af sted….

Vi 3 både skiltes nu i havnen, efter at vi havde haft fingrene i Havgassens øldepot, Havgassen satte nu kurs mod Frisenberg (Helene Menzell), Peter ville ikke røbe sine planer, han ville bare ud og fiske sagde han (men vi kunne jo se at han havde dykkergrej i båden). Vi selv var som før skrevet på vej mod Jacoff Prosoroff, hvor vi landede efter en halv times sejlads, over en næsten flad Østersø.

Steen var først i for at gøre fast, der var absolut ingen strøm i overfladen så da jeg lidt efter sprang i, undrede det mig lidt at bundtovet som ellers var rigelig langt, var meget stramt. På 20 meters dybde kom forklaringen, i det klare vand kunne jeg nu se, at bundtovet under mig gik næsten vandret og straks efter, mærkede jeg strømmen tage godt fat i mig. Nede på vraget løb der vel omkring en knob strøm og sigten var 4-5 meter.

Anders’ nye lod bliver ikke lige taget af strømmen

Selvom man blev rusket noget rundt dernede, var der da også områder med strømlæ og sjov er det jo, når man har kæmpet sig 20-30 meter mod strømmen, at være tilbage ved udgangspunktet på bare 10-15 sekunder. Nå men alt i alt havde jeg et godt dyk og med en max-nitrox-blanding, kunne jeg være på vraget i hele 42 minutter uden deko.

Sidste mand i vandet var Kim og vi overlod til ham, at afgøre om vi skulle dykke her igen, eller om vi skulle se noget andet. Efter endt dyk bandt han af, så nu var vi tvunget til at finde et alternativ, i et område hvor det meste er set mange gange før. Men vraget af motorskonnerten Karis, havde hverken Kim eller Steen set tidligere, så den blev valgt.

Vandet var klart nok på Karis, men der var et massivt springlag lige på toppen af vraget

Igen bandt Steen på og jeg fulgte efter, også her ingen strøm før jeg nåede ca. 25 meters dybde og her var strømmen noget svagere end før. Samtidigt var sigten også noget bedre end på første dyk, så det var et godt valg vi havde truffet. Østersøen var nu helt flad og der var ingen andre skibe at se, men mens Anders og Kim stadig var i vandet, blev kimmingen brudt af to voksende prikker fra hhv. sydøst og syd. Mod sydøst, var der efter kort tid ingen tvivl om hvilken båd der var tale om, Havgassens bovsprøjt er ikke til at tage fejl af.

Havet er stort og man er aldrig helt alene 🙂

Kort efter lå vi side om side og mens vi udvekslede lidt ord, omkring hvor vi hver især havde dykket, sejlede Peter op på den anden side af os.

Hele 3 både med Havbasser i, mødes tilfældigt i Østersøen, havde jeg ikke vidst fra Helgolands hjemmeside, at de er den mest aktive dykkerklub, var jeg fristet til at tro noget andet.

Så skal der pakkes – man slæber sig en pukkel til som dykker.

Nå men mens vi fik halet vores dykkere og bundtovet ind, fik de andre smidt deres i vandet og mens de dykkede deres andet dyk på Karis, drak vi andre en øl og sejlede derefter ind til Rødvig. Det var vel nok en dejlig dag.

Allan Jensen