Freisenberg og Karis 11/5

Jeg har mange undskyldninger, men ingen af dem er særligt interessante. Men uanset hvad, så var jeg ved garagen blot 16 minutter før den planlagte tidlige afgang. Vi kom af sted med få minutters forsinkelse – fordi vi skulle vente på Juhl.

Piv og Kenneth testede den ny fartpilot og var meget tilfredse. Efter en begivenhedsløs tur, kun afbrudt at et bagerstop, kom vi til Rødvig Havn hvor vi mødte Anders fra Rødvig. Han skulle have Allan og Kim med på tur. Vi benyttede chancen til at liste et par positioner ud af dem. Det måtte vi dog bøde for senere, da Kim kom og gik på rov i ølkurven. (og positionerne er i øvrigt på vragguiden – men vi siger stadig tak for to gode forslag)

Blå himmel og fladt vand – det tegner godt..

Og som om det ikke kunne være nok med alle de Havbasser, så kom PPP og frue også tøffende forbi og hilste på. De skulle ud og fiske og chekke et par positioner.

Så kører vi hele vejen til Rødvig, og alligevel er der Havbasser uanset hvor vi kigger hen.

Dagens første mål lå 25 mil ude over fladt vand. Ingen sag med kun fire mand i båden. Små ti mil ude kom der dog lidt bølger. De var ikke særligt høje, men det forhindrede naturligvis ikke Havgassen i at give en smule røvtur. Under normale omstændigheder ville jeg have forsøgt at sejle udenom hullerne, men mit udsyn var noget begrænset. Heldigvis havde jeg det bløde sæde, og dem oppe foran gjorde ikke tegn til at stoppe.

Udsigten fra førersædet..

Med 20 m til bunden, en position, der sidder lige i skabet og et lodskud til 14 m, var det ingen sag at smide loddet og binde på. Flåddet blev sendt op efter mindre end 3 minutter.

Nogen skal jo gøre det hårde arbejde

Frisenberg ligger på siden og er på midten klappet helt sammen. Jeg bandt på ved to mægtige kedler og fulgte man den blottede skrueaksel kom man til en lige så mægtig skrue med tilsvarende stort ror. Et flot skue i de 20 m sigt at masser af lys.

Stor skrue

Der svømmede en del sej rundt over vraget og inde under alle plader var der også godt med torsk. Et par stykker af dem røg i min sæk.

Skrue og ror, sådan lidt fra neden

Tiden gik med at nyde størrelsen på vraget. Kæmpe spil. Kæmpe pullerter. Stor stævn og så videre. Jeg tog mig også den frihed at vælge et par enkelte steder at støve lidt. Der kom dog ikke andet end støv og lidt knust glas ud af det.

Stort og med muslinger på. Ligesom resten af vraget.

Da jeg havde fået set mig grundigt om var der gået knapt halvanden time, så det var på tide at komme op.

Skuffet.. Der var ikke en eneste snegl….

Fisk blev fileteret, og fortsatte med at svømme. Madpakkerne blev tømt og inden længe var Piv tilbage i båden. Han påstod at han havde bundet af, men vi måtte nu tage motoren i brug for at få loddet frit. Juhl viste spejdertricks til at få loddet op uden særlig megen asen eller masen. At mine nyfileterede torsk var ved at blive til fiskefrikadeller i processen er en anden historie – men den behøver vi ikke bore mere i.

En modig torsk. Stikker snuden frem.

Vinden havde, som forudsagt, lagt sig, så vi kunne med høj komfort sejle i god fart mod næste position, Karis, hvor Anders med gaster var ved at færdiggøre deres dykning. PPP støde også til – han har givetvis kunnet kende Havgassens signatursprøjt på lang afstand. De havde en køletaske fyldt med fisk, og PPP havde dykket på kølen af et træskib.

Vi truede med at vædre den lille gummibåd og fik overdraget Kims kaffekande – så havde vi lidt til hindbærsnitterne.

Vores båd er mere hårdfør end jeres. Hit med kaffen…

Samme procedure som før. Da jeg nærmede mig vraget så det først ud til at vi skulle bøvle med et springlag midt i vraget. Det lå heldigvis et stykke over vraget, men til gengæld løb der en strøm på tværst af vraget, der var lige end kende over komfortablet niveau. Heldigvis ligger vraget med slagside, så der var delvist læ på dækket.

Vraget var et miniputvrag i forhold til der hvor vi kom fra. Ca en tyvendedel, så på den måde var det hurtigt overstået. Et par luger på agterdækket lokkede noget så grusomt, men jeg kom aldrig mere en halvvejs ned. Senere kom jeg forbi en større støvsky omkring samme luge. Juhl havde været lidt dybere end mig, men uden større succes. Sigten var blevet reduceret til ingenting inden han nåede at se sig omkring.

På dækket lå bl.a. et par fine skotlamper, lidt porcelæn, messing og keramik. Ude på bunden, for enden af forreste mast, står stokankeret og troner, og i den anden ende sidder den fine tobladede skrue.

Torsk så vi ikke meget til, men der var masser af krabber og store ulke.

Sidste mand på vej

Da Piv kom i båden fortalte han om hvordan han pludselig havde fået travlt med at komme op, da han kom i tanke om at han vist nok havde set nogle Underberg inden han gik i. Vi kunne skåle for gode dyk, hvor man nok var blevet skuffet hvis man kom efter nøgensnegle.

Endelig…. Man skal gå meget igennem for at få sig en underbeg.

Vandet var nu totalt fladt, og vi kunne sejle for fuld skrue indtil vejret meget pludseligt slog om to mil fra havnen. Ud af ingenting var det pludselig hvide toppe på bølgerne, så vi måtte tage den lidt mere med ro inden vi kom ind i havnen hvor hele familien Mikkel Beha sad og havde en eller anden form for erfa-gruppemøde på agterdækket at et meget fint stålskib.

Godt vi først opdagede det i havnen..

Båden kom på traileren, Kenneth kom på potten og både båd og dykkere blev tanket op inden den lidt lange køretur til Farum.

Tak for en meget fornøjelig dag på havet hvor alt bare spillede.