En hurtig tur på Otto d. 21/4 2019

Allan, havde spurgt ud om der var nogen der ville dykke torsdag eller fredag. I Kims, PIVs og mine planer passede torsdag eftermiddag bedst, så det blev dagen.

Så er vi klar til en tur på husvraget!

Jeg fik for første gang i rigtig lang tid mulighed for at trække båden, jeg meldte ud at det måske ikke gik superstærkt, da rutinen manglede. Jeg ramte Farum kl 16 som aftalt og Kim havde sikret sig han ikke skulle skrive, men måtte dog en tur forbi Birkerød for at hente tørdragten, inden vi mødtes i Helsingør for at tage en tur på Otto.

Dejligt med elspil, vi fik sat båden i vandet og hoppet i dragterne, og Allan sejlede ud på Otto, dræget bliv smidt. Allan bemærkede, at vi lå helt stille oven på vraget, så ingen vind og ingen strøm i overfladen, men han mente nok der var strøm på vej ned.

Fladt vand og solskin – lige som vi gerne vil ha’ det!

Kim røg først i vandet og bandt på.

Ingen strøm i overfladen, den kom først på 3 meter…

Lidt efter var det PIV og jeg, der hoppede i. Der var en del strøm i vandsøjlen på vej ned, der var også lidt strøm over vraget, så det mest behagelige syntes jeg var at holde sig lidt i læ af vraget, der var fin sigt man kunne se på tværs af vraget. Jeg fik set buskhoveder for første gang. Dejligt med vand over hovedet i dejligt selskab med en masse dykkere, der er har været aktive i bestyrelser for fremme af dykning.

Der var rejer i alle huller…

Sidste mand i var Allan, der bandt af og vist fik kigget på rødtunger. Dog måtte Piv stå for lidt røg som eneste aktive bestyrelsesmedlem, men der var intet at klage over. Vi kom tilbage til Farum ved 20 tiden, og det lykkedes med 4 personer som guide at bakke båden ind i første forsøg. Som Kenneth sagde: måske skal vi ikke alle fire prøve at dirigere Klaus, mens der bakkes. Og alle på nær Allan nåede endda en tur i sauna.

Det er dejligt med effektiv dykning, i god sigt og det hele spiller. Tak for en hyggelig aften!

/Klaus