Kattegat med Bolette Munkholm 12-14/4

Efter et tilløb på omkring et halvt år, oprandt dagen endelig, hvor Dykkerskibet Bolette Munkholm igen skulle have dykkere ombord.

Holdet på agterdækket. Troels, PPP, Klaus, Steffen, PIV, Dennis, Malte Søren, Peter og Styrmand Scott. Skipper Andre tager billedet og Kim var løbet med en skralkdepose.

Siden 2002 har Bolette Munkholm været Nørresundby Sportsdykkerklubs dykkerskib, som de selv har apteret med dykning for øje. Da de overtog hende var hun fyldt med vand, og det er efter sigende kun motoren og gearkassen er der tilbage fra skibets tid som trawler.

Cyklen er et sjældent set transportmiddel til dykkerture

Copenhagen Suborbitals overtog skibet i 2018 for at bruge det som base når de skyder raketter af på Bornholm, men har hele tiden hold fast i at skibet stadig skulle fungere som dykkerskib. Det lykkedes Steffen og jeg at få stablet en tur på benene og otte andre dykkere bød på. Plus det løse – der var faktisk venteliste.

Steffen og jeg var med NSK på tur i 2014, så vi kendte skibet, der, for det utrænede øje, lignede sig selv. 14 køjer, en fin salon og kabys, kompressor med blandeanlæg, et stort rummeligt agterdæk med capstan til at trække loddet op fra dybet.

Klar til afgang

Dengang, i 2014, var Steffen og jeg de eneste, der ikke havde været med på tur før – så vi trådte ind i de rutiner, der nu engang var etableret. Sådan var det ikke denne gang. Skipper har tilbragt mange timer på verdenshavene, men aldrig sejlet med dykkere, eller smidt lod på vrag. Vi var derfor udset som prøvekaniner og læremestre, idet Raketfolkene har planer om at udbyde flere dykkerture dykkerture.

Fredag mødtes vi ved Lautrupkaj, lige bag Svanemølleværket, hvor Bolette lå og ventede. Vi ankom i let spredt orden og fik losset grej ombord og parkeret biler i området. Vi sejlede ud af havnen og op igennem Øresund, mens Andre og Scott lavede en kort briefing om båden. Bl.a. noget med at passe på tunge luger – og når en raketbygger beder én om at passe på tunge luger, så…..

Vi havde håbet på at kunne dykke noget nord for Helsingør, men strømprognosen var alt andet end gunstig for de planer, så vi tog vores checkdyk på Anemonevraget.

En ugunstig strømprognose

Lod og tovværk på 62 t kutter er lidt kraftigere end vi er vant til. Det fik Kim at føle på allernærmeste hold, da loddet ramte lige ved siden af vraget og arrangementet med kæde og slipkrog ikke fritog ham for at hive loddet på dækket før han kunne gøre fast.

Alle fik dykket. Anemonevraget lignede sig selv, og var befolket af bl.a. rejer, snegle, en stenbidder og diverse hvirvelløst.

Højdepunktet fra Anemonevraget

Med alle ombord gik vi i gang med noget af det vi også var kommet for: Hyggen. Der cirkluerede et par Gin og Tonics, hjemmebryg og kommerciel bryg, og inden længe kunne Søren og Klaus også byde på en karryret mens Kronborg passerede om bagbord.

Kronborg om bagbord

Mens vi hyggede under dæk, var broen bemandet og vi havde kurs mod Hallands Väderö hvor vi smed anker omkring kl 0100. Undervejs blev der sat fartrekort med 10.6 knob. I hvert fald i CopSub regi. Måske en frisk NSK’er har haft hende højere oppe.

Hygge før tallerkenerne fyldes.

Blot 4 timer senere var Kim oppe og hive ankeret op igen, og vi sejlede mod Ostmark. Vi fik morgenmad på vejen og var fremme omkring kl 8 – klar til nye eventyr.

Så er der læ for natten

Eventyrene lod sig dog vente lidt. Første kast blev kaldt som en forbier allerede inden der var dykkere i vandet. Det sker – om igen. Ved andet kast endte bøjen under skibet. Kim måtte ned for at mingelere tovet ud fra en af anoderne. Tredje kast gik godt og Kim bandt på. Piv fulgte efter, men nåede kun lige akkurat ned på vraget inden det knagede og bragede voldsomt og han befandt sig i en støvsky på bunden.

Fine forhold til en dag på havet

Kim kom først i overfladen og dernæst Piv. De blev samlet op i den lille gummibåd. Kim berettede om middelmådig sigt og at han havde bundet i noget, der burde holde, men som tydeligvis havde været mere svækket end som så.

Loddet blev smidt endnu en gang og PPP fulgte efter. Han var oppe igen inden næste hold var klart. Loddet dybt lå i stævnen hvor sigten var noget nær ingenting. Vi indstillede vores forsøg på at få dykket på Ostmark denne gang og satte kursen mod samlingen af Trawlere fra første verdenskrig nær Store Middelgrund.

Vi var en smule modløse efter forrige forsøg på påbindinger, og aftalte at dykke på bøjen uden at binde på, medmindre forholdene for påbinding var optimale. Steffen og jeg var de mest utålmodige og sad klar i grejerne allerede inden loddet blev smidt. Det blev nogle varme minutter, for en ekstra oversejling tager lidt længere tid med et stor skib end en lille båd. Men hellere en ekstra oversejling for at loddet ligger rigtigt.

Aktivitet på agterdækket

Loddet lå lige hvor det skulle, på S.Fi. Frisia. Vi tøvede med at binde på, selvom det nok kunne have ladet sig gøre. Vi nøjedes med at vikle kæden omkring en stump pind.

Og så på opdagelse. Vraget vrimlede med glyser, sej og torsk. Flere af dem svømmede frit i vandet indtil der kom lidt flere dykker på vraget. Vraget er nogenlunde helt. I agten kunne rorkvadranten og styrekæderne beundres, frem til der hvor styrehuset engang havde været. Det er nu væk, men der var tydelige tegn på beboelse i form af flasker, porcelæn og lamper. Det meste dog enten for anonymt eller ødelagt til at fortjene en tur i overfladen.

Meget flot glaskrukke, men for ødelagt til at gøre nytte.

Da jeg kom i overfladen efter en lille time, var de sidste par stykker klar til at drage mod dybet. Jeg nåede lige at afgive en bestilling på et par krabber til en lille forret inden de røg over bord. Imens kørte kompressoren lystigt og pumpede god tyk Nitrox på flaskerne til næste destination, S.Fi. Sonne.

Dykker i overfladen. Genopladt med gode indtryk.

PPP og Kim kom op med et par krabber, som jeg straks tog med i køkkenet for at koge en lille suppe.

Suppe….

Allerede inden suppen var oppe at koge, var vi fremme og klar til næste dyk. Jeg overlod til PPP at holde øje med suppen. Vi fulgte samme procedure som før. Steffen og jeg ville binde på hvis der var fine forhold. Ellers måtte vi dykke fra bøjen igen.

Loddet lå lige akkurat midt i vraget og lige ved siden af en kraftig, gennemgående bjælke. Det tog ikke mange sekunder at binde på og sende flådet op. Desværre havde overfladen indstillet sig på at dykke fra bøjen, så ingen så signalet og følgeligt blev der ikke bundet på.

PPP på stigen

Sonne er drattet lidt mere sammen en Frisia. Skibssiderne er væltet ud og ligger i niveau med havbunden. Agterenden står op i vandet, godt pakket ind i garn. Ror og skrue var et fint skue – bevogtet af en havkat, som Troels lokkede ned i posen sammen med et par store torsk. Han skal nok blive populær på kollegiet når han inviterer på selvfanget madklub. Han mistede sin harpun i kampens hede, men han var vidst alligevel træt af den, så han så det fra den positive side og glædede sig over muligheden for at få nyt grej.

Så er der torsk til kollegiet

Faunaen var generelt større her, og bød ud over havkat, torsk og sej også på 3350 g hummer, som Kim lokkede med hjem til Dinner for Two.

Midt i skibet tårnede den gamle kedel sig op, og gemte på mange fine detaljer som håndtag, ventiler, rør og andet hardware.

De fem grader bed ikke så hårdt fra sig, og jeg nød over en time på bunden inden det gik mod overfladen til en kort ventetid på tovet. Det er nu skønt at dykke kvalitetsvrag på dybder under 30 m.

Der er næsten altid snegle, uanset hvor vi kommer

Steffen og jeg fortrak straks til kabyssen for at gøre klar til aftenens middag. I den afgåede trivselsudvalgsformands ånd bestod det bl.a. i at forædle godt et kg smør til sauce beranaise og et par stege på grillen på agterdækket.

Den oprindelige plan bød på et dyk i sydlige Kattegat søndag morgen, men strømprognosen havde ikke ændret sig det mindste, så vi slog os på flasken, mens de to skippere holdt humøret højt hele natten. Eller, jeg ved ikke meget om humøret, men de holdt broen bemandet og skruen i vandet.

Der var lagt op til solid modstrøm forbi Kronborg, men forholdene til trods blev vi revet af køjerne længe før tid og vi kunne lægge til kaj mens solen stadig stod lavt på horisonten.

Så er vi snart hjemme

Vi takker for en god tur. Vi fik dykket med en vejrudsigt, der ikke ville tillade dykning i vores både. Og vi fik dykket to vrag hvor vi sjældent kan komme ud i klubbens både. Forplejningen og stemningen ombord var som altid god. Vi fik testet den ny skipper på Bolette Munkholm, og forhåbentlig lært ham et og andet om at sejle med dykkere. Vi håber på flere ture.

En lille tur med Bolette af munkholm til Kattegat

Slået op af Peter Hørning i Torsdag den 18. april 2019
Peter Hørnings video fra turen

Dennis