Robert or not! d. 7/4 2019

Allan var endnu engang optimistisk og havde inviteret til dyk på Robert

Vejret kunne ikke være bedre – 0 m/s og sol – vi kom hurtigt af sted – nok mest fordi alle andre var kommet i bedre tid end mig og allerede var klar da jeg kom på havnen. De andre var i øvrigt Piv, Thomas og Kim – og så selvfølgelig Allan.

Måske skal Thomas arbejde lidt med afbalanceringen…

Vi kom af sted og rundede Hvenprammen hvor Havtasken lå – trods solskin var vi glade for læ og kaffe i lummerskuden – men de så nu også meget godt tilfredse ud i Tasken.

Havtasken set fra Lummerskuden

Fremme ved Robert var der et enkelt net tæt på eller henover vraget men Kim var frisk på at hoppe i og se på forholdene…

Nogen ska’ jo…

Da han havde været i en rum tid hoppede Thomas også i – men han kom ikke langt ned inden de begge var i overfladen og kunne fortælle at sigen var rigtig god – lige indtil ca. 30 cm over vraget hvor det lukkede til – til gengæld var der rigtig mange garn på vraget..

Sigten var desværre en fuser – igen!

Vi fik bjærget dykkere og lod og satte kursen sydover mod resterne af en sejlbåd som Allan sidst dykkede for 8-10 år siden. Sigten var god – og det var vel ca. det pæneste jeg kan sige om det vrag.

Vragets højeste punkt!

Det var meget sandgået – der stak kun bagbord side op af sandet og ikke meget mere end ½-1 meter op.  Heldigvis var der en smule strøm så man kunne prøve at grave vraget fri – dog uden den store succes…

Selv om der ikke var meget vrag, så skulle vi alle i!

Efter en lille halv time var det nok for mig og så vendte jeg tilbage til båden.

Herefter satte vi kursen vestover – mod en gigantisk sten som angiveligt er en af de største i Danmark. Allan havde lovet en bekendt at han ville måle den op for at verificere den størrelse.

Der var en fin stenbider på stenen

Først blev Kim smidt i for at filme – så Allan for at måle – så Piv for at kigge, og da alle de 3 øvrige var meget positive om dyrelivet dernede så røg også Thomas i. Jeg fandt en øl i stedet og legede skipper mens de andre dykkede færdig.

Det var en stor sten…

Efter sidste mand var oppe konstaterede vi at det nok ikke var de mest mindeværdige dyk vi havde haft – men det var længe siden at vi havde haft så fint vejr og selskabet var der jo ikke noget at klage over.

Vejret var også perfekt i havnen…

Tak for en hyggelig tur

Steffen