Ryggen 30/3

Kender i det, når man næsten ikke tør tro det? Når vejrudsigten er for god til at være sand?

Denne forårsmilde lørdag i Marts lovede den fem sekundmeter fra vest og strålende solskin,og for en gangs skyld holdt det stik. Der var små krusninger på vandet, men ikke noget der lignede bølgegang, udover når der indimellem passerede et større skib forbi.

Letmatros med fangst

Deltagere: Morten Krarup (Kaptajn), Mads Kongsgaard (1. Styrmand), Benny Nordstrøm (2.Styrmand), Jesper Nordin (Letmatros)

For denne Letmatros var det en stor lettelse at jeg kunne se frem til min første tur på Ryggen i roligt og smukt vejr. Men hvad med strømmen? Fcoo.dk havde forudsagt en kun meget let nordgående strøm. Kunne vi stole på det? Det var jo ikke ideelt, da strømmen er med til at presse torskene op på de dybder (lavder?) som vi dødelige kan finde ud af at jage på.

Tre af de fire friske, fiskegale fantaster startede dagen i klubhuset og hentede det gode skib Havtasken, og i Skovshoved Havn stødte Letmatros Nordin til. Uden de store besværligheder, blev båden sat i vandet, og grejet blev lastet. Afsted mod Ryggen og vi holdt endda tidsplanen!

Blå himmel på Skovshoved Havb

Denne dag var på forhånd udset til også at være en lille test af 1. Styrmand Kongsgaards evner som bådfører. Og han fik vist uden den mindste tvivl overbevist Kaptajn Krarup om, at Havbassernes undervandsjægere nu har fået yderligere en stabil og sikker skipper at trække på, så Krarup og formanden nu kan blive aflastet lidt på det punkt. Forhåbentlig fører det til endnu flere ture med Havtasken i årene fremover.

Afsted mod Ryggen gik det. En svag nervøsitet indfandt sig hos denne Letmatros ved
udsigten til det første dykkereventyr på åbent hav, men jeg følte mig i trygge hænder, og fik gode råd og procedure med på vejen, og mens vinden bed i ørerne (note: køb ny hue) og Havtasken fløj afsted mod sydøst, koncentrerede jeg mig om at få pulsen ned og finde ro i hele kroppen.

Knapt en krusning på vandet – i havnenen

Et lille indskudt begynderråd herfra: køber du en termo-dragt/flydedragt til at trække uden på våddragten på en tur som den her, så sørg for at købe den så stor som muligt. Jeg måtte konstatere at min termodragt fra Harald Skrald i størrelse L nærmest ikke kunne komme på. Jeg fik revet den i stykker, og på hjemturen opgav jeg det helt. Heldigvis hjælper det at have en våddragt med smoothskin yderside, som min egen PoloSub Forza Tre, og derfor frøs jeg heller ikke på noget tidspunkt i den milde forårssol.

Da vi ca. 9.30 ankom til den sydlige del af Ryggen og alle efterhånden var kommet i vandet, kunne vi konstatere at forudsigelsen holdt stik; der var nærmest ingen strøm, vilket er ganske usædvanligt herude midt i Øresund. Den tiltog en smule fra omkring kl. 11, men blev aldrig mere end jævn og overkommelig. Vi dykkede over tre timer; hoppede i vandet ved den sydlige markeringsbøje og flød – altså i ganske overkommeligt tempo – nordpå, langs det område hvor banken skråner og ret hurtigt går fra ti-femten meter og op til fire-fem meters dybde, indtil vi nåede den nordlige markeringsbøje. Så op i båden, og tilbage til den sydlige bøje igen og starte forfra. Krarup og Kongsgaard skiftedes til at sejle båden og holde udkig.

På trods af manglende strøm var der faktisk en del fisk, og Kaptajn Krarup fik hurtigt et par stykker på stringeren, mens jeg selv koncentrerede mig om at skræmme de første fire-fem fisk væk så der kunne blive lidt bedre plads til de andre dernede på bunden.
Ingen tvivl om, at på en dag hvor torskene er sky, kræver det lidt teknik at nærme sig fisken fra den rette vinkel, og det måtte jeg så arbejde lidt med.

Mads og Benny fik efterhånden også skudt sig ind på fiskene, baljen begyndte så småt at blive fyldt med fisk, og snart var det kun undertegnede der så ud til at skulle gå tomhændet hjem. Jeg nappede et par pæne skrubber, skræmte et par torsk mere væk, snittet én desværre, og havde forliget mig med tanken om at det var ok at komme hjem med en masser nye erfaringer men uden en fisk. Og så i allersidste dyk, lykkedes det endelig; en pæn fisk på 2.3 kilo og 63cm, som jeg fik sneget mig ind på uden at
aktivere dens flugtinstinkt, og jeg fik plantet et pletskud lige gennem kraniet
på den. Stor tilfredshed herfra efter tre timers jagt, og dejligt at lande dagens
største fisk. Imponerende var dog også Krarups store rødspætte på knap
en halv meter!

Kræver en stor pande.

Det var skønt at få taget hul på denne form for undervandsjagt for en kystfræser som mig. God sigt og spændende dyk med nye tekniske udfordringer. Dagens dybeste dyk for mit vedkommende var ca. otte meter, men der er masser af område med 4-5 meters dybde at lege på hvis man er utryg ved at gå dybere end det. Jeg havde typisk dyk af ca. 45 sekunders varighed, og mange gange bare et par meter ned for at kunne se mere langs med bunden uden at behøve at gå hele vejen ned. Spottede en 10-15 fisk i alt, heraf i hvert fald 6-7 stykker med pæn størrelse på, hvoraf jeg så fik skræmt alle på nær én væk. Der var ikke fantastisk sigtbarhed på dagen, omkring fem klare meter vertikalt, og visse steder mindre. Dog bedre sigt horisontalt, og derfor en god idé at dykke lidt ned og kigge fremefter, i stedet for kun at spotte fra overfladen. Jeg forestiller mig at man på en bedre dag kan se og overskue meget store områder på ned til otte-ti meters dybde, og det må alt andet lige give en kæmpe fordel. Men, det var trods alt ganske hæderligt, og der var som sagt ganske pænt med fisk.

Livets svære valg

Her et par fisk i 2-kilos klassen, ganske tæt på hinanden på ca. seks meters dybde. Jeg gik efter den øverste, men snittede den desværre kun, så den må formodes at have det svært. Det er altid ærgerligt. Nu kan jeg også efterfølgende tydeligt se, at den nederste fisk var den største af de to, så dér traf jeg den forkerte beslutning. Jeg lægger en lille video op af den her situation i facebook gruppe, hvor man ville kunne se hvordan fisken drejer hovedet i allersidste splitsekund før spyddet rammer. Torsk er ikke kun langsomme, søvnige fisk; de kan rykke når det passer dem.

Det skal siges, at der ikke var nogle rigtigt store fisk denne lørdag formiddag. I hvert fald var der ingen af os der så dem. Mon ikke det var på grund af den ret svage strøm? Næste gang ser jeg frem til at finde en god basse i plus-fem-kilos klassen, hvilket der jo bliver taget relativt mange af derude. Jeg skal på Ryggen igen hurtigst muligt, ingen tvivl om det.

Til dem der måtte være lidt ængstelige ved denne form for undervandsjagt, kan jeg kun sige; det skal prøves. Der er noget ved det åbne vand som gør man føler sig mere fri. Det føltes i hvert fald ikke som det store problem at finde frem til en afslappet og naturlig form for jagt, og jeg glæder mig intenst til næste gang.

Tak til Havbasserne for med Havtasken at give os muligheden for at dyrke denne form for jagt, og tak til de tre øvrige jægere for at føre båden og skabe trygge rammer. Det var en skøn tur!

Jesper Nordin.