Robe… Ceylon 17/2

Der var arrangeret en morgentur for dem der ville tidligt op og sejle i åben båd – og så var der en tur for de magelige med afgang op ad formiddagen og med kabinevarme. De magelige bestod af Allan, Dennis, Malte og jeg selv.

Havgassen over Hvenprammen

Vi var ikke videre optimistiske da vi stod ud af havnen – men vi blev hurtige enige om at sejle over forbi Robert og se om vi skulle være heldige at den var fri for garn. På vejen sejlede vi forbi Havgassen som lå over Hvenprammen – de sad og skuttede sig og vi var alle 4 glade for at der var tændt for kabinevarmen.

En tømmermandsramt skipper klar til at tage på tur med ungdomsholdet

Robert var selvfølgelig ikke garnfri – så i stedet vendte vi 165 grader og satte kursen mod Ceylon.

Nogen skal vi jo vente på….

Der lå en turbåd med fiskere ganske tæt på vraget – men dog ikke tættere end at vi vurderede at vi sagtens kunne dykke på vraget. Vi smed bøjen og derefter Dennis i og ikke så længe efter kom flåddet op så vi kunne binde på. Vi havde nærmest ikke fået bundet på før en fiske sejlede helt tæt op på os og begyndte at fiske – de blev råbt an og dykkerflaget vist frem men de så ikke ud til at forstå betydningen af det… Efter de havde fisket lidt endte de med at sejle lidt længere væk…

Malte og jeg hoppede i og lod Allan om at jage fiskere væk.

Sigten på vraget var ikke imponerende – den var højest 1-2 m i stævnen hvor der var bundet på – heldigvis var der bundet på i resterne af bovspydet eller stævntræet så det var rimelig let at finde tilbage. Jo længere man kom mod agten som står lidt højere i vandet jo bedre blev sigten – men vel næppe mere end 4 m hvor den var bedst. Det er meget længe siden jeg har set et vrag være spundet så meget ind i fiskeliner – det var en af de dage hvor det var praktisk med en kniv….

Jeg så slet ingen fisk i spisestørrelse – men der var en del snegle (både med og uden hus) samt et mylder af erimitkrebs. Strømmen løb på langs af vraget og var ret irriterende – lå man i læ-siden hang der et tæppe af liner man skulle kæmpe med og lå man ikke i læ .. ja det siger sig selv..

En taskekrabbe fik en ny chance

Jeg havde fundet en ny maske og tydeligvis ikke fået klargjort den ordentligt – for den duggede og duggede og duggede – efter ca. 30 min blev jeg så træt af at skylle masken at jeg stak tilbage til båden.

Steffen på sikkerhedsstoppet

Allan var ikke hoppet i endnu så jeg byttede masken og tog en tur til med det samme – nu med lidt bedre sigt!

Da Allan nærmede sig bundtorvet skyndte jeg mig op – og det passede lige med at han bandt af da mit sikkerhedsstop var slut.

Allan praler med sine nye, vandskyende, turbofinner.

Tilbage i båden blev vi hurtigt enige om at vi droppe diverse geologiske undersøgelser, der ellers var planlagt – og i stedet drikke hjemmebrygget øl og dele flere røverhistorier.

I lære som skipper

Malte slingrede os i havn hvor vi fik rigget af – og vistnok husket alle stumperne før vi stak hver til sit.

Hjemmebryg og slingrekurs

Tak for en hyggelig dag på havet

Steffen.