Hvenprammen 25/1

Vi var flere, der havde udsigt til tætpakkede kalendere langt ud i fremtiden, og da fredag eftermiddags vejrudsigt så bød på dykkevejr, måtte vi lade arbejde være arbejde og drage på Sundet.

Vinterdykning er besværligt – det er hårdt arbejde at holde fri…

Jeg trak igen det længste strå og kunne nå frokosten i kantinen, inden jeg sneg mig ud ad bagdøren, henover den frosne parkeringsplads og ind i bilen. Dér tog jeg så en hurtig beslutning og gik i det varme omklædningsrum og klædte om til inderdragt, imens andre skovlede sne foran garagen.

Båden fuld af pjækkerøve, der mente at en dag med frost og vind på vandet, var bedre end en dag på kontoret

Båden var i vandet og alle pegede på mig som påbinder. Dagens mål blev vendt. Vi endte på Hvenprammen .

Der var helt stille, specielt hvor isen lå…

Det kørte på rutinen. Loddet blev smidt, jeg røg efter, ikke et vrag i sigte, op igen, lede lede lede, smide lod igen, og jeg røg efter de beskeden om at “hvis den ikke er på vraget, så er det lige ved siden af”.

Der er nogen der har flyttet Prammen…

Loddet lå midt i ingenting, men jeg tog Steffens ord til mig, og endte med at konkludere at jeg lå på kanten af en sugehul og ledte nedad. Lige som jeg var ved at give op kom der et vrag frem.

Klart koldt vand i overfladen og blot moderat strøm…

Den tid jeg havde brugt på at lede efter vraget, sparede jeg på at lede efter et egnet påbindingssted. Der er ikke mange steder på prammen, men jeg ramte lige op i en pullert.

Der var nøgensnegle over alt

Sigten var alt fra ok, over “ikke noget at prale med” , til “hat og briller” alt efter hvem man spurgte.

Tæt på en kvastsnegl…

Det marine liv var dog som det skulle være. Nøgensneglene var lige så talrige som sidst. Nu skal jeg jo passe på med at kloge mig, når vi har fået en entusiast i klubben, men jeg vil påstå at det var flere arter end sidst. Sortvelsen, der har stået på samme plads i mange år, var stadig hjemme. Troldhummere i miniformat, søcitron, rødtunge, buskhoved og eremitkrebs var der også.

Der var flere slags “slimklatter”

Allan havde bestilt et par taskekrabber til en fiskesuppe. Det var Hvenprammen imidlertid ikke leveringsdygtig i, så han måtte sikkert nøjes med en rullekebab.

Så skal der surres. Og vi ser frem til det nye el-spil…

Alle kom tilbage i båden og alle havde haft gode oplevelser. Sejlturen retur gik uden ballade ud over det flade vand. I havnen stod en herre og oksede med at hive sin båd op af vandet – det var dejligt at se at det ikke er alle, der har el-spil.

Dennis