Hvenpra… Anemonevraget 20/1

Mange mails. Mange planer. Tilmeldinger, afmeldinger, forstuvede ankler, og flytning af tidspunkt. Resultatet var at vi var syv mand klar til en eftermiddagstur. Jeg selv stødte til i Rungsted Havn, hvor båden allerede var i vandet da jeg kom frem.

Endelig dykkertur

Vejrudsigten var ikke prangende, og de reelle forhold mindede ret godt om forudsigelserne. Det var ret koldt, flagene på havnen blafrede lystigt, strømmen løb ufortrødent nordpå, og for at toppe det hele, begyndte det at sne.

Vi satte Hvenprammen som mål for at sejle så kort som muligt. Sejladsen gik nogenlunde smertefrit. På positionen konstaterede vi lidt mere end en knob nordgående strøm. Loddet blev smidt et par gange på vraget men drev af gang på gang. Kenneth og Henning nåede sågar i vandet men kom op med uforrettet sag.

En kort rådslagning om de nærliggende og lidt mere fjerntliggende vrag endte vi med at sætte kursen mod syd mod Anemonevraget. Kenneth og Henning tog sejlturen med flaskerne på. Jeg fik stresstestet vandtætheden af min flyverdragt. Den kan holde til meget, men ikke til at sejle med bølgerne ind fra siden i Havgassen.

Anemonevragsanemone

Loddet blev smidt og de to herrer kunne hurtigt følge efter og få minutter efter var flåddet i overfladen.

Eskild, og snart også Jørn, fulgte efter og så kunne jeg gøre mig klar. Allerede overfladen kunne jeg se Jørn blitze løs og snart efter kunne jeg også se blinkeren på tovet. Der var fint med lys på vraget og masser, og jeg mener masser, af nøgensnegle. De var overalt sammen med rejerne, pyntekrabberne, den mindste taskekrabbe jeg nogensinde har set, konksneglene, slangestejernerne og selvfølgelig alle anemonerne. Ekspertisen fik det til fire, ganske almindelige arter.

En af mange.

Efter 20 minutter var jeg egentlig gået hen og blevet gennemkold i det 4 grader varme vand. Jeg svømmede en runde om vraget med fuld fart, og så havde jeg varme til 20 minutter mere.

Malte kom i båden efter første dyk i fabriksny dragt. Helt tør, for første gang nogensinde. Men han frøs stadig, så han forstod ikke helt hvad der skulle være så fedt ved at være tør.

Reje (med rogn?)

Vi fik varmen fra nogle små, papirindbundne flasker og termokander mens vi først tøffede og senere sejlede en ganske behagelig tur tilbage til Rungsted og pakke sammen inden solen gik ned.

Der er lige langt op og ned, men tyngdekraften hjælper kun den ene vej

De fleste tog til Farum, mens jeg tog hjem til familien, med den fisk jeg havde fanget hos fiskemanden inden vi tog af sted – jeg manglede bare at finde ud af hvordan jeg skulle forklare at der lå røgede kammuslinger på bunden af Øresund…