Venø 28/12

Jeg har giftet mig til noget familie på Venø i Limfjorden. Sidste år havde jeg succes med at samle Limfjordsøsters, så værterne havde ladet sive at det ville være velset hvis jeg tog dykkergrej med igen i år.

Juleferiefornøjelser

Lidt research havde afsløret at der burde være mulighed for at finde et par hummere ved øen også.

De lokale hjælp med at udpege et spot. Jeg var noget nervøs ved tanken om at køre til det udpegede sted, da vi sidste år skulle bruge en traktor for at få en bil op fra netop samme sted. Jeg blev dog forsikret om, at der var lagt nyt grus ud.

Jeg gik i vandet og satte kursen ret ud fra kysten. Dybden var ikke mere end et par meter og bunden var en sandbund fyldt med rejer. Ikke ligefrem hummerhuleland. Men efter 10-12 minutters svømning ændrede bunden karakter og blev mere stenet og fyldt med nøgensnegle, anemoner og krebsdyr af forskellig art; herunder de hummere jeg var kommet efter.

Den første hummer kom nysgerrigt ud af sin hule og jeg fik fat om den, men den smuttede fra mig og smed sin ene klo på vejen.

Jeg fandt hurtig derefter to huler ved siden af hinanden med hver sin kæmpe. Det var dér det gik op for mig hvor uforberedt jeg var. Hummerene kom ud og kiggede hvad jeg var for en. Men ikke så langt ud at jeg turde gå i infight med dem. Jeg prøvede lidt af hvert, men deres klør var i vejen. Jeg måtte slukøret svømme derfra med posen tom.

Jeg fik dog overmandet et enkelt mindre eksemplar, der fik fat i min handske og klippede hul. Hummerfiskeri er nok en vådhandskedisciplin, når man tænker over det.

Jeg havde udsigt til en svømmetur med kold hånd og gjorde derfor ikke noget ved de hummerhuler jeg svømmede over på vej ind.

På land kom målebåndet i aktion og afgjorde skæbnen for hummeren. Den blev stripset sammen op og kom med hjem, til stor underholdning for familiens yngste.

På den igen. Familiens opbakning fejlede ikke noget

Da jeg var blevet tør ringede jeg lidt rundt til mere erfarne hummerjægere og gik i værkstedet for at fremskaffe et hummerjern.

Jeg var klar ved daggry dagen efter. Desværre var der en del strøm, så jeg kom lidt på afveje. Samtidig viste det sig at mit hummerrev havde ringe udstrækning, så der gik en rum tid før jeg fandt og tømte den første hule. Hummerjernet var en succes, men bestanden var noget tyndere end hvor jeg var dagen før, så da jeg skulle tisse nok til at afbryde dykket havde jeg kun fået to hummere i posen. Begge små, men store nok til at komme med til bords. Til stor begejstring for værterne samt de øvrige gæster.

Debutantens fangst

Jeg fik samlet en håndfuld Limfjordsøsters på vejen ind, og der var således et fint supplement til frokostbordet.

Jeg prøver igen næste gang, jeg er på de kanter – mere erfaren og bedre forberedt.

-Dennis