S.S. Emmy og S.S Ossian d. 17/11 2018.

Det er længe siden at en vejrudsigt har holdt hvad den lover 5 dage før afgang og så i november! Vi var en lille flok der ikke ville tro på at det var blevet efterår og for koldt til langtur.

“Lykken står den kække bi” – en goddiebag til den heldige!

Der var ellers nok af sikkert velmenende fjolser, der ville overbevise os om det modsatte. Vi mødtes i Gilleje, Thomas, Piv, Kim og mig kl. 10 og kom afsted i ro og mag. Vi vidste at det ville blive mørkesejlads hjem under alle omstændigheder.

Kendte ansigter der var “i samme båd” som os…

Vi stak forsigtigt S.S Emmy ud på kortet, 32 mil nordpå på Store Middelgrund. Alle var godt forberedte på en lang og kølig tur, ja på nær Kim, der stort set sejler i den samme mundering sommer og vinter, lang eller kort tur. I dag var huen dog med i tønden, men den blev der til det blev rigtigt koldt. Der stod lige lidt gammel sø til at starte med og vi talte om hvor langt ud mon Havgassen var kommet under de forhold. Vi sejlede lige forbi Mirs og Eishfish og der var de i hvert tilfælde ikke.

Første mand klar, der er ikke mange lye timer tilbage…

Vi fik hyggesnakket en god time ud uden at det blev ubehageligt og vel ankommen til positionen blev loddet kastet og Thomas gjorde klar. Det blev, for mit vedkommende, et gensyn med Emmy, der lige som en del andre trawlere fra 1. verdenskrig, ligger spredt rundt om Middelgrunden. Vi har besøgt dem jævnligt, og det er sjældent at de ikke kaster et par gode dyk af sig.

Ingen strøm, men pænt mange brandmænd…

Efter Thomas kom Piv og så mig. Det var rart for en gangs skyld selv, at se det med egne øjne om sigten var med os på denne dag også. De første gange vi dykkede dem fra min båd var det som regel mig der bandt på, men med min muddermani har jeg ofte ødelagt den gode sigt for de andre og derfor resignere jeg til afbindingstjansen eller noget der ligner.

Der var en del gode og runde torsk – de var fyldt med krabber…

Vandet var klart i overfladen de første 8-10 m ned, til gengæld var det endnu mere klart under. Varmen bredte sig i kroppen da jeg fra 15 m kunne se det meste af vraget og Thomas der lå helt tydeligt og svømmede rundt på vraget. Jeg smed harpunen ved tovet og tog turen rundt langs bunden, jeg havde lige et par andre ærinder inden der skulle myrdes, og hvis der var en kat så var den eneste konkurrent stadig oppe i båden og jeg havde masser af tid til at hente kanonen. Der var ingen kat, derimod en del gode torsk i et hulrum under kølen og ude på bunden var der rigtigt mange og store søfjer, muslinger og deriblandt flotte kammuslinger.

Bundet var prydet med masser af søfjer

Emmy er ca. 30 m lang og der er 28 m til bunden, så jeg kom vraget rundt flere gange på den time jeg havde i vandet. Der er masser af detaljer trods der ikke er meget tilbage af vraget fra lønningen og op, andet end plader og vraggods, der skaber gemmesteder til alt muligt liv.

Mange af de små kræ var ikke så sky som de plejer at være…

Med en fed nitrox var der alligevel løbet et par min deko på, men også det var tåleligt i en vandmasse der kun varierede et par grader, en behagelige 10-11 grader.

Da også Kim var i båden, så fandt jeg dagens overraskelse frem af gemmerne. Jeg havde været i thansen og provianteret en 12 v kaffemaskine til 5 kopper og en pose med snegle fra tanken. Det var næsten turen værd at se de andre glædes.

Gode gerninger kan ikke gøres for tit – redaktionen takker!

Kaffe fik vi og den smagte. Den var nok ikke helt gearet til at brygge i et køleskab og derfor kunne den have været varmere, og det kunne også have gået noget hurtigere. I mellemtiden havde vi tøffet næsten 3 mil mod næste punkt på dagsordenen, damperen S.S Ossian nord for grunden på 24 m vand. Vi havde fråset af den begrænsede mængde dagslys vi havde til rådighed, men især Kim og mig så det nærmest som en fordel, endelig et natdyk på Ossian og med forhåbentlig god sigt, så kunne det kun blive godt.

Der var lidt småfisk over vraget

Den sidste mil blev i planende fart og i det tiltagende tusmørke fik vi loddet op og smidt Thomas i med tov og lod. Snart var det min tur og jeg blev igen glædeligt overrasket over sigten.

Der var masser af taskekrabber

Den var endnu bedre end på Emmy og jeg kunne hurtigt se vrag og lygter på vej ned af tovet. Ossian er et stor virvar af plader, spanter og andre vragdele. Det hæver sig ind mod midten hvor den store dampmaskine og kedel rager 4 m op i vandet. Her var der bundet på og jeg slap ikke harpunen denne gang og begav mig ud på jagt. Først rundt om vraget langs med bunden. Der var så meget liv alle vegne, både under pladerne og ude i det fri på bunden. Glyser, sej, småtorsk, taskekrabber, buskhoveder og en enkelt 2 kg hummer.

Knurhanerne var ikke lige så fotogene, som de var hurtige…

Jeg dvælede lige ved et lille sjovt fænomen, en lille stime på 5-6 knurhaner blev tiltrukket af min lygte og kom nærmere, og når jeg lyste væk ind i vraget igen, så for de ud på sandbunden igen.

En ok spisetorsk!

Jeg fandt en lomme under vraget hvor torskene stod massivt og her var flere rigtigt flotte i mellem på 6-7 kg. Jeg høste lidt forskelligt fra havet og da det var nok svømmede jeg op til tovet og lagde lidt af godterne. Her mødte jeg Kim, tog lige en torsk i halen og afleverede den til ham. Det var efterhånden blevet til et regulært natdyk og det var som om vraget lige boostede endnu mere liv frem. Efter en god time var jeg efterhånden mættet og nød den korte tur op af tovet med at ligge og se Kim svømme rundt ved maskinen. Jeg kunne se hans lygte tydelig fra 3 m, hvor jeg lige lå et par minutter inden jeg gik i overfladen.

Der var lidt til natmaden

Kim og jeg riggede af i totalt mørke og vi gjorde os klar til en lang tur ind. Vi var ikke godt hjulpet af måne eller den stadig lidt lyse himmel mod vest. Vi skulle sydpå under den grå himmel. Kedeldragterne og huerne kom frem sammen med et par kolde pilsnere og så var det indad med 28 knob, godt Kattegat ikke er kendt for drivgods. Der var høj stemning om bord, alle var enige om at totaloplevelsen med langtur i november, natdyk 30 mil hjemmefra, frisklavet kaffe, god sigt og masser af liv var en af de bedre dage på havet. Efterhånden som vi kom indad, blev der diskuret pejlepunkter, Torekov, Kullen, Hesselø, Mølle og til sidst vores egen bavne, Nakkehoved Fyr, og vi var tæt på at blive religiøse, da månen fandt en skyfri plet på himlen.

Instrumentflyvning i måneskin…

Der var dog ikke meget religion over sidste etape med afrigning af båd m.m, det kørte på rutinen.

Henrik