”Robert” & Hvenprammen d. 3/11 2018

Vejrprognose for lørdag så tålelig ud allerede torsdag, og der gik ikke længe fra turen kom på mailen til der var strømmet en bådfuld tilmeldinger til.

Solen skinnede fra en skyfri himmel

Vi endte, efter et par af-og tilmeldinger, med at være otte personer, og vi forlod Farum i god tid, før det aftalte tidspunkt kl. 9:00. Der var rimeligt fokus på afviklingen, for der var en del, der havde andre aftaler.

Vejret var eventyrligt.. inde i havnen.

Vi kom ud af havnen, hvor vind og bølger lige præcis ikke var værre, end at vi kom tørre frem til Robert. Vi havde set fiskeren ligge tæt ved positionen, men der var ingen garnbøjer ved vraget, så vi troede på det bedste. Loddet blev smidt og der var trængsel om at komme til at binde på… Eller måske ikke, så jeg hoppede i for at gøre fast – som jeg plejer.

Mens vi troede på det…

Sigten var nogenlunde ned til ca. 16 meters dybde, hvor temperaturen steg en grad eller to, strømmen tog lidt til og jeg kunne intet se. Jeg fortsatte lidt nedad for måske blev det bedre, men selvfølgelig gjorde det ikke det! Kun endnu dårligere sigt, jeg kunne ikke se min hånd på tovet – eller tovet for den sags skyld, så jeg vendte snuden opad igen.

Det skulle ikke være i dag…

Vi skulle finde på noget nyt, Landgangsbåden lå lige så dybt som toppen af Robert, så den blev forkastet. Ceylon? Hven Vest? Ikke med 8 mand, så det endte med Hvenprammen. Ikke noget strøm i overfladen, og jeg var klar før loddet blev smidt, for jeg havde beholdt alt grejet på under sejlturen.

Der er heldigvis vand nok til at prøve et andet sted…

Jeg røg i igen, og sigten var ok i overfladen og nede ved vraget var der 2-3 meter sigt.

Der var trængsel på bundtovet…

På vraget var der masser af små rejer, nøgensnegle af forskellige slags og naturligvis hundredevis af søanemoner og sønelliker.

Der lever mange hvirvelløse dyr på Hvenprammen

Der var torsk under den lave ende, men der var ingen synlige rødtunger. Efter et par rundture, både oppe og nede og ude og inde, gik det mod overfladen, hvor jeg hilste på både nedadgående og opadgående trafik. Jeg ved ikke hvilken åndingsgas, der blev dykket på, men jeg overhalede i hvert fald på tovet op…

Kvastsnegl – gul model

I båden skulle vi have smidt sidstemand PIV i. Han var næsten klar til at hoppe over bord, da vi opdagede et enormt fragtskib havde kurs ret på os.

Rejerne bekymrede sig ikke så meget over tæt trafik på overfladen

Til gengæld var den ikke ret langt væk, så vi fik travl med at starte motor og kaste bøjerne over bord. Da vi satte i gang begyndte skibet at dreje, men afstanden fra skibet til bøjerne var højst 25 meter. De lavede et panikdrej med den store skude, så de nærmest sejlede vinkelret på deres sejlrute. Gutterne i dybet fortalte efterfølgende om strømhvirvler og infernalsk larm, hvilket man godt kunne forstå…

Nye nøgensnegle bliver lavet mens vi venter…

Ellers kom folket op i spredt orden. Juhl havde ryddet lidt op, som han jo har for vane, når han er på en genbrugsstation/losseplads, bl. a. var der en lygte med op. Den havde ligget på vraget noget tid, og modellen var vist fra før jeg begyndte at dykke…

Ikke helt ny, men den bliver i det mindste ikke til microplastic i vores havmiljø

Mens vi beundrede fundene fra dybet fik PIV dykket færdig, og stod snart efter på stigen, hvor han tilsyneladende befandt sig glimrende.

Deer bliver taget godt af dykkere i Havbasserne

Ellers bare tilbage til havnen og slide med at få båden op på traileren, mens vi talte om, hvordan et el-spil kunne monteres…

Med alle de gode idéer kan man kun frygte for fremtiden…

Kim R