Skaldyrsfestival 8/9

Krebsebestanden i Furesøen er langt fra fordums fortællinger om krebs i mængder, som end ikke Havbasser kunne spise. Årsagerne er sikker flere. Herunder øget jagt fra dykkere, bedre vand i søen, og dermed flere fisk og flere fugle, der sikkert alle nyder godt af krebsene. Og med tanke på at den dominerende art egentlig ikke hører til, er det måske endda en succeshistorie.

Æresgæsten


Uanset hvad årsagen til nedgangen i bestanden, har det truet Havbassernes årlige krebsegilde. Men Havbasser er jo kendt for st være omstimlibgsparate, så Festudvalget havde lagt hovederne i blød og gentænkt formatet, og der var således kaldt til samling for at fange krebs, men med en solid gang tilbehør i tilfælde af svigtende fangst.

Mens håbet stadig levede

Jeg selv havde ansvaret for en lille bitte, kommende havbasse og var ikke selv i vandet, men jeg mødte op med al den moralske støtte jeg kunne mønstre. Piv, Henning og Karin med følge var på vej i vandet da jeg kom og Mik var ved at mase sig ned i en våddragt, der dels var klæbet sammen og dels tilsyneladende var krympet siden sidst. Men i kom han – både i dragten og i vandet. Juhl og Kim var ved at rigge den midlertidige overdækning til og Manley havde bænket sig med en pilsner alt imens hundende forsøgte at få orden i hierakiet og fiskeørnen svævede over søen.

Et par knive kom frem og vi snittede lidt grønt imens først det ene og senere det andet skuffede dykkerhold kom op med alt fra nul til én krebs. Kim hoppede i vandet for at afsøge skrænten, men kom også tomhændet op. Tankerne gik til vores UV-jagt afdeling, denne aften repræsenteret af Jess og Torben. Vi havde dog ikke set skyggen af dem, men rygterne ville vide at de var taget til “den anden side” hvor krebsebestanden tilsyneladende er mindre truet.

Der er stadig krebs – hvis man ved hvor man skal kigge

Jægerne nåede frem med en flot fangst. Hvis man skal tro beretningerne var det dog lige ved at gå galt, da de mødte en fisk, så stor at de skulle to mand til at vise hvor stor den var. Der var mange bud på artsbestemmelsen, men vi kom ikke nærmere end at det kan være et fabeldyr.

Skaldyrsfestivalen var nu fuldtallig, både hvad angik deltagere og retter. Krebsegryden kom i kog, og vinen blev fundet frem til Moules Mariniéres mens de søkogte rejer tøede op. Vinflasken havde tabt bunden, og grydeskeen lå hjemme på Juhls køkkenbord. Men som gammel ulveunge lod han sig ikke slå ud og fik løst det hele.

Moules Mariniéres

Med flere små hælpende hænder kom muslinger og krebs i deres respektive gryder og inden længe kunne vi sætte os til bords til en nyskabt Havbasse Classic: Skaldyrsfestival.

Hvem hjælper hvem?

Der var levende lys og skaller til op over begge albuer inden vi én for én måtte overgive os til mætheden og finde hyggen frem mens mørket sænkede sig og den sidste rest af vind forsvandt så Furesøen lå som en spejlblank baggrund.

Det er nu hyggeligt, når mørket fader på…

Et par timer senere var der stille og roligt opbrud og vi fik pakket sammen og ryddet op i pandelampens skær.

Juhl slukker den sidste glød af god stemning

Tak for en hyggelig dag!

Dennis