S.S Makrele og S.S Julius Wieting d. 4/9 2018

Forskellige omstændigheder gjorde at vi først rykkede fra Gilleleje ved 10.30 tiden. Ofte arbejder vi med korte vinduer med stille vejr men ikke denne dag, det stille vejr og jeg mener helt stille, skulle holde min 36 timer, så der var en sjældent ro over os.

Udsigt til en dag med fisk og klart vand.

Iskassen var fyldt, der var basser, cola, madpakker m.m. men ingen øl ombord. Det kunne godt vise sig at være en udfordring på sådan en dag. Men det vidste vi først rigtigt senere.

Hurtig klargøring til en lang dag på havet

Vi lagde ud med 32 mil til første vrag, en tysk trawler fra 1. verdenskrig lidt NV for Store Middelgrund. Sammen med en del andre tilsvarende vrag ligger de inden for en håndfuld mil, alle på 30 m vand og i et område med normalt god sigt. Vi har været igennem dem alle sidste år, men de tålte sagtens at blive set igen. Allan var førstevælger og valgte Makrele, som nok er en af de mere intakte.

Der blev hevet makreller om bord…

Tågen lå let over de første mil men klarede stille roligt op og det var en fin sejltur, med hyggesnak og kaffe. Da vi ankom til vraget blev det lige loddet op og jeg tillod mig at fiske lidt inden vi smed loddet. Ekkoloddet sagde fisk fra 5 m under overfladen og hele vejen til bunden.

Masser af småsej!

Der var mest småsej der fulgte efter sine krogede artsfæller helt til overfladen, men der var også store flotte makreller der gav en forrygende fight. Da Allan var klar smed vi loddet og han hoppede i og mig som nr. 2 et stykke tid efter.

Stille vejr og efterhånden nogenlunde klart.

Overfladevandet var nærmest blåt og ret klart, så kom der et brunt lag, derefter endnu klarere vand der desværre ikke nåede helt til vraget. Der var vel 3-4 m sigt på vraget og alle fiskene var forsvundet på nær en del pæne torsk, der for forvildet rundt nede i vraget. Med 45 min på vraget kom jeg godt rundt i alle huller og Kim kom også ned til mig efter at Allan havde forladt mig.

Der var en del taskekrabber

Der er masser af detaljer og ikke mindst masser af småliv. Der havde efterhånden sneget sig et par min deko på og jeg forlod vraget. Normalt er opstigningen bare noget der skal overstås men i det klare vand er det ret flot at ligge at kigge ud i vandet på brandmænd og små sej.

Der var fisk i hullerne

Da jeg kom op var der sommerstemning i båden og parasollen var blevet rejst. Det var bar overkrop tid og havde vi haft øl ombord, så havde det været på sin plads med en mellemservering. Det blev dog til kaffe og basser hvilket heller ikke var dårligt.

Parasollen kom til sin ret

Med kort rejse til næste vrag, høje procenter i flaskerne og lægt vand, så var vi i gang med rutinen igen efter 1 ½ time. Der var desværre ingen makreller over vraget så jeg hoppede i kort tid efter Allan. Vandet virkede lidt mere klart her og varmen og glæden spredte sig i mig da jeg, da vandet klarede yderligere op på 20 m og under mig kunne jeg næsten se hele vraget i sin 30m udstrækning, der var noget nær 20 m sigt.

Søpindsvin på størrelse med en håndbold..

Hele vraget var indhyllet i små og lidt større sej og mange steder lå der flotte torsk og gemte sig. Jeg startede med at svømme vraget rundt 2-3 m over dette uden at have lygten tændt, der var nærmest solskin på vraget og dødningehånd og sønelliker var virkede selvlysende.

Søfjer på bunden

Herefter var det hen og hente harpunen og skyde lidt torsk, samt at få lidt mudder i handskerne. Julies Wieting var også godt 30m lang og bygget i samme stil som de andre trawlere omkring Middelgrunden. I stævnen står en nedgangskappe som gav adgang til under dæk og her stod for en del år siden en fin lanterne, men umulig at komme til.

Der lå en del rødtunger under pladerne – det kunne være sjovt med et natdyk…

I mellemtiden er vraget skredet lidt mod bagbord og man kunne komme til lanternen der desværre var tæret væk, så der kun lå glasset og lidt reservedele. Et vidne til at det ikke er meningen at tingene skal ligge dernede.

Havets frugter bliver høstet….

Midt i vraget står den store dampkedel og her på siderne af den stod mange flotte torsk. Bundvandet var 12 grader sagde min computer, procenterne var høje, masser af luft så de 50 min på bunden føltes som alt for lidt. Det er sådanne dyk der opvejer alle de middelmådige og dårlige.

Man skal jo ikke spilde tiden!

I de sidste minutter lykkedes det mig at skyde 2 torsk med et skud og begge kom i posen. Op til deko og samme historie som sidst. Med alle i båden begav vi os sydpå. En tur på 30 m mil hvor manglen på øl virkelig kunne mærkes. Normalt plejer sådan en times sejllads i godt vejr at føles kort, men her var den lidt lang.

Hjemad efter en god dag på Havet!

Vel i havn blev jeg mødt af familien og vi gik ombord i noget servering. Jeg måtte næsten læspende lave min bestilling: ” En ssstttoorrr fffadøl tak”. Sjældent har den smagt så godt og var sukker på toppen efter en rigtig fin dag på havet.

Henrik