Rødvig d. 2/9 2018

Så blev man lige inviteret ned til Peter på min fødselsdag til noget spændende dykning. Vejret var fint og humøret højt, så pakke bil og af sted det gik.

Manchetter er rarest når de sidder hvor de skal…

Da jeg ankom i Rødvig Havn var Peter allerede ved at sætte båden i vandet. Vi blev enige om at sætte kurs mod det vi mener er et fyrskib ca. 10 mil ude. Vraget blev fundet og i med Peter.

Da der var gået ca. 30 min begyndte jeg at gøre klar, men da jeg stak hånden igennem manchetten skete uheldet, den røg af – Pis! Så ingen dykning til mig, nå shit happens, op med Peter og lidt frokost.

Russerne på søndagstur…

Mens vi sad der, kom det svenske luftvåben lige hen over os – ret lavt – og det undrede vi os over, men så så vi et russisk krigsskib, der kom lige forbi os. De var temmelig interesserede i os, der stod folk på broen med kikkert og betragtede de smukke folk i gummidragter. Det danske luftvåben var der osse, men lidt højere oppe.

Der var da en enkelt, der kom i vandet!

Nå men Peter skulle jo lige have et dyk mere på et gammelt trævrag af et sejlskib, så det fik han. Op med Peter og af sted ind mod havnen, hvor vi  fik pakket og sagt farvel og så hjemad. Fin dag på Østersøen!

Søren B