Ålesund 2018

Torsdag d. 26/7
Afgang til Norge – omsider – og selv om man har ventet i to år, kan man godt have svært ved at nå det til tiden

Den venter på os deroppe…

Vi kørte af sted i tre biler med to både på slæb og på tre forskellige tidspunkter og to forskellige ruter… Der kom dog samling over fortropperne omkring midnat i Lillehammer, hvor en håndfuld isafkølede dåser af svensk oprindelse blev nydt med stor glæde. Herefter kunne de mest udhungrede besøge en overraskende travl McD, og efter et ikke misundelsesværdigt måltid, blev der igen samling omkring det imaginære lejrbål, som i dagens anledning var en pose iskolde…

Det var ikke svært at slå lejr…

Herefter var der overnatning under åben himmel på det afsvedne græs.

Der er ikke sparet på noget i Norge, heller ikke vejafgifter…

Fredag d. 27/7
Tidligt opbrud fra vores interimistiske ”sigøjnerlejr”, kun forsinket af en kop pulverkaffe lavet af termokandevand fra dagen før… Vi fik kørt de sidste 3-400 km til Ålesund, og vi bemærkede hvor lidt vand der var i elvene, og hvor lidt sne, der lå på toppene af fjeldene. Men Ålesund lå, hvor Ålesund plejer at ligge, og klubhuset lignede også sig selv, bortset fra, at der er kommet en ny og mere konventionel opvaskemaskine…

Fremme – omsider!

Vi fik handlet lidt mere på vejen, og vi kom til huset, hvor vi hurtigt fik smidt bådene i vandet – før frokost! Vi fik også lidt at spise og så skulle vi i havet for at fikse noget til aftensmaden, mens vi ventede på at tropperne ville komme dryssende hen over eftermiddag og aften.

Så er bådene snart klar…

Årets eller turens første dyk gik til Kveiteskær, hvor vi dykkede ved fyret. Vandet var lidt uklart i de øverste vandlag, men klarede pænt op dybere end 22 meter. Der blev taget nogle fine rødspætter, fanget et par krabber og fundet lidt kammuslinger, og så var vi i gang for alvor. Karins unger, Lærke og Asbjørn ankom mens vi dykkede, og senere på aftenen kom familien Carstensen tæt forfulgt af Lotte og Søren, der havde været hurtige på turen gennem vores nordiske nabolande. Steffen og Dennis kom som de sidste fredag aften…

Lille rødfisk er ofte ligeglad med dykkere

Aftensmaden var en pastaret med nogen af de mange dåser flåede tomater, der blev indkøbt på tilbud i en svensk grænsehandelsshop og, selvfølgelig, fisk og skaldyr fra dagens dyk…

Det var lidt sent, men der var længe lyst!

Lørdag d. 28/7
Startede med at finde os selv lidt tilrette med friskbagt brød til morgenkaffen.

Fint vejr på hjørnet – nu skal ankeret bare i!

Dykningen skulle foregå på hjørnet ved fyret – Eltranæs. Fin dykning, hvor der blev set rigtig mange af de sjove og velsmagende dyr. Vandet var meget klart dybere end 25 meter, og den gode sigt gav jo mulighed for at komme lidt omkring dernede, både på stenbunden og på sandsletten.

Der var mange langer der var frit fremme

Dagens andet dyk var så langt ude på Atlanterhavet, som vi kunne og turde komme, dvs. ved nogle skær ca. 11 sømil ude. Vi kom derudaf, og vi oplevede på vejen, at varm og kold luft ikke bare blandes op, vi blev ramt af hede luftstrømme og kolde områder. Meget surrealistisk med temperaturforskelle på 10-15 °C på åbent hav. Det var ikke noget, nogen af os havde oplevet før.

Der vokser et og andet når man finder en væg derude…

Vi kom ud til skæret og det var ikke nemt at finde en ankerplads, for der var dønninger. Vi måtte ankre op i nærheden af skæret med ankeret på 16-17 meters dybde, nede i en tæt kelpskov på løse blokke. Sigten var dårlig selv efter danske forhold, og dønningerne gik helt til bunden, så kelpen svajede frem og tilbage. Der var flere, der havde ret korte begivenhedsløse dyk.

Troldhummere er tit der ude hvor der er lidt søgang

Der var dog nogen, der påstod at de havde haft et fantastisk dyk inde ved skæret, hvor der var kanaler og sprækker, der bugnede med liv af forskellig art. Men i demokratiets navn blev de nedstemt, det havde ikke været et godt dyk, og vi behøvede ikke at komme der igen!

Utroligt hvad dyrene finder på for at underholde os!

Natdykket var på Riddersvold, der jo kun er få minutters sejlads væk. Vi var 5 dykkere og to kaptajner, der så kunne underholde hinanden.

Vraget er faldet noget mere sammen siden sidst og står stejlt på klippen. Vi havde klart vand og en masse alt for små rødtunger. Der var ingen spisefisk, men morskaben var sikret af den store bestand af anemonekrebs, der måtte flygte for at undgå en pegefinger, der ville trigge de lilla tråde fra anemonen.

Var det blodmåne eller var det kun næsten…

Der var masser af forskelligt liv på det lave, og endnu en blæksprutte blev føjet til årets samling.

Søndag d. 29/7
Af Rene
Dagen startede med morgensamling ved morgenbordet, hvor friskbagt brød og udsigt til en god vejrudsigt lavede en god stemning.

Der bliver flyttet vand!

I modsætning til gårdsdagens naturdyk 11 sømil væk, tog vi den lette løsning og sejlede to både over til bredflabsletten på den anden side af fjorden.

Rutine er at være i samme båd som ens udstyr 🙂

Udstyret og rutinen er ved at komme på plads, men mange har stadigvæk plads til justeringer.

En søhare på tangen

Halsmanchetter der ikke slutter tæt, nye indsivninger forskellige steder i dragten, som den kongeligt udnævnte limemeste Bergstrøm endnu ikke har ordnet. Han modtager sin betaling  i form af en  apanage, der betales med kølige drikkevarer. Og så er der alle de batterier, som bare ikke kan mere.

Endnu en tur i dybet forude – eller er det bagude?

Nok om det. Dykket var godt med klar sigt og følelsen af at svæve langs en klippeside, hvor fisk svømmede op og ned som i et stort saltvands akvarium. Og så var der blæksprutten som Bergstrøm så suse ned i en revne på klippevæggen. Et fantastisk dyr, som blev lidt af en attraktion for hele holdet.

Blæksprutterne blev vores favoritter i år

Tilbage mod bådene inde i lagunen, hvor vandet blev gradvist varmere og til sidst var det dejligt varmt, som en sommerdag ved stranden i Danmark (17 grader! red.). Tilbage til klubhuset og så alle rutinerne med at tørre, fylde, reparere og slæbe.

Der er altid noget at lave…

Næste dyk skulle være på konsulen Fisser. Søren Skovlund blev hentet i lufthavnen og fragtet direkte til klubben, så han kunne komme med. Af sted nu i tre både kom vi hurtigt ud på positionen og dræget blev smidt lige ved siden af agterenden. Op igen med det og så drillede ekkoloddet indtil det endeligt blev smidt perfekt.

Der var store blåstak alle steder i år

Fisser er et fantastisk vrag, også selvom der ikke var 20 meter sigt og lige så mange fisk som sædvanligt. Alle fik noget ud af det lige fra Dennis, der tog det lange dyk på rebreatheren ned til 55 meter, og dem der så, at søpølserne faktisk kan være aktive og bevæge sig.

Søpølse på tur…

Bådene forlod Fisser som de blev fyldte for at komme hjem til Pivs fødselsdagsfest.

Eftermiddagste – eller noget…

Gin og tonic, aperol og dåseøl gled ned, alt imens alle ventede på aftensmaden.
Galina havde knoklet hele dagen med en fantastik borsjtj, som skulle bringe os alle i en opløftet stemning, mens vi fejrede Piv og hun havde lavet 3 lagkager, så den søde tand kunne tilfredsstilles hos enhver. Og så ankom Jørgen, som sidste dykker til turen, fra sit sommerhus i hjemlandet Norge.

Man er aldrig alene – øjet i det høje ser det hele…

Steffen holdt fanen højt omkring gennemførelse af natdykning til trods for intensiv indtagelse af alkohol. Natdykkerholdet blev stadigt mindre og Steffen ville nu kun være chauffør, men afsted kom tre dykkere, der fik en stor oplevelse med en blæksprutte som sloges med en taskekrabbe etc.

Mandag d. 30/7
Af Dennis

DS Iris ligger i havnen og blev valgt som morgenens dykkermål. Der er blandede meninger om Iris. Jeg hører selv til blandt dem, der finder vraget ganske fint. Efter den korte sejltur kom vi frem til en bøje og smed Kim efter for at se om det var noget, der kunne holde. Han kom ikke op, så vi bandt på og folk plumpede i lidt efter lidt.

Der er altid muligheder selv om vinden driller lidt

Jeg måtte vente på at Lotte kom op. Jeg skulle nemlig låne hendes handsker. Steffen ventede på mig. Vi havde hørt rygter om god sigt hele vejen til bunden og ville se om vi kunne finde den kanon, der er raslet ud på bunden. Imens kunne vi se lidt på de oliebobler dykkerne på vraget rystede løs, og som er en af årsagerne til at især én havbasse endnu engang måtte love sig selv at det var sidste dyk på dette vrag.

Vejret var varmt og solrigt – i starten af ugen!

Jeg fik mig først en svømmetur ud til stævnen, forbi store spil, dybe lastrum og store, men meget årvågne rødtunger. De var nok blevet kildet af en eller flere dykkere. Sigten var ganske fortræffelig, og selvom den blev markant dårligere et par meter over vraget var det stadig meget bedre end den omgang kaffefløde vi tidligere har dykket rundt i dernede. Det var derfor heller ingen sag at finde kanonen nogle meter agten for skibet ca. på højde med kølen. Det er den ene af i alt fem anti luftskyts kanoner, der står der ret op og ned på bunden. Et par forliste hævesække vidner om at nogen hellere så den stå i en forhave.

Nervøs rødtunge

På kanonen lå en rødtunge, der kom med hjem – det er vel det, man kalder kanonføde.

Der var efterhånden opbygget en hvis rutine og det gik slag i slag med at få fyldt flasker, stillet frem til frokost, diskuteret lidt om næste dyk og sovet en lur eller to så hele huset rystede.

Hvis man kun sejler på terrassen kan man også nå at dykke…

Vi drog mod Skjongflua, aka Stagen. Der er en flot, men lidt nøgen væg, samt en masse kanaler hvor kammuslinger før har været mange.

Rød knurhane – lidt for lille…

Netop som familien Karin skulle til at dumpe i vandet, kom der pludselig lidt vind og hvide toppe på bølgerne. Nok til at blive lidt søsur, men ikke nok til at holde nogen ude af vandet!

Jeg tog turen mod vest ud over kanten for at kigge lidt på krabber og store anemoner.

Meget spæd og for lille kammusling…

Tilbage igennem en kanal og fylde sækken – halvt med kammuslinger og halvt med havtaske  .Og så til udfordringen: at finde båden. Kigge lidt på kompasset. Svømme opad. Endte på 3 meter, hvor der var lidt tid til at gasse af. Hvis jeg ikke husker meget galt, lå jeg også her og gassede af for nogle år siden. Hovedet i overfladen. Finde en kurs og så ellers derud af. 5 min senere op igen og korrigere kursen så meget, at jeg valgte at blive i overfladen til en halvlang svømmetur..

Overflademandskab ved stagen

I båden kunne René hive både citron, hvidvin og glas frem fra posen, og de friske kammuslinger blev nydt i fulde drag i solskin over helt fladt vand.

Vi venter altid på et eller andet…

Mens Søren kreerede hakkedrenge og Lotte forpurrede det hele med en salat – der tilmed blev suppleret op under middagen – blev kammuslingerne lagt i hyttefad og havtasken fileteret på badebroen. Resterne blev brugt til at underholde et par måger.

Underholdning for fiskerenserne…

Jeg kan se i min log at jeg ikke var på natdyk, så det har sikkert været en fornøjelig aften i land!

Der var også festligt på vandet!

(Men der var natdyk på Kveiteskær for dem, der kunne holde til det! red.)

Tirsdag d. 31/7
Af Lotte

Kan det virkelig lade sig gøre at få Havbasserne ud af fjerene og klar til afgang en time tidligere end de plejer?

Vi kunne heldigvis snuppe genvejen gennem byen

Ja!…hvis jægerinstinktet vækkes og der lokkes med jagt, fladt vand og god sigt, samt en trussel om anti-dykkervejr sidst på dagen. Dagen startede på vraget af Konsul Carl Fisser, og vandet var fladt og sigten var god – i hvert fald for dem som ikke lige var på vraget samtidig med at kampen mellem harpuner og fisk stod på.

Mudderrosen på Fisser står stadigvæk på fordækket og der er flyttet en ven ind!

Hvis man lige kunne snige sig under skyen fra kampscenerne og ned på lidt dybere vand, var der til gengæld rig lejlighed for et storslået vue hen over vraget og ned i rummene i dybden af vraget hvor der stadig står en masse skrammel.

Klargøring til eftermiddagens udfordirnger…

Dagens dyk nr. to blev til DS Øygar, som ligger kystnært nedenfor fjeldet overfor, dér hvor skoven når vandet og ret ud for den store runde sten på stranden. Det er jo et Anders And vrag som ligger ret på havbunden, og ikke større end man kan nå hele vejen rundt flere gange på forskellige dybder.

Øygård med en enkelt dykker

Sandbunden var fin lys med en del fladfisk i størrelse kiks. Og selve vraget var fint pyntet med arrangementer af hydroider, alger og andet grønt, plus at vraget var nærmest helt prikket af alle de hvide nøgensnegle som sad alle vegne.

Dem her, dem er der mange på på Øygård

Anti-dykkervejret kom som lovet forbi senere samme eftermiddag med regn og vind. Dennis udnyttede chancen og hentede familien i lufthavnen.

Ungdomsholdet.

Onsdag d. 1/8
Årets store vrageventyr skulle være på Rimage, et dybereliggende vrag, der ligger lige der, hvor færgen sejler. Vi havde gjort lidt hjemmearbejde i år, så vi vidste hvordan Havnevagten skulle tackles, og vi fik da også tilladelsen i hus.

Utroligt væsen – den ser ud som om den er af plastik

Dem der ikke ville dykke Rimage valgte at dykke på ”Stagen”, som jo også er et glimrende alternativ. Og de allermest kræsne tog til “Kammuslinge-sletten”. Rimage var ikke nem at slå på ekkoloddet, og vi forsøgte flere gange at dykke på noget, der kunne ligne vrag. Det hjalp lidt, at Havtasken, som havde været en tur ved ”Stagen”, kom forbi og fandt den rigtige position, så vi fik til sidst smidt loddet. Tredje gang er lykkens gang og loddet lå midt i vraget. Vandet var meget klart på vraget, der dykkes på ca. 38-55 meter (ovenpå vraget).

Havtaskerne var der en del af på bunden

Rimage var noget mere ramponeret end forventet, men absolut et dyk værd. Ikke mindst hvis man havde nappet de enorme rødtunger, der lå og flød dernede sammen med troldkrabber og havtasker. I bunden af vraget var der de røde søpølser, vi kender fra Lysekil. Der var en del ”Lille rødfisk” over vraget. Man kunne godt have fyldt en pose med dykkerguld, men vi holdt os i skindet.

Pudestjerne

Der var bare en enkelt udfordring efter dykket, loddet fangede et eller andet i dybet og vi kunne ikke hale det op, trods ihærdige forsøg på at sejle det frit. Vi masede længe, men til sidst kom færgen tæt forbi os, og deres kølvandsbølge løftede åbenbart loddet frit, for det slap da båden fløj rundt på de store bølger.

Der her er ikke gammel nok til at komme med fremmede hjem

Eltranæs – endnu et glædeligt gensyn. Der er så meget at se på – og tage med hjem, hvis man ellers er i kontakt med den indre hulemand.Igen et overfløighedshorn af havtasker, blåstak, langer, rødfisk, og ikke mindst sej og berggylter.

Der var blæksprutter på de fleste dyk – og de kunne ændre udseende…

Og blæksprutter, som åbenbart har valgt at være både talrige og synlige i år.

Dykning er ikke vores eneste fornøjelse!

Aftensmaden var noget med kammuslinger:-) til forret og lam til hovedret.

Tja, vi har jo ikke råd til meget andet…

Og helt bemærkelsesværdigt var det muligt at se havbasser stå fredeligt i kø ved bufféten.

De sidste håber på at der er nok…

Natdykket var, vanen tro, ved Kveiteskær. Her blev der set Hå-ising, som vi desværre forvekslede med helleflynder under målet. Hvis vi havde vist hvad det var, havde vi taget den med hjem til køkkenet.

Næste gang så tager vi den!

Ellers var der blæksprutter igen og masser af andre spændende dyr. Igen blev der set en stor havkat. Sjovt at de store havkatte kun bliver set af folk der ikke jager og ikke har kamera med…

Den kigger lidt skræmt ud på os

I båden var der natservering, så hyggen var i top!

Sundowner…en tradition der er kommet for at blive!

Torsdag d. 2/8
Der var blevet studeret søkort til den store guldmedalje, og der var identificeret et dykkersted “på den anden side”, Buhammeren, så der skulle vi hen på det første dyk. Vi krydsede over det ret eksponerede farvand, men selv den lille gummibåd kom sikkert over.

Det er sjovest at dykke med udstyr…

Hvad der til gengæld ikke var sikkert, det var hvor vi skulle dykke, og bådene blev splittet op, mere eller mindre aftalt, så der var nogen, der blev separeret fra deres udstyr (Peter).

Blåt vand er rart, når man er vant til grågrønt…

Der var helt fantastiske vægge, der i dybet havde klart vand og var helt oversået med små hvide koraller. Desværre så dybt, så kameraerne ikke fugerede optimalt. Væggene var ret nøgne nogen steder, men der var oaser af liv ind imellem.

Der var gopler i det frie vand…

Vi ville prøve Buhammeren igen, men vejret ville ikke, så da vi nåede Eltranæs, blev et par af bådene der, og Havgassen returnerede til Øygård, for at dykke inde i læ. Ude på Eltranæs var masser af liv. Der blev set en gigantiske havkat, den blev ikke set af de handlekraftige, så den er nok endnu mere gigantisk næste gang, vi kommer der. Der var igen masser af langer i alle størrelser og frit fremme.

Bergylterne laver berggylter

En enkelt ottearmet blæksprutte gemte sig under en lille sten, men vi var høflige, så vi lettede ikke på det lille hus.

En lille lange

Selv om det er en slags stranddyk i kelpskoven, kan man godt rage lidt deko til sig, men det er jo gratis, når man bliver underholdt af alle de morsomme fisk, der holder til øverst i tangen.

Der var også lidt at se på i det frie vand

Og deko, det får man let derude, for der er en lang dyb svømmetur ud forbi væggen og det er der også tilbage igen…

Sauna og kolde bade – utroligt hvad man kan få folk til!

Der var naturligvis natdyk, og naturligvis gik det til lagunen ved Kveiteskær. Blæksprutterne er stadigvæk interessante…

Endnu en…

Fredag d. 3/8
Det var første hjemrejsedag, Karin, Asbjørn og Lærke skulle tidligt hjem for at Asbjørn kunne nå en festival i det jyske…

Fint vejr fra morgenstunden…

Der var nogen, der ville finde nye steder med kammuslinger, vi andre ville jo dykke som vi plejer, og gerne på vores nye væg ved Buhammeren, der lå lidt længere ude. Vi sejlede af sted og efter en hurtig retur efter lidt glemt grej kom vi derudaf, blot for at konstatere at vejret endnu en gang drillede. Vind og bølger gjorde det ukomfortabelt, så vi må vente med væggen til næste gang vi kommer til Ålesund.

Det man spiser i båden kan man jo ikke dele…

Vi valgte i stedet at dykke på husrevet Hundsvær, hvor vi ikke havde været endnu dette år. Det blev et meget fint dyk, hvor nogle tabte ruser blev tømt for torsk (de blev sat fri), og en af ruserne blev taget med til klubben, hvor den blev smidt på kajen. Vandet var sindsygt klart dybere end 30 meter – mindst 50 meter sigt, og et meget dragende dyb… Der var masser af langfingerkrebs, der sad udenfor hulerne og de var ikke lige så sky, som deres kammerater på det lidt lavere vand. Men der var langt mellem fiskene på bunden.

Langfingerkrebs kan være “aggressive” og lave skinangreb…

Eftermiddagsdykket blev, efter lidt snakken frem og tilbage, på Fisser. Det var en noget rutinepræget operation, lang søgen som sædvanligt, men derefter hurtig afvikling. Sigten var ikke overvældende, men absolut brugbar efter danske forhold – 5-8 meter på det lave og 10-15 meter ved stævnen.

Mens vi var venner 🙂

Der var nogen der påstod de havde set havkat, men der var ikke noget med op til aftensmaden. Herefter gik det så hurtigt hjemad, som det nu kunne. Havtasken var sejlet i forvejen, og den var allerede på traileren, da vi kom tilbage til klubhuset. Her fik vi hurtigt rigget af og smidt gummibåden op i Havgassen og trukket det hele op på traileren, mens tidevandet var højt nok.

Der var masser af sej – overalt – også i Fish and Chips!

Aftensmaden var en overdådig fiskeanretning, hvor der bl.a. var havtaske og Fish and Chips uden chips. Alle fik nok, men det var så lækkert, at vi gerne ville have haft endnu mere. Herefter var der almindelig sammenpakning og de sidste sjatter skulle jo ikke gå til spilde. Øllerne var væk, men der var stadigvæk lidt af det stærke tilbage, men pga. morgendagens køretur var festen meget afdæmpet.

Lørdag d. 4/8
Store hjemrejsedag. Som så ofte før var vejret gråt og regnfuldt, så afskeden med Ålesund var ikke langtrukken. Bådene drog tidligt af sted, Lennart og Manley med Havkassen/Gassen smuttede lidt over seks, René og Steffen med Havtasken en lille halv time senere. Vi andre fik lige skrabet det værste møg ud af huset og havde derefter individuel afgang, som for de flestes vedkommende var før otte.

Norge gør alt for, at vi ikke skal være kede af at skulle hjem…

Turen var lang – så lang, at vi talte om at det kun var bådene og udstyr, der skulle køre op næste gang, resten burde flyve derop! Regnvejret stoppede midt på formiddagen og vi kørte i tørvejr resten af vejen, men ved hjemkomsten- for broholdene kl. ca. 22:15 – startede et heftigt tordenvejr, så vi ikke fik for brat en omvæltning i vejret.

Snart hjemme…

 

Det er ikke alle dyk, der er kommet med i beretningen. Vanen tro tog anarkiet over og vi dykkede op til tre forskellige steder ad gangen…

Ålesund 2018 bliver husket for:
Fødevarer er ikke blevet billigere i Norge
Vejafgifter er eksploderet
Klart vand i dybet
Mange store rødspætter
Mange havtasker
Mange blæksprutte
Kun ganske få hummerer
Kammuslinger som sædvanligt
Utætte dragter
Halvkoldt vand
Kun ét dyk på husrevet
Og sidst, men ikke mindst! Alt for mange blødsødne havbasser, der ikke kan få sig selv til at slå ihjel og skaffe føden!

Vi ses deroppe i 2020!

/Crew