S.S Emmy og S.S Frisia d. 25/7 2018

Efter et par gange i Kattegat i halvdårligt vejr, på trods af ok udsigter, lignede det endelig en god dag. Vi stak nordpå lidt over 8, Bjørn, Kim og jeg, efter en hurtigt tankning is til termokassen. 33 mil til første stop som gik hurtigt på et Kattegat fladt som et stuegulv, med hyggelig snak omkring styrepulten.

Godt vejr for dykkere…

Vi stak nordpå lidt over 8, Bjørn, Kim og jeg, efter en hurtigt tankning is til termokassen. 33 mil til første stop som gik hurtigt på et Kattegat fladt som et stuegulv, med hyggelig snak omkring styrepulten. Vel ankommen til positionen tilbød jeg ikke at binde på, den ære havde jeg sidste år, da vi gik alle trawlerne igennem nord for Middelgrunden. Mest for at sikre mig serveretten til eventuelle katte, men der var også masser af mudder at gå på opdagelse i, og det spolerede jo den gode sigt for de andre. Denne gang ville jeg binde af og lade kattene være Kims, til gengæld kunne jeg mudre alt det jeg ville.

Tak og lov for soltaget!

Bjørn kom først i vandet på Emmy efter at den nye parasol var blevet indviet. Her var faktisk ikke så slemt som frygtet, men tankerne gik til dem i land. Der var nærmest blåt vand omkring tovet, og Bjørn kunne følges 2-3 udåndinger ned og Kim jeg håbede at sigten ville holde helt til bunden.

Klare forventninger…

Da det blev min tur efter at Bjørn atter var på stigen, kom den lidt nedslående melding at sigten desværre ikke var som sidste år, men en 4-5 m kunne også gøre det. Turen ned gennem vandet var næsten det hele værd, og den gode sigt stoppede lige på toppen af vraget, så selvom sigten blev reduceret, var der nærmest solskin på vraget. Kim havde en kat i posen, så der blev mest gået ombord i mudderet. Der var masser af liv, et mylder af småsej oppe på vraget og flotte torsk under.

Vi ved hvor torskene gemmer sig….

Min computer ville desværre ikke tænde på vej ned, og jeg fik et lidt uroligt dyk, hvor jeg spekulerede på dykkertider og evt. deko. Men da det er lægt vand, næppe mere end 28 m, så kunne man vel bare suge flasker ned til 60-70 bar og så 10 min deko på ilt, så passede pengene. Vel oppe igen så var det bare at slappe af i det fantastiske vejr og tøffe lidt videre til næste vrag. Med den smule vand kunne vi jo dykke igen efter en time.

Overfladetiden blev brugt til at fiske… fjæsinger

2. dyk var på Frisia, en af de største af trawlerne og ret intakt bortset fra stævnen. Computeren var kommet til live men død igen, men den kunne da vise ur. Da jeg mødte Kim på vraget smugkiggede jeg på hans computer og med næsten samme profil og gas, så kunne jeg slappe af med 35 min på bunden og et par min deko. Her var lidt dårligere sigt i agten, hvor vraget stod dybt i bunden og mudderet var flyvsk. Men det er nu også meget hyggeligt at kravle rundt på knæ og albuer, når man ved at man ikke ødelægger det for andre.

Vandet var næsten for klart til at se efter nøgensnegle

På broen stod et trawl op i vandet, som kunne ses fra et par meters dybde, fuldstændig tilgroet med søanemoner og sejene kredsede omkring det oppe i den gode sigt. Jeg kom godt rundt omkring og glædede mig til opstigningen i det klare vand. Fra 20 m kunne man se båden i fuld figur og kiggede man ned af kunne man stadig se vrag og trawl og alle tusindbrødre sejene, der svømmede frit i vandet.

Henrik på deko…

Der var næsten Rødehavssigt og en meget 3D følelse når man kunne se brandmændene 20 m væk i alle retninger.

Vandet var klart!

De 10 min sikkerhedsdeko på ilten var behagelige om end lidt varme, overfladevandet på 3 m var 19 grader. Jeg kom op på stigen, fik Kims kamera og gik ned på 10 m for at forevige båd og dykkere set fra tovet.

Alt godt fra havet! Isen kom til sin ret…

Øllerne var kommet på is og turen ind gik i lettere opløftet stemning, kun marsvinene var fraværende, men dem der brokker sig skal nok få deres vilje, og vi mødte en stor flok 5 mil fra land. Her drev vi med dem i lang tid og nød deres jagt og udåndinger i den absolutte stilhed. Lige bortset fra 3 euforiske dykkere.

Hjemad efter en god dag på havet!

Tæt på havnen tog vi lige en afstikker og mødte min kammerat, der var på oplevelsestur i kano og kajak med familien.

Turister i Kattegat

Selv med en tur i bagagen der er de færreste forundt, sagde Kim alligevel, at man godt kunne blive lidt misundelig. Ingen tvivl om at i denne sommer er der uanede muligheder.

Henrik