Proteus (AKA Eisfish) & Mir’s d. 8/7 2018

 

Op til weekenden var vejrudsigten samt forventninger skruet helt op og en tur til med tidlig afgang til Østersøen. Som dagen nærmede sig og de gode vejrudsigter blev mere ustadige, blev dette skruet ned til normal afgang og ”vi må se vejret an” planlægning.

Torsken havde et godt øje til eremitkrebsen – eller var det mon omvendt?

Dagen oprandt og optimismen var der stadig at spore, så vi satte kursen mod Gilleleje, og på vejen skulle Havgassen tankes (hvis nu vandet var fladt og vi skulle langt).

Så er vi næsten klar til søndagsudflugten – troede vi!

Ankommet i havnen var der lidt vind samt krusninger, så vi fik pakket og sat en kurs mod Proteus (Allan kunne oplyse at dette er det rigtige navn på vraget kendt som Eisfish). Med en stadig naiv optimisme om et fladt hav satte vi af sted uden dragter på, men var kun 100 m ude af havnen før vi måtte tage farten af, så alle mand kunne komme i dragterne.

Man må da håbe, at den kan li’ snegleæg….

Havde her et dilemma da jeg opdagede, at min halsmanchet havde et hul og var godt ”træt”, så jeg valgte at undlade at tage denne på, da jeg ikke ville risikere, at den gav helt op hvis jeg tog den af og på, og Kenneth havde cykellappekit med,, som vi kunne nød lappe den.

Strømmen ser overkommelig ud…

Kursen blev igen sat mod Proteus, og da vi ankom til vraget, var jeg grundet de mange krusninger på havet godt våd, så Kenneth og jeg lappede min halsmanchet og ville dykke sidst, så jeg havde en mulighed for at tørre lidt. Allan bandt på, og efter 4 minutter fulgte Juhl, derefter Bjørn, Steffen efter, og da Juhl kom op, sprang Kenneth og jeg i.

Sigten var god på vraget

Sigten var super, ca. 15m og ingen strøm, et rigtig fint vrag der stod pænt med mange fine detaljer, dog ikke det store liv, så da vi havde været rundt om denne 3 gange var min komfort temperatur opbrugt så vi bandt af og gik op.

Black is more streamlined

På overfalden turde jeg ikke tage dragten af, da manchetten var så mør (og havde holdt tæt). Kursen blev nu sat mod Mirs og vi dykkede efter samme plan, eneste ændring var, at Juhl havde en pose øl / vand med ned, så de kunne køle lidt.

Der er altid noget sjovt til dem, der gider gøre en indsats-

Mirs er godt sunket sammen, der er styrehuset der står op, og resten af vraget ligner et spil kort mixet med en spil mikado….. Men hvad det ikke havde af vragoplevelse, havde det af liv.

En af de få ting man kan genkende på Mir’s

Der var skørt mange torsk, under styrehuset stod en stime på ca. 10 torsk, og næste hver en plade / hul der blev kigget ind af, var beboet af torsk, lange eller andre fisk, krabbe, nøgensnegle samt meget andet, så et superfedt dyk med en sigt på de ca. 15 m.

Man behøver kun at skyde en gang for at bruge kvoten op…

Der er godt fyldt op…

Dog faldt min komfort temperatur, så efter 30 min gik jeg mod overfladen og lod Kenneth og Steffen nyde det dernede. På vej op kunne jeg så beundre de store brandmænd og havde da også næsten steget op i en, da jeg ikke havde set den på tovet over mig.

Man kan finde mange brikker til det store puslespil…

Oppe fik jeg en vrissen bemærkning om hvorfor jeg ikke havde taget drikkevarer med op, men det havde de øvrige heldigvis husket (så jeg blev hurtigt tilgivet), dog havde de lidt deko over springlaget, så helt kolde var de ikke.

Så er der snart udsigt til lunkent øl..

En af hverdagens helte…

Fik ”dekovæske” og sat kurs mod havnen, og kl. ca. 17:30 sagde vi tak for en dejlig dag i Farum.

Henning